Stort fald i vinterens bidød

Honningbierne havde en god vinter og havde et lavt vintertab ifølge Dansk Biavlerforening. Men det var ikke på grund af ændringer i reglerne for neonikotinoider

bier-foto-angmokio-wikipedia

Der er næsten sket en halvering. Fra 2017 til 2018 er der et fald fra 19,29 % til 10,15 % i vintertab blandt danske bier. Det er naturligvis noget, de er glade for hos Dansk Biavlerforening. Konsulent Ole Kilpinen fortæller, at det kan være svært at give den præcise årsag til udsvingene i vintertab.

”Det er ikke ualmindeligt, at når der har været et stort vintertab et år, så bliver det efterfølgende år bedre igen. Sidste år var lidt højt. Så bliver der ryddet lidt ud i bierne, og de stærkeste overlever”, forklarer han.

Ovenfor er vintertabet for de seneste fem vintre begyndende med 2014/15 til 2018/19.

Vintertab er den del af bierne, hvor bifamilien dør. Dette er naturligvis et økonomisk tab for biavlerne, men også noget, der har været en del af biavl altid. Traditionelt har man regnet med, at 10 % var et normalt år. Men varroamidens indtog i midten af 1980’erne gjorde, at der er sket en stigning, så gennemsnittet i dag er lidt højere. Varroamiden er en snylter, der angriber honningbier, og som oprindeligt kommer fra Asien.

Vejret er vigtigt

Vejret spiller rigtig meget ind i forhold til honningbiernes overlevelse. Både i forhold til bierne selv og i forhold til varroamiden.

Ole Kilpinen forklarer, at et lunt og sent efterår kan være godt for varroamiderne. Og formerer de sig godt i efteråret, så kan det give større vintertab.

Vejret om vinteren er også vigtigt, men en hård vinter for os er ikke nødvendigvis en ulempe for bierne. En stabil hård vinter kan være en fordel, da bierne forbliver i deres vinterklynge. Til gengæld kan ustabilt vejr gøre, at de vågner op og tror, at det er forår. Det kan give større tab.

De store er gode

Statistikken viser også, at det især er fritidsavlere med under 10 bifamilier, der har en stor bidødelighed. De har en dødelighed på over 12 %, mens dem, der har flere end 10 familier, har en dødelighed på ca. 6 %.

”Det er en kombination af mange ting. Men jo dygtigere biavleren er, jo bedre fungerer det også. Det er ligesom med landmænd”, siger Ole Kilpinen.

Men han medgiver, at det ikke er uden betydning, hvor mange bifamilier en biavler har.

”Ser vi på det som en gennemsnitsbetragtning, der kan man sige, at en erfaren avler der har bier i større stil, også vil have mere styr på det og handle rigtigere. Som biavler har man også et ansvar for, hvordan det går”, forklarer Ole Kilpinen.

Over halvdelen af biavlerne har haft et tab på nul, men Dansk Biavlerforening har ikke et overblik over, hvor stor en del af dem, der er gengangere fra det ene år til det næste.

Ikke på grund af planteværn

Neonikotinoider har været meget fremme i medierne, som en mulig årsag til bidødeligheden. Det var medvirkende til, at daværende Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen stoppede for tilladelse for dispensationer til bejdsning af raps fra maj 2018. Det vil sige, at den første årgang rapsblomster, som bierne er kommet i kontakt med efter denne ændring, er dem, der er kommet i løbet af 2019. Det vil først have en påvirkning – hvis der er en – fra vinteren 2019/2020.

Dette er en opfattelse, som Ole Kilpinen nikker genkendende til.

”Man kan ikke sige, at der har været et lavt vintertab, fordi der ikke har været bejdset”, siger han.

Stoppet i bejdsning gjaldt også kun fremadrettet. Det vil sige, at lagrene med bejdsede frø gerne måtte bruges. Derfor vil der også i det raps, som står på markerne nu, være planter, der kommer fra bejdsede frø.

Du kan hjælpe bierne

Selvom vintertabet for bierne i denne vinter var lavt, så er det stadig en god idé at være med til at hjælpe dem og biodiversiteten i øvrigt. Det kan for eksempel være ved at deltage i de blomstersåningsprojekter, der er lavet de senere år. Det kan være Bornholm Blomstrer: https://www.facebook.com/Bornholm-Blomstrer-277321196505852/ og Sjælland Summer: https://www.facebook.com/SjaellandSummer/

Der er ikke nogen præcis opgørelsesmetode, men man regner med, at der er et godt stykke over 100.000 bifamilier i Danmark. Undersøgelsen af vintertabet foregår ved, at biavlerne får tilsendt et link, hvor de kan udfylde deres tab. Der er udfyldt vintertab for ca. 13.000 bifamilier. Dette tal har været rimeligt konstant.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Foto: AngMoKio, Wikipedia

Scroll to Top