Nutidens planteværn bliver ikke fortidens synder

Der vil sandsynligvis blive fundet flere af de gamle stoffer i grundvandet, når der bliver testet for flere af dem. Men de nye har en meget lille risiko for at blive ”fortidens synder”.

Niels Bjerre, Bayer A/S

Desphenyl-Chloridazon, 2,6-dichlorbenzamid og Dimethylsulfamid er nogle af de mest fundne nedbrydningsstoffer fra pesticider. Navnene kan være svære at huske, men de lyder skræmmende. Det er ”fortidens synder” fra kemivirksomhederne. Midlerne blev i sin tid tilladt, fordi reglerne var helt anderledes end de er nu. De er alle blevet godkendt for mere end 40 år siden.

De er en mange gange blevet fundet over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Heldigvis findes de dog ikke i niveauer i drikkevandet, hvor sundheden er truet. Men de bliver naturligvis trukket frem i debatten og af nogle gjort til et symbol på, at landmænd og producenter er ligeglade med drikkevandet.

Det mener Niels Bjerre, der er Agricultural Affairs Manager hos Bayer A/S Crop Science Denmark, ikke, at de er. Bayer er producent af en lang række plantebeskyttelsesmidler – både til konventionelle og økologiske landmænd.

”Som firma og som branche er vi enige i, at vi skal passe på vores grundvand. Der er ikke nogen modsætning der. Når vi finder gamle midler i grundvandet, så er det fordi, at de blev godkendt under andre og mere lempelige regler i sin tid. Man er sidenhen blevet klogere og bedre til at forudsige deres opførsel i jorden og måle for dem”, siger Niels Bjerre.

Danmark har de hårdeste krav

Stofferne bliver i dag udviklet til de nye strengere krav, og der skal en helt anden og langt mere omfattende dokumentation til. Derfor vil de mange fund af ekstremt små mængder i grundvandet blive færre og mindre i fremtiden, forklarer han.

”Vi har i Danmark mere forsigtige input i modellerne, og accepterer færre overskridelser end i resten af Europa, der jo stadig er et meget restriktivt område”, forklarer Niels Bjerre.

I Danmark går vi endda videre med VAP-systemet. Det er et offentligt system, hvor man undersøger, hvordan pesticiderne rent faktisk opfører sig på testmarker.

Danmark har også langt skrappere krav end i de øvrige EU-lande til nedbrydningsstoffer fra pesticider. Kun ganske få af disse har en kravværdi på over 0,1 mikrogram pr. liter, mens der i de øvrige lande er andre regler for det, der kaldes ”irrelevante metabolitter”. Altså nedbrydningsstoffer der har en meget lav giftighed. Der kan der godt være kravværdier, der for eksempel er 10 mikrogram pr. liter.

Og det er ikke fordi, at vi i Danmark kun bruger grundvand som drikkevand. Mange andre lande i EU har faktisk langt større befolkningsgrupper, der drikker grundvand. I Tyskland kommer drikkevandet for mere end 50 millioner mennesker fra grundvandet. Alligevel har de altså langt lempeligere regler, hvilket også er gældende i resten af EU. Der kigger man i langt højere grad på giftigheden af nedbrydningsstofferne. Niels Bjerre er dog ikke bange for nedbrydningsstofferne fra de moderne midler. De nye midler bliver alle nedbrudt til stoffer som kuldioxid, vand, sukker eller simple molekyler.

”Vi har jo viden og styr på, hvad ting bliver nedbrudt til, og det er alt sammen en del af datapakken, når et middel bliver godkendt. På det område er vores viden og evne til at undersøge tingene blevet voldsomt forbedret over årene”, forklarer han.

Det er nemlig også sådan, at man i dag konstruerer stofferne, så de både bliver nedbrudt hurtigt og deres nedbrydningsstoffer bliver nedbrudt hurtigt. Det var ikke nødvendigvis tilfældet tidligere. Et eksempel på det er Chloridazon (der dog ikke er fra Bayer). Det blev godkendt i 1966 og bliver typisk nedbrudt i løbet af omkring en måned. Til gengæld er nedbrydningsstofferne desphenyl-chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon svært nedbrydelige og findes stadig grundvandet. Det samme gælder for nedbrydningstoffet 2,6-dichlorbenzamid – kendt som BAM. Det kommer fra Dichlobenil – et andet stof, der kom på markedet i 1960’erne.

Strenge krav har medført bedre stoffer

Gennem tiden er myndighederne og firmaerne blevet klogere på, hvordan udvaskningen af aktivstofferne og deres nedbrydningsprodukter foregår. Gennem 1990’erne blev de nuværende kontrolsystemer opbygget. Midlerne bliver løbende udsat for en genregistrering, så de skal hele tiden leve op til de nye krav. Det har været medvirkende til, at omkring 80 % af de midler, der blev brugt i 1986, ikke er på markedet længere.

De nye strengere krav, hvilket Niels Bjerre og Bayer har det fint med. Men han peger også på, at de midler som for eksempel desphenyl-chloridazon og dimetylsulfamid vi i dag finder som ”nye” fund i grundvandet er meget gamle produkter, der allerede længe var pillet ud, da de begyndte at dukke op. De blev ikke forbudte, fordi de blev fundet i grundvandet, men fordi de ikke kunne leve op til kravene.

Han forklarer, at skrappere regler har betydet, at de har ændret deres produkter, og de dermed er blevet bedre. Men der er faktisk en del gætværk i dette forløb.

”Som virksomhed har vi i lang tid skulle forudsige i hvilken retning kravene går for at kunne leve op til dem længe inden de overhovedet bliver stillet, for det tager op til 10 år at udvikle et pesticid. Så det er et samspil mellem strengere krav og evnen til at forudsige disse krav og på forkant leve op til dem”, forklarer han.

Han vil dog ikke fortælle, hvordan Bayer forventer, at kravene vil udvikle sig i fremtiden, hvilket jo ellers kunne være interessant for landmænd.

”Man skal altid passe på med at spå om fremtiden. Men der er ingen tvivl om, at der kommer sværere krav. Det er også en af grundene til, at de firmaer, der er på markedet, er blevet større, fordi man skal have nogle forskningsbudgetter, der store nok til at kunne udvikle stofferne”, siger han.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen