Mange nye medlemmer af Folketingets miljø- og fødevareudvalg

Udvalgsformand fra Dansk Folkeparti ser det som en styrke, at der er skiftet meget ud i det for landbruget så vigtige udvalg

christiansborg-i-fuld-figur1000

Ikke færre end 17 af de 29 medlemmer er nye ansigter, når Folketingets miljø- og fødevareudvalg mødes engang efter sommerferien. Det ser udvalgets ligeledes nye formand René Christensen (DF) dog ikke som en svaghed:

”Jeg ser det helt sikkert som en styrke. Det giver en frisk tilgang til tingene i udvalget, og forslag bliver ikke skudt ned, fordi det har vi prøvet før. Jeg håber, at det giver en god dynamik i udvalget. Især med flere helt nye folketingsmedlemmer. De har traditionelt en masse gåpåmod, som vi skal udnytte i udvalgets arbejde”, siger René Christensen til Landbrugsavisen.

De nye medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget er:

Anders Kronborg, Anne Paulin, Kasper Roug, Malte Larsen, Mette Gjerskov og Troels Ravn (alle fra Socialdemokratiet), Carl Valentin, Anne Valentina Berthelsen og Signe Munk (alle fra SF), Zenia Stampe (Radikale), Mai Villadsen (Enhedslisten), Susanne Zimmer (Alternativet), Jacob Jensen (Venstre), Bent Bøgsted (DF), Mette Abildgaard (Konservative), Peter Seier Christensen (Nye Borgerlige) samt Alex Vanopslagh (LA).

De medlemmer, som fortsætter i udvalget, er:

Bjarne Laustsen og Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet), Lise Bech og René Christensen (DF), Rasmus Helveg Petersen (Radikale), Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), Orla Østerby (Konservative) samt hele fem Venstre-folk: Erling Bonnesen, Kristian Pihl Lorentzen, Thomas Danielsen, Torsten Schack Pedersen og Anni Matthiesen.

De to ansvarlige ministre på området er fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin, begge fra Socialdemokratiet.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen