Korrekte oplysninger tak

Professor Stiig Markager påstår i en kronik i Politiken (08.07), at 40% af den gødning, der tilføres landmandens marker, udvaskes

carsten-søborg-til-hjemmeside

Af Carsten Søborg, Næstformand for Jammerbugt Vandløbslaug, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro

Professoren understreger, at det specielt er et problem på lavbundsjordene, der ligger tæt ved vandløb eller hav. Professorens teoretiske beregninger holder heldigvis ikke stik overfor en prøve i virkeligheden

Fra 5 års målinger ved udløb fra dræn, hvor der er taget en vandprøve 24 gange pr. døgn hele året rundt, udført af Århus universitet på min ejendom, der grænser op til Limfjorden, dokumenteres, at der kun udvaskes 6 – 7,5 % af den tilførte gødning. Lignende målinger findes mange andre steder.

Selv en professor bør komme med korrekte oplysninger og ikke på forkert grundlag komme med urigtige beskydninger mod et helt erhverv.

Indlægget blev sendt til Politiken som et svar på et indlæg fra Stiig Markager, men det blev ikke bragt der.

Scroll to Top