Korrekte oplysninger tak

Professor Stiig Markager påstår i en kronik i Politiken (08.07), at 40% af den gødning, der tilføres landmandens marker, udvaskes

carsten-søborg-til-hjemmeside

Af Carsten Søborg, Næstformand for Jammerbugt Vandløbslaug, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro

Professoren understreger, at det specielt er et problem på lavbundsjordene, der ligger tæt ved vandløb eller hav. Professorens teoretiske beregninger holder heldigvis ikke stik overfor en prøve i virkeligheden

Fra 5 års målinger ved udløb fra dræn, hvor der er taget en vandprøve 24 gange pr. døgn hele året rundt, udført af Århus universitet på min ejendom, der grænser op til Limfjorden, dokumenteres, at der kun udvaskes 6 – 7,5 % af den tilførte gødning. Lignende målinger findes mange andre steder.

Selv en professor bør komme med korrekte oplysninger og ikke på forkert grundlag komme med urigtige beskydninger mod et helt erhverv.

Indlægget blev sendt til Politiken som et svar på et indlæg fra Stiig Markager, men det blev ikke bragt der.

Del:

5 kommentarer til “Korrekte oplysninger tak”

  1. Søren Grothe Petersen

    “der kun udvaskes 6 – 7,5 % af den tilførte gødning”
    Ja, gennem drænrørene! Men gødningen udvaskes også til vandmiljøet direkte fra overfladen, jordlagene over drænrørene og jordlagene under drænrørene.
    Burde man ikke forvente større indsigt fra en næstformand for Jammerbugt Vandløbslaug?

  2. Faktum er blot, at Limfjorden, som vandet fra bla. det omtalte opland kommer fra, har det virkelig dårligt. I perioder er der kæmpe områder hvor der måles nul ilt. Alt er dødt. Ikke en reje, fisk eller krabbe. Årsagen er kvælstof der får algerne til, at blomstre op. Vandet bliver uklart. Ingen lys til bunden. Planterne dør. Forrådnelsens processer med døde planter og alger, bruger også ilt, som ikke er der. Resultatet er katastrofalt. Kvælstoffet, som er årsagen til problemerne kommer fra landbruget, uanset hvor meget de fortæller, at de skam ikke har et ansvar. Det er så fortvivlende en situation, at landbruget ikke går ind i en konstruktiv debat om, at skabe et godt vandmiljø, frem for hele tiden at fortælle, at det naturligvis er alle andre der har et ansvar.

  3. Carsten Søborg

    Kære alle
    Det er nu Aarhus Universitet der har målt og beregnet tallene. Total N er vandføringsvægtet lige som Naturstyrelsen gør når de
    beregner hvor mange tons total N der strømmer ud i hav og fjord. Der var opstillet nedbørsmåler og alt vand der strømmede fra de 78 ha blev målt i en floumåler. Nedbøren fratrukket fordampningen viste at afstrømning var på samme niveau som den Naturstyrelsen måler der afstrømmer til Limfjorden, så der er ikke løbet noget uden om drænene.
    Naturstyrelsen oplyser at Dansk landbrugs N kvote er ca 415.500 tons N, udvaskes der 40 % giver det 166.000 tons, Novana
    rapporten siger ca 60.000 tons N.

  4. Der udvaskes ikke 40%, det tal er grebet helt ud i det blå.
    Landbrugets afgrøder optager faktisk mere kvælstof end der tilføres, men NOVANAs udmærkede folk er ikke landbrugsuddannede, deres ligning vedrørende N-tabet er forkert:
    Tilført N – N i solgte afgrøder = tab af N.
    I følge de biologiske facts, så indeholder f.eks. korn ca 60% af kvælstofindholdet i kernen og 40% i strå, blade og rodsystem.
    I følge Markager og NOVANA, så udvaskes rodsystemet åbenbart?
    Det er forkert, for de organiske stoffer bliver i jorden til omkring juni næste år, hvor det mineraliseres og optages.
    Det er overraskende at biologer ikke rigtig kender til de biologiske forhold i landbrugsafgrøder.
    I følge forskning i Norge, Danmark og England, så udvaskes der stort set det samme fra agerjorden og ugødede arealer, det er naturens måde at holde liv i vandmiljøet, hvor algernes opblomstring ikke gover inltsvind, men fødegrundlag for fødekæden i vandmiljøet.

    N-udvaskning er ikke lig med iltsvind som mange biologer mener, iltsvind skyldes mere de meteorologiske forhold.
    Hvis kvælstof skulle være årsagen, så ville Randers og Ringkøbing fjorde være blandt de mest ramte af iltsvind med bundvendinger og liglagen.
    I Ringkøbing Fjord er der ikke ser bundvendinger siden 1930-erne, altså fra den tid landbruget ikke anvendte minaralgødninger. Det er sket hyppige i fortiden, så noget tyder på at biologistudiet på dette punkt bør have et serviceeftersyn?

Deltag i debatten

Scroll til toppen