En bæredygtig udvikling

Det vidensbaserede, bæredygtige landbrug vil give større løft af både produktion og frugtbarhed i jorden og give et langt større udviklingspotentiale end landbrug baseret på en dogmatisk økologi

Peter Bohsen

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Politisk direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, kommer i Jyllands-Posten 26.7. med en sang fra de varme lande om afrikansk landbrug, klima og økologi.

Holmbeck har ret i, at østafrikansk landbrug kan få et løft med økologi – men det vidensbaserede, bæredygtige landbrug vil give større løft af både produktion og frugtbarhed i jorden og give et langt større udviklingspotentiale end landbrug baseret på en dogmatisk økologi.

Udslippet af CO2 og næringsstoffer fra det økologiske landbrug er større end fra det konventionelle, målt pr. produceret enhed. Derfor regner Holmbeck pr. ha – men det er fødevarer, det gælder, og hvorfor skal vi bruge mere jord til landbrugsproduktion end nødvendigt?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten).

Scroll to Top