Eksperterne har selv inviteret skarven

Måske burde Miljøministeriets eksperter gribe i egen barm og analysere, hvordan de egentlig har behandlet vandløbene gennem de seneste årtier

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

Jyllands-Posten kunne den 25. juli citere en række lystfiskere, biologer og forskere for, at skarven er skyld i, at mange vandløb nærmest er tømt for fisk i laksefamilien: Stalling, ørred og selv den berømte snæbel er truet af denne fredede, men ikke specielt fredelige fugl.

Når skarven tager så voldsomt for sig af retterne ikke bare i søer og ved kyster, men i det seneste tiår også i vandløb, er det jo ikke fordi, den er ondskabsfuld endsige dum. Tværtimod.

Misvisende påstand

Måske burde Miljøministeriets eksperter gribe i egen barm og analysere, hvordan de egentlig har behandlet vandløbene gennem de seneste årtier. Påstanden om, at der er brugt millioner af kroner på at rense vandløb, er direkte misvisende.

Derimod har Miljøministeriet i mere end 20 år løbende rådgivet – og ligefrem presset – kommunerne til at reducere vedligeholdelsen af vandløb. Det ministerielle mantra har været: Mindre grødeskæring, mindre oprensning, mindre vandføringsevne og højere vandstand (”op i niveau”).

Resultatet har naturligvis været flere oversvømmelser – både i by og på land. Bl.a. har der været alvorlige skader på græssende kreaturer efter forurening med beskidt kloakvand fra de hyppige overløb fra renseanlæg.

Hvad lav iltkoncentration medfører…

I vandløbene fører manglende vedligeholdelse til mere grøde og dårligere vandføringsevne. Endvidere har grødefyldte vandløb større variationer i iltkoncentration, fordi planterne om dagen (fotosyntese) producerer ilt til vandet, mens de samme planter om natten forbruger ilt fra vandet. Iltkoncentrationen er derfor dramatisk lavere om natten – ofte langt under halvdelen. Grøde i vandløb giver altså stillestående vand med store variationer i iltkoncentration. Når grøden ikke renses op, skal den også i større grad nedbrydes i vandløbet med iltforbrug til følge.

Lav iltkoncentration tvinger fiskene op i overfladen, hvor de bliver et let bytte for skarven. Dårligt oprensede vandløb byder således på flere synlige fisk, når solen står op.

Derfor kommer skarven og tager del i festlighederne. Det er nemlig ikke den, der er dum!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten).

3 kommentarer til “Eksperterne har selv inviteret skarven”

  1. Så ruller propagandamaskinen igen.
    Hvis planter forbrugte mere ilt om natten end der produceres om dagen ville der nok ikke være liv på jorden; men det er nok ikke gået op for en cand.agro. Han ved tydeligvis mere om fisk og fugle end om planter.
    Fiskene går ikke i overfladen, de ynder at gemme sig i grøden, skarven jager heller ikke på overfladen, den dykker efter føden.
    En af grundene til at vi har fået flere skarv i vandløbene er ikke kun at vi har fået mange flere skarv; men også at der mangler føde i havet.
    I Flensborg fjordf.eks. er der intet liv dybere end ni meter, alt er dødt pga. iltsvind, får vi så algeopblomstring pga for meget kvælstof for vi endnu mere iltsvind.
    For god ordens skyld, iltsvindet skyldes ikke av havplanterne bruger ilten om natten.

  2. Det er ikke godt for løsning af problemet med for mange skarv, at skarven som her bliver misbrugt til at fremme BLs ønske om mere grødeskæring. Oplysningerne om skarvens og fiskenes adfærd er forkerte.

  3. Vil meget gerne se og høre om, hvilke undersøgelser, som ligger bagved denne artikel?
    På forhånd tak.

Deltag i debatten

Scroll til toppen