Bierne lever

Sidste vinter var god for honningbierne med den laveste vinterdødelighed i flere år. Faktisk blev vinterdødeligheden næsten halveret i forhold til året før med et fald fra 19,29 % til 10,15 %. Det er glædeligt på mange måder – og vigtigt for vi landmænd, der har glæde af de flittige biers arbejde

20180301baeredygtigt-personale023

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding

Det har været fremme i medierne, at Neonikotinoider er en mulig årsag til bidødeligheden. Det var medvirkende til, at daværende Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen stoppede for tilladelse for dispensationer til bejdsning af raps fra maj 2018. Det vil sige, at de rapsblomster, som bierne er kom i kontakt med før sidste vinter, stadig var fra bejsede frø. Ændringen vil først have virkning – hvis der er en – fra vinteren 2019/2020. Derfor lyder det også fra konsulent Ole Kilpinen, Dansk Biavlerforening, at det lave vintertab ikke skyldes, at der ikke har været bejdset.

Mange forhold spiller ind på biernes vinterdødelighed blandt andet vejret, men også varroamidens trivsel. Et lunt efterår er således god for varroamiden.

Et forbud mod bejsning af rapsfrø med Neonikotinoider vil ikke hjælpe bierne. Og vi danske landmænd sprøjter ikke med Neonikotinoider. Det har simpelthen ikke været tilladt.

Alle kan hjælpe med til biernes trivsel blandt andet med såkaldte blomsterstriber i mark, have og på de store plæner, der omringer både offentlige og private erhvervsbygninger. Lad os på den måde arbejde positivt for bi-liv – i stedet for at indføre forbud uden faglig baggrund.

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen