Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
På Naturmødet i Hirtshals forleden var der fokus på både land og vand.
Landbruget fylder for meget i landskabet, mente mange – og andre tilføjede i samme åndedræt: Landbruget forurener. Og der blev både nævnt miljøfremmede stoffer og nitrat.
På den baggrund er det interessant at se på værtskommunens vandforsyning og dermed på Hjørring Vandselskab.
Ingen boringer lukket i Hjørring – og næsten ingen på landsplan
I den seneste opgørelse over lukkede boringer (dvs. boringer, der opretholdes, men tages ud af drift), optræder der ingen boringer fra Hjørring Kommune. Der er sidste år på landsplan kun sløjfet (dvs. permanent lukket) 2 boringer pga. nitrat og 1 pga. pesticider – mens der blev sløjfet 11 boringer pga. naturligt forekommende stoffer og forurening.
I december 2003 viste en opgørelse, at der var problemer med BAM i 18 ud af 23 vandværksboringer i Hjørring.
BAM er et nedbrydningsstof fra aktivstoffet Dichlobenil, der var i produkterne Prefix og Casoron. Disse produkter blev ikke brugt på landbrugsjord, men typisk på gang- og stiarealer, parkeringspladser og indkørsler ved steder som boligforeninger, enfamiliehuse, kirkegårde, stationspladser og skoler. Også på vandværksgrunde og gårdspladser på landet har det været anvendt.
Problem stammer fra villahaver
Sidste år fortalte Hjørring Vands direktør, Tommy Mostrup, til Bæredygtigt Landbrug: ”Der var konkrete problemer med BAM i de boringer, vi borede til forsyning af vores vandværk i Bagterp”, og fortsatte: ”Det, som gav BAM på det tidspunkt, ser ud til at være villahaver”.
Bagterp er en bydel i det sydlige Hjørring med parcelhuse og boligforeninger, og vandet kommer ifølge direktøren i vandværket fra byområder.
Altså ikke landbrug.
Sådan måles der på kommunegrænsen
Landbrug på grænsen mellem Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune har i en årrække ved hjælp af autoriserede laboratorier målt nitratindholdet i drænvand og grøftevand. Her er det entydige resultat, at prøver fra drænbrønd konsekvent har langt lavere nitratindhold end vandløbsvand, der er blandet op med afløb fra de nærliggende byer. Det er nok ikke så forskelligt til resten af kommunen.
Hjørring Kommune skriver i sine indsatsplaner om vandindvindingsområde Bredkær: Vandkvaliteten i Bredkær er god, og der er ikke umiddelbart tegn på påvirkning af miljøfremmede stoffer. Alligevel foreslår kommunen restriktioner overfor landbruget – af forsigtighedsprincip. En marksprøjte eller en gyllevogn kunne vælte, hedder det – men i de tilfælde ville der jo blive reageret prompte. Der bliver da heller ikke indført restriktioner for oliebiler eller andre kemikalielaster igennem området – og nok heller ikke for haveejere i Bagterp, der også ligger i området.
Grænserne omkring både BNBO-områder (boringsnære områder) og indvindingsområdet snor sig behændigt, så det er landbrugsarealet, der kommer i centrum. Mon vandets veje kender de linjer? Det er ikke til at se ud af kortmaterialet.
Alle stoffer skal underkastes samme grundige undersøgelser
Vi skal passe på vores grundvand. Ingen tvivl om det. Derfor er det vigtigt at sige: Det er stadig under landbrugsjorden, det rene vand findes. Men i dag finder vi, hvad vi søger efter. Derfor er afgrænsninger og valget af, hvad man vil søge efter, utrolig vigtigt.
Man har for kort tid siden på statslig plan foranlediget, at der ledes efter mange flere stoffer end tidligere – blandt dem mange bypesticider. Og man har fundet bl.a. træbeskyttelsesmidler i vores vand.
I stedet for at fokusere på ensidigt at lægge restriktioner på landbruget burde man tage de store briller på og se på hele spektret af både nitrat, fosfor og miljøfremmede stoffer i udledninger alle steder fra. Man burde underkaste alle de kemikalier, vi anvender i hele samfundet, de samme grundige undersøgelser, som landbrugets kemikalier underkastes – og søge efter dem lige så grundigt, som man søger efter restkoncentrationer fra landbruget.
Vi er stolte af landbrugets indsats
Naturmødets værtskommune kunne gå forrest og fremlægge de på den måde målte udledninger fra landbrug, spildevand, byer, industri m.m. på næste års naturmøde.
Så vil jeg meget gerne tage en debat med direktøren for Hjørring Vand og med Hjørrings borgmester om det rene vand.
Landbruget er stolt af sin indsats.
(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske).
