Store planer uden finansiering?

Den store plan fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om lavbundsjorde var til debat på Folkemødet. For leverer politikerne økonomien bag, eller bliver landbruget fodret med sin egen hale?

Tilma og Merrild

Det meget blandede emne biodiversitet og klima var til debat i Bornholms Landbrug & Fødevarers telt på Folkemødet.

Det kom blandt andet til at handle om den store plan, som Landbrug & Fødevarer tidligere i år lancerede sammen med Danmarks Naturfredningsforening – en plan der inkluderer udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord. Udspillet står nu foran sin store test med en ny centrum-venstre-regering. Planen forventes at ville hjælpe både klima og biodiversitet.

Stort potentiale

Der var en generel tilslutning til at tage lavbundsjorde ud af drift blandt panelet, der havde formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, blandt deltagerne.

”Jeg håber virkelig, at der kommer gang i det. For der er et kæmpe potentiale. Der er masser af landmænd, som er på spring derude og gerne vil, men vi kan jo ikke gøre det, uden at lovgiverne bakker os op. Og som Maria (Reumert Gjerding, red.) plejer at sige: Vi skal også lige have en lille grøn milliard til at hjælpe det i gang”, sagde Martin Merrild.

Prisen er dyr

Finansieringen er netop noget, der udgør den store hurdle. Prisen for en ekspropriation vil løbe op i ca. 10 mia. kroner, men der er åbenbart også billigere alternativer.

Aftalen ændrer dog ikke på, at Danmarks Naturfredningsforening har et mål om 100 % økologisk landbrug i Danmark og altså en afvikling af konventionel landbrugsdrift i Danmark.

”Det er ikke mindst beskyttelsen af insekterne og så selvfølgelig beskyttelsen af vores drikkevandsforsyning”, sagde Sebastian Jonshøj, som er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

En fuldstændig omlægning til økologi var også målet for Anne Thomas, viceborgmester på Bornholm for Alternativet.

Hvad den menige landmand kan gøre…

Martin Merrild glædede sig over den fremgang, økologi har haft i Danmark. De 100 % økologi var han dog ikke enig i. Han pointerede, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at øge produktionen af økologiske varer, fordi efterspørgslen ikke er der. Han mener også, at man som almindelig landmand kan gøre noget for biodiversiteten. Han har selv set, hvordan en kvasbunke kunne gøre en forskel på hans egen gård.

”Jeg har da ikke vidst, hvad der i grunden gjorde, at bierne havde det godt. Jo, at der var blomster, men også at de skulle have levesteder. Man skal lade være med at rydde op, lave nogle kvasbunker og lade gamle halmballer stå. Når vi får det at vide, så gør vi selvfølgelig det”, sagde Martin Merrild.

Den store tilslutning til ren økologi kom der dog ikke fra kommunikationsdirektør Jakob Tilma fra Dansk Planteværn – paraplyorganisationen for pesticid-producenter og -importører i Danmark. Selvom de pesticider, økologerne bruger, bliver produceret hos organisationens medlemmer, ser han visse problemer i forhold til biodiversiteten, hvis man går over til ren økologi.

Kæmpe forskel i udbytte

Han gav et eksempel med produktionen af æbler, hvor konventionel brug af pesticider kan give ca. 30 tons pr. ha, mens produktion med økologiske pesticider kun giver ca. 10 tons.

”Når man kan producere så meget mere på arealet, så er der også en mulighed for at frigøre noget til natur”, forklarede Jakob Tilma – som er tidligere kommunikationsdirektør i Bæredygtigt Landbrug.

Mere effektiv produktion ønskes

Der var ingen uenighed i, at efterspørgslen af landbrugsprodukter vil stige som følge af befolkningsvæksten globalt. Derfor ser Jakob Tilma det også som en fordel, hvis produktionen bliver mere effektiv på de eksisterende landbrugsarealer. Det vil kunne give mulighed for at tage mindre områder ud til naturbrug – der, hvor det giver mest mening for naturen.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen