Skal vi have en ”klimamilliard” og klimaregnskaber?

Direktør for AgroPro Vagn Lundsteen foreslog på Folkemødet på Bornholm, at der bliver afsat en ”klimamilliard” til dansk landbrug efter udenlandsk forbillede

Vagn og co

De konstruktive tanker var i højsædet, da der var klimadebat arrangeret af Bornholms Landbrug & Fødevarer på Folkemødet på Bornholm.

”Vi kan lave et klimaregnskab for hver enkelt landbrugsbedrift. Jeg synes, at det ville være en rigtig god idé, at vi laver et pointsystem, så alle de, som gjorde en ekstra indsats i forhold til klimaet, blev honoreret økonomisk. På længere sigt skal det være sådan, at EU-støtten skal omlægges, så det ikke længere er en direkte støtte, men en klimastøtte”, sagde Vagn Lundsteen, direktør i AgroPro.

Han mener ikke, at vi behøver at opfinde den dybe tallerken. Den er opfundet i Tyskland, hvor de har sådan et system.

Det skal belønnes at udnytte ressourcerne

Lars-Ole Hjorth-Larsen, der er formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, havde synspunkter, der lignede.

”Jeg er helt klar til, at vi lægger støtten om til, hvor vi får regnskaber for den enkelte bedrift og så bliver præmieret alt afhængigt af, hvor godt vi udnytter ressourcerne. Det er den eneste vej at gå, så det må vi beslutte os for i EU”, sagde han.

Der kom dog ikke noget bud på, hvordan de administrative problemer, der kan opstå, skulle håndteres. Landbruget er ramt på økonomien, og dér ser Vagn Lundsteen et behov for, at der skal kunne drives et profitabelt landbrug i Danmark.

”Bæredygtighed er meget tæt forbundet med økonomisk bæredygtighed, for hvis der ikke er en økonomisk bæredygtighed, så kan vi godt glemme al den anden snak om bæredygtighed”, sagde Vagn Lundsteen,

Landbruget kan løse samfundets problem

Mulighederne for at binde CO2 i jorden gør, at Vagn Lundsteen er meget optimistisk i forhold til, hvor meget landbruget kan bidrage med i klimaproblematikken.

”Klima er noget, vi godt kan løse i landbruget. Vi kan løse det for hele samfundet. Al den pjat med at folk ikke vil spise kød mere, fordi det skader klimaet og ikke vil rejse sydpå – glem det. Landbruget kan klare hele klimaudfordringen”, sagde den tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Det var Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening dog ikke enig med ham i. De to debattører hev professorer frem for hvert deres synspunkt. Striden drejer sig om, hvor stor en del af klimagasserne fra marker, der vil være lattergas. Denne klimagas er specielt slem – flere hundrede gange værre end CO2 – og buddene fra forskere varierer fra 0,5 % til 1,0 %.

Dyrehold på klimavenlig vis

Kirsten Lund Jensen, direktør for Økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer, ønsker dog mere end at binde CO2 i jorden.

”Vi skal kigge på, hvordan vi kan gøre alle funktioner mere klimavenlige. Uanset hvor mange eller få dyr vi skal have, så skal vi bare blive bedre til at have de dyr på en klimavenlig måde”, sagde Kirsten Lund Jensen.

Enighed om at erhvervet kan gøre en forskel

Der var dog generelt en opfattelse af, at klimaet er et område, hvor landbruget kan gøre en forskel. Også større, end det umiddelbart kunne se ud. Men som det er nu, bliver landbruget ikke fuldt ud godskrevet de positive ting, som man gør for klimaet. Derfor er der en forkert opfattelse af det bidrag, som dansk landbrug rent faktisk yder, mente Vagn Lundsteen.

”Det er vigtigt, at vi får ændret opfattelsen af dansk landbrug fra at være nogle miljøsvin til at være nogle klimahelte”, sagde han.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen