Resistens: Behov for internationalt fokus

Hvis vi fik andre lande til at følge de danske regler for antibiotika, ville vi mindske risikoen markant – lød det i debat på Folkemødet

sillesen-møde

Antibiotikaresistens er et alvorligt område.

Det gjorde formand for Læger uden grænser, Heidi Christensen, klart i sit indledende oplæg ved Københavns Universitets debat på Folkemødet om resistente bakterier.

Ikke lige så bange for kidnapning…

”Til trods for, at jeg har været ude med Læger uden grænser mange gange og ofte er blevet spurgt, om jeg ikke er bange for at blive skudt eller kidnappet, så er antibiotikaresistens og den brug af antibiotika i nogle af de lande, som vi arbejder i, noget af det, der har skræmt mig allermest”, sagde Heidi Christensen.

For hvor vi i Danmark har et forholdsvist lavt forbrug af antibiotika – både i hospitalsvæsenet og i landbruget – så er det anderledes andre steder i verden. I lande som USA og Spanien er antibiotika en daglig bestanddel af foderet i svineproduktion. Danmark er af FAO, Verdensbanken og EU-kommissionen kendt for at have et lavt og ansvarligt forbrug af antibiotika, forklarede Flemming Nør-Pedersen for Landbrug & Fødevarer. Det kommer blandt andet af gode staldsystemer, der giver gode forhold for dyrene.

Danish Crown internationalt berømmet for ansvarlighed

Dansk landbrug har frivilligt givet afkald på 3. og 4. generations antibiotika, hvilket ikke er tilfældet i udlandet. Disse kaldes reserveantibiotika og kan klare resistente bakterier.

”Danish Crown har været case i flere end 10 tv-programmer vist over hele verden, fordi vi i Danmark har den ansvarlighed, vi har”, sagde pressechef Jens Hansen fra Danish Crown.

Det har dog ikke fået tilsvarende dækning i Danmark.

Jens Hansen forklarede også, at danske dyrlæger ikke tjener penge på at udskrive recepter på medicin, hvilket er i modsætning til de fleste lande i Europa. Derfor ligger Danmark som et af de lande, hvor der bliver brugt mindst antibiotika i fødevareproduktionen.

Området bør prioriteres af den nye regering

Men Danmark kan ikke løse resistensproblemet selv. Resistente bakterier ville komme tilbage fra udlandet, hvis vi fik løst problemet i Danmark.

”Jeg vil gerne anbefale statsministeren at prioritere dette område og det internationale samarbejde og den internationale videndeling, for Danmark er ikke en isoleret ø”, opfordrede Anne Marie Engel, som er senior programme manager hos Novo Nordisk Fonden.

Hendes opfattelse blev delt af Jens Hansen fra Danish Crown og Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer.

Men det er ikke kun et problem med resistente bakterier i landbruget. Det er et generelt problem i samfundet, og de opstår mange steder. På hospitalerne oplever de også resistente bakterier. Et eksempel er kuvøser på børneafdelingerne, hvor det er meget svært at få dem væk, når de først er kommet ind.

Hygiejne i stalden og på hospitalet…

”Når jeg går ind på et slagteri eller i en svinestald, så skal jeg vaske hænder og så videre. Det undrer mig, at man ikke skal gøre mere for at holde hygiejnen, når man besøger folk, der er indlagt”, sagde Jens Hansen fra Danish Crown.

Det gav debattens største bifald og fik et ”point taken” med fra ordstyreren, der selv er hospitalslæge.

Selvom dansk landbrug er blandt de bedste, når det gælder om at minimere brugen af antibiotika, betyder det dog ikke, at dansk landbrug ikke kan gøre end nu.

Verdensmestre i at forsøge at gøre det bedste

”Jeg opfatter det ikke, som at vi er verdensmestre i det her i Danmark, men at vi i Danmark er verdensmestre i at forsøge i at gøre noget ved det her. Hvis vi fik andre lande til at følge de danske regler for antibiotika, så ville vi mindske risikoen markant”, sagde Jens Hansen fra Danish Crown.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen