Det er umiddelbart svært at opdrive en dansker, som er imod den nye socialdemokratiske regerings høje klimaambitioner.
Til gengæld advares regeringen nu kraftigt imod at sende regningen for arbejdet med at reducere CO2-udledningen med 30 % frem mod år 2030 til de danske landmænd – som i forvejen er økonomisk hårdt trængt.
”Danmark har en af verdens mest klimavenlige fødevare-produktioner. Det synes jeg, at regeringen skal tage hatten af for”, siger Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen til Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier.
Kæmpe gæld i erhvervet
Han henviser til, at dansk landbrug siden 1990 har reduceret CO2-udledningen med 17 % – og oven i købet i samme periode har øget både produktionen, eksporten og samfundsindtjeningen ganske betydeligt. Faktisk er landbrugets CO2-reduktion på hele 40 %, hvis man regner det ud per produceret enhed:
”Vi vil gerne fortsætte den udvikling, vi har haft indtil nu, og hvis vi kan intensivere det, uden at det går ud over produktionen, vil vi også meget gerne det. Men dansk landbrug har 350 milliarder kr. i gæld, som det skal kunne betale af på. Hvis det, regeringen foretager sig, kommer til at koste dansk landbrug penge, må regeringen betale”, lyder det fra Flemming Fuglede Jørgensen.
Bæredygtigt Landbrugs formand har også netop i et læserbrev understreget behovet for, at den nye regering anerkender dansk landbrugs klimaindsats. Dét læserbrev kan du læse via linket HER.
Venstre-ordfører: Koster arbejdspladser og vækst
Den nye opposition i Folketinget er helt enig med Bæredygtigt Landbrugs formand:
Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører for Venstre, ønsker høfligt tillykke med den nye regering – men undrer sig over, at regeringsaftalen ikke indeholder ét eneste ord om, hvad vi skal leve af i fremtiden:
”Det bliver en dyr omgang med nye røde skatter til danskerne, landbruget og erhvervslivet bredt. Det koster arbejdspladser og skader væksten”, siger Erling Bonnesen til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.
”Det røde forståelsespapir har fået sit eget afsnit med nye krav til landbruget. Der står, at der skal fastsættes nye bindende reduktionsmål for landbruget. Det betyder, at der kommer nye røde krav, selv om dansk landbrug allerede har gjort meget og er blandt dem, der producerer mest klimavenligt. I Venstre synes vi, at vi skal arbejde for, at teknologien skal udvikles, inden målene kan realiseres. Ellers vil det blot flytte landbrug og arbejdspladser ud af landet”, lyder det.
“Luftige” formuleringer i ny aftale
Den nye regeringsaftale er vældigt ”luftigt” formuleret: Blandt andet med en bemærkning om, at den økologiske eksport bør øges (selv om en dansk regering jo næppe kan påvirke eksempelvis kinesernes spisevaner) og med en formulering om, at ”landbrugsstøtten skal bruges aktivt til omstilling til mere bæredygtig produktion og understøtte den grønne omstilling i erhvervet” (hvilket jo i så fald kræver fodslag fra samtlige EU-lande).
”Hvis sidstnævnte bliver en ensidig dansk beslutning (hvis EU forinden har besluttet at nationalisere landbrugsstøtten, red.), vil det skade konkurrenceevnen og sende landbrugsproduktion og arbejdspladser ud af Danmark”, siger Erling Bonnesen.
”I Venstre havde vi sat penge af til forskning og teknologiudvikling, så vi kunne videreudvikle, også gerne med fokus på mere klimavenlige fødevarer og dermed producere os til fremgang. I Venstre synes vi, det er bedre at udvikle os til fremgang, i stedet for bare at udstede nye krav og sende regningen til landbruget. Det er en forkert vej og stærkt bekymrende med nye røde skatter på landbruget og hele erhvervet. Flere mennesker på kloden kræver flere kvalitets-fødevarer, som vi er verdensmestre i at producere i Danmark. Derfor skal vi i stedet gå udviklingsvejen”, tilføjer Venstres ordfører.
Gå ikke for hurtigt og for hårdt frem
Det vil i øvrigt skade klimaet, hvis vi sænker den danske landbrugsproduktion – understreger professor Jørgen E. Olesen, som er Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima. At tvinge landbrugets udledning af klimagasser ned kan således ende som et kæmpe selvmål, siger han:
”Hvis regeringen vedtager for høje krav til, hvor meget landbrugets udledninger skal reduceres, så vil en del af landbrugsproduktionen blive presset ud af Danmark og flytte til andre lande. Produktionen vil søge mod lande, hvor klimareguleringen er lempeligere og effektiviteten i landbruget lavere. I disse lande er udledningen af klimagasser per gris og per liter mælk højere. Det skader altså klimaet, hvis man går for hurtigt og for hårdt frem og reducerer dansk landbrugsproduktion”, siger Jørgen E. Olesen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
“Tag de nationale briller af!”
”Politikerne bør tage de nationale briller af og tænke sig virkelig grundigt om. Klimaændringerne er en global udfordring og bør adresseres med internationale tiltag” – siger professoren og henviser blandt andet til, at det globale fødevareforbrug er støt stigende på grund af befolkningstilvækst og øget velstand.
Jørgen E. Olesen siger også, at det ikke giver meget mening at satse voldsomt på økologi – fordi udbytterne på de økologiske marker er meget lavere end på de konventionelle af slagsen.
Det er henholdsvis fødevareminister Mogens Jensen, miljøminister Lea Wermelin samt klimaminister Dan Jørgensen, som kommer til at føre regeringens landbrugs- og klimapolitik ud i livet. Du kan se hele minister-listen HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
