Klimaet kræver gødning

De gødningsnormer, vi fik med Landbrugspakken, har ikke bare øget udbytterne og kvaliteten men betyder også en mere effektiv CO2-binding

20180301baeredygtigt-personale019

Af Ulrik Lunden, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Store Bouet, Sæbyvej 81, 9340 Asaa

Klimaet er et af de helt centrale emner i forbindelse med forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag. Og heldigvis for det.

Nu må vi håbe – både af hensyn til landmanden, samfundsøkonomien, eksporten og ikke mindst klimaet – at Mette Frederiksen og Co. i dén forbindelse forstår betydningen af gødning.

Øget CO2-binding takket være Landbrugspakken

De gødningsnormer, vi fik med Landbrugspakken, har således ikke bare øget udbytterne og kvaliteten markant for de danske afgrøder men betyder også en mere effektiv CO2-binding. Den øgede kvælstoftilførsel binder således mere CO2 i jord, halm og korn, vel at mærke uden at det skader miljø og natur. En velgødet hvedemark kan eksempelvis binde 16 tons CO2 per hektar.

Vi landmænd er nøglen til at bidrage til yderligere CO2-reduktion. Landbruget kan faktisk løse hele nationens klimaopgave. Hvis vi får lov.

Økologi og klimavenlighed er hinandens modsætninger

Husk i øvrigt: Økologiske fødevarer binder mindre CO2 per arealenhed end konventionelle landbrugsprodukter og er dermed mere klimabelastende.

Så hvis et nyt regeringsgrundlag taler om bedre klima og mere økologi, hænger mål og midler ikke sammen – og ”feel good”-politikken vil i stedet virke som statstilskud til større drivhuseffekt og mindre natur!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere medier).

Del:

1 kommentar til “Klimaet kræver gødning”

  1. Allan Holm Nielsen

    Helt enig. Desværre har f.eks. Danmarks Naturfredningsforening travlt med at kritisere når forskerne ikke kan beregne N-binding og dermed tilskriver det som overskud – som DN straks skriger op om forurener. Men når f.eks. øget rodvækst og binding i diverse humusstoffer kræver N, er det netop ikke overskud. Det er helt nødvendigt og fornuftigt.

Deltag i debatten

Scroll til toppen