Klimadebatten: Sæt nu ind, hvor det batter!

Polsk smog og tyske kulkraftværker er langt større trusler mod klimaet end det i øvrigt miljørigtige danske landbrug

skyer

Af B. Torn, Strandvænget 16, Dragør

Nej, hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten.

På samme måde er det i klimadebatten.

Partierne tæsker på landbruget – og ja, svinefarmene er store, men hvad hvis de alle flyttes til Østeuropa? Bliver CO2-udledningen så mindre? Jeg husker med afsky vores rejser i Polen, hvor himlen var totalt mørk af smog, virkelig usundt.

Mon lille Greta ved det? Har hun været der? Hvad med Tysklands kulkraftværker? Mon vores lille danske mus gungrer højere end deres elefanter? Kom nu ned på jorden til realiteterne, og sæt ind der, hvor det batter noget.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Ekstra-Bladet. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top