HUSK disse spørgsmål til politikerne: Hvilke vilkår ønsker du at give landbrugserhvervet?

Valgkampen er i fuld gang forud for valget den 5. juni. Bæredygtigt Landbrug spørger derfor partier og kandidater til folketingsvalget: Hvilke vilkår ønsker du og dit parti at give landbrugserhvervet?

folketinget-trappen
  1. Går du ind for flere målinger i vandmiljøet, i vandløb, søer, overgangsvande og havmiljø som grundlag for at regulere landbruget?
    I dag sker reguleringen af landbrugserhvervet langt hen ad vejen med baggrund i modeller, metadata og beregninger. Landbruget ønsker en regulering, der i højere grad baserer sig på fakta og målinger ude i virkeligheden, dvs. en regulering der baserer sig på, hvad der ledes ud og ikke, hvad der bruges.
  2. Mener du, at landbrugets positive effekter på klimaregnskabet skal synliggøres og komme erhverv og samfund til gode?
    Landbruget har mange positive effekter på klimaregnskabet, eksempelvis CO2-binding i jorden, der kan komme både samfundets og landbrugserhvervets klimaregnskab til gode. Den synliggørelse sker ikke i dag. Landbruget kan hjælpe med klimabeskyttelse ved at bidrage til oplagring af kulstof i jorden og sænke udledningen af drivhusgasser gennem fødevareproduktion. Dyrkning af biomasse og brug af bioenergi kan erstatte fossilt brændstof som olie og kul. Det kan gøre udledningen af klimagasser i andre dele af samfundet lavere. Samtidig er dansk husdyrproduktion blandt de mest klimavenlige i verden.
  3. Vil du arbejde for, at EU-regler ikke overimplementeres i Danmark?
    Danske landmænd savner lige vilkår med kolleger i EU, hvilket især handler om den nuværende danske overimplementering af EU-regler. Erhvervet savner mere åbenhed i debatten mellem det danske miljø- og fødevareministerium og EU. Det er stadig svært at få konkrete tal om miljøtilstanden m.v. fra ministerierne. Overimplementeringen gælder f.eks. Vandrammedirektivet, hvor alt for mange vandløb stadig er klassificeret som naturlige. Det gælder Habitatsdirektivet, der giver barrierer ved udvidelser og nye anlæg. IE-direktivet, hvor Danmark har ladet betydeligt flere virksomheder og husdyrbrug omfatte af en miljøgodkendelse. Samt ensidige danske datoregler for såning af vintersæd.
  4. Bør landmanden efter din mening betale skat, inden der er tjent en krone?
    Den danske landmand forlanger ligestilling med andre erhverv, så han/hun først betaler skat, når pengene er tjent. I dag lægges skat på produktionsapparatet med f.eks. jordskatter, kemikalieafgifter osv., der pålægges landbrugserhvervet, inden der er en indtægt.
  5. Vil du arbejde for – ved at fastholde Landbrugspakken eller på anden vis – at landbruget aldrig igen kommer i den situation, at dansk korn er uønsket på verdensmarkedet pga. for lidt protein i kornet?
    Med Landbrugspakken gødes der stort set efter planternes behov. Det har vist sig, at udvaskningen faktisk ikke er stigende efter Landbrugspakkens implementering. Der er ikke bare økonomiske men også miljømæssige gevinster ved de øgede gødningsmængder – bl.a. fordi vi reducerer sojaimporten fra Sydamerika.
  6. Skal arveafgifter på produktionsapparatet afskaffes?
    Der er store udfordringer ved at sikre generationsskiftet i landbrugserhvervet, hvor gennemsnitsalderen er høj. Derfor spekuleres der meget i alternative ejerformer i landbruget. Unge landmænd bør derfor ikke pålægges en stor byrde i form af krav til egenkapital ved generationsskifter.
  7. Bør økologi have offentlig støtte, som andre landbrugs-former ikke får?
    Man kunne også spørge, om efterspørgslen bør styre udbuddet, og om der ikke bør være ligestilling mellem økologi og bæredygtigt intensiveret landbrug (konventionelt). En næringsstoftilførsel, der er i balance med udbytter og hjælper med klimaudfordringerne, bør fremmes. Det er ikke logisk, at 10 procent af produktionen (økologien) tilgodeses gennem lovgivning og tilskud – uden at det er bedre og på nogle punkter værre for miljø, klima eller sundhed.
  8. Går du ind for regelforenkling på landbrugsområdet?
    Ny viden om dyrkningsforhold m.m. må ikke i praksis hindres af gamle regler. F.eks. omkring landmandens mulighed for at så vintersæd, der bedre kan tåle de ekstreme vejrsituationer, og omkring efterafgrødeområdet, hvor der er seks forskellige ordninger.
  9. Kan landbrugs- og naturpolitik kombineres, så der gives mulighed for både natur og produktion, samtidig med at den sikrer bosætning, udvikling og turisme i landdistrikterne?
    Et intensiveret bæredygtigt landbrug optager mindre plads til fødevareproduktion og giver dermed mere plads til biodiversitet og liv på landet.
  10. Bør kontrollører efter din mening have ret til at gå ind i private hjem og biler uden landmandens tilladelse?
    Landbruget efterspørger et frugtbart samspil imellem den nødvendige kontrol af landbruget og et produktivt erhverv i stadig udvikling. Senest er debatten gået på en ministeriel pjece, der siger, at kontrollen har ret til at gå ind i private hjem og biler uden dommerkendelse – hvilket er et brud på Grundlovens § 72.
  11. Skal vi i Danmark have ret til at dyrke GMO-afgrøder?
    15 ud af 16 medlemmer af Etisk Råd mener, at ny teknologi indenfor genetikken nu gør det så fordelagtigt at dyrke GMO-afgrøder, at det vil være uetisk at lade være. Alligevel er EU ret fodslæbende på dette område.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug ønsker

  • Et landbrug der er produktivt og miljøvenligt.
  • Et landbrug, der bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt og derigennem får økonomisk styrke og mulighed for at konsolidere sig.
  • Et landbrug, der er internationalt konkurrencedygtigt med rammevilkår, der ikke forringer denne konkurrencesituation.
  • Kort sagt et klogere og grønnere landbrug. 

Se Bæredygtigt Landbrugs Strategi for dansk Planteavl.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk, og Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen