Af Søren Gade (V), kandidat til Europa-Parlamentet
Klimaet er et af de vigtigste temaer, når vi diskuterer fremtidens EU-samarbejde. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men der er forskellige meninger om, hvordan vi bedst når dertil.
Et af de områder, der har enormt fokus i den sammenhæng, er vores landbrug. Flere partier har meldt ud, at landbrugsstøtten skal omlægges, så den favoriserer landmænd med fokus på klima og økologi.
Onsdag udtalte en bekymret landmand, der dyrker konventionelt landbrug, sig om forslaget i radioen. Jeg forstår ham godt.
Dels vil det ramme ham ekstremt hårdt økonomisk, hvis han får fravristet dele af sin hektarstøtte. Dels vil en tvungen og forhastet omlægning til eksempelvis økologi betyde, at produktionen vil falde.
Efterspørgslen på mad falder ikke
Men selvom produktionen falder i Danmark, enten fordi man omlægger eller fordi det bliver for dyrt at producere, bliver der ikke færre munde i verden, der skal mættes. Et af de store temaer i fødevaredebatten er netop, at fødevaremanglen vil stige markant i verden. Hvis vi indfører en masse nye regler, der betyder, at fødevareproduktion i Danmark falder, vil det både medføre højere priser på danske varer og dermed en forringelse af den danske landmænds konkurrenceevne.
Og da efterspørgsel efter fødevarer ikke kommer til at falde – ja, så er der ingen anden vej, end at produktionen vil flytte et andet sted hen, hvor man kan producere billigere og mindre klimavenligt end i Danmark. Stramme krav vil dermed samlet set have en negativ effekt på miljø og klima set på et globalt plan. Det korresponderer bl. a. med en nylig konklusion fra Det Økonomiske Råd.
Jeg kan godt forstå, hvis mange landmænd går rundt med ondt i maven. Brexit har gjort fremtiden usikker, og mange landmænd oplever usikkerhed om fremtidens model for klima- og miljøkrav i landbrugsstøtten fra EU. Vi har en landbrugssektor, som er en af de mest klimaeffektive i Europa.
Landbruget har stor betydning for økonomien
Men vi skal ikke tage hovedet under armen og reelt gøre det sværere for danske landmænd. Og vi må heller ikke glemme, hvad fødevaresektoren betyder for dansk økonomi. I store dele af Jylland beskæftiger landbrugssektoren ti procent af arbejdsstyrken – og i en kommune som Lemvig er næsten 20 procent af arbejdspladserne inden for fødevaresektoren. For slet ikke at tale om, at fødevareklyngen i 2017 eksporterede for næsten 170 mia. kr.
Vi skal kæmpe for, at dansk landbrug ikke bliver underlagt så stramme regler, at det forvrider konkurrencen og går udover økonomien og beskæftigelsen.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Søren Gade har i øvrigt tidligere været hovedtaler ved Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling, hvor han blandt andet talte imod overimplementering af EU-regler i Danmark, dét kan du læse mere om HER).
