Mange kandidater vil i folketings-valgkampen utvivlsomt kræve, at landbruget bruger mindre kvælstof.
“Men det vil være gift for den danske landmands driftsøkonomi, så længe rammevilkårene er så ringe. Erhvervet står i forvejen i en meget alvorlig situation”, sagde godsejer Claus Neergaard – formand for Øernes Landøkonomiske Selskab – da han mandag eftermiddag talte ved Agerskovgruppens debatmøde på Agerskov kro.
Politikere som H.C. Schmidt (V), Pia Adelsteen (DF), Henrik Dahl (LA), Klaus Kroll (NB), Troels Ravn (S), Gunner Poulsen (SF) samt Klaus Riskær (fra partiet af samme navn) havde sammen med et par hundrede landmænd taget turen til den sønderjyske kro for at blive klogere på mere faglighed i dansk landbrugspolitik. Og mere faglighed fik de – ikke mindst da Claus Neergaard fortalte om undergødskning og andre følger af adskillige års elendige rammevilkår, der alene indenfor planteavl har kostet erhvervet 2,8 milliarder kr. i indtægter.
“Der skal en økonomisk genopretningsplan til – og det haster”, lød det fra Claus Neergaard.
Godsejeren berettede, hvordan kvælstofreguleringen – lige siden Vandmiljøplan II – har ramt alt for bredt og ikke er sat målrettet ind. Han fortalte ligeledes om de forsøg, der viser, at større kvælstofmængder ikke belaster miljøet.
“Der er tale om en økonomisk erhvervs-skandale af usete dimensioner”, sagde Claus Neergaard om den danske landbrugs-regulering.
Den tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen fra AgroPro Danmark, fortalte, at dansk landbrug alene vil være i stand til at opfylde de danske klimaforpligtigelser. Det handler om at tænke i bl.a. humus – for dansk landbrug belaster ikke klimaet på det niveau, det hævdes af mange meningsdannere. Hvilket Vagn Lundsteens mange plancher dokumenterede.
Det er således heller ikke klimafjendtligt at spise kød, hvis man sammenligner med så mange moderne gøremål:
“Så veganere – hold jer væk fra iPad’en”, som Vagn Lundsteen formulerede det.
Dyrlæge Pia Conradsen fra SvineVet i Haderslev har forstand på styrelsens regler og kontrol i dansk svineproduktion – hvilket hun berettede om på mandagens møde. Hun gjorde politikerne opmærksom på, hvor stærk en svineproduktion, vi har i Danmark – og at der er styr på produktionsforholdene.
“Jeg er stolt af at være svinedyrlæge i Danmark”, sagde Pia Conradsen.
Hun er til gengæld træt af kontrol-helvedet:
“Hvorfor bliver vi ved med at skærpe kontrollen af landmænd og dyrlæger? Og hvorfor bliver vi, som ved noget om svineproduktion, ikke hørt? Vi ødelægger vores erhverv”, sagde Pia Conradsen – ledsaget af store klapsalver fra salen.
Den unge danske landmands opsparing på måske en halv mio. kr. er brugt på én dag – bare på skatter og afgifter.
Sådan lød det fra Henrik Jessen, smågriseproducent fra Agerskov, som på mandagens møde fortalte om behovet for bedre finansieringsmuligheder.
Endelig var chefrådgiver Helge Lorenzen fra LandboSyd på krobesøg for at berette om, hvordan målsætningen for vandplanerne er aldeles uopnåelige.
De fremmødte politikere var fulde af lovord om landbrugserhvervet:
“Vi taler landbruget meget ned i Danmark. Folk i byerne fortæller os, hvordan vi skal leve på landet. Jeres erhverv gør rent faktisk, at vi har noget at leve af”, sagde Pia Adelsteen (DF).
Henrik Dahl (LA) garanterede, at han har flere ambitioner og visioner end bare at implementere Landbrugspakken:
“Vi skal af med jordskatterne, gøre generationsskifterne endnu billigere, fortsætte afreguleringen og få noget mere kapital ind i erhvervet”, lød det.
“Problemet er, at hver gang vi politikere fjerner bureaukrati, sker det med en pincet. Når embedsværket får bureaukratiet hjem igen, sker det med en skovl. Og så er miljødebatten ikke blevet lettere af, at organisationer som Danmarks Naturfredningsforening er blevet kapret af yderligtgående venstreorienterede”, tilføjede Henrik Dahl.
H.C. Schmidt (V) er med på at fjerne nogle flere af de skævvridende afgifter – og benyttede lejligheden til indirekte at undsige sin egen partifælle, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, som har kritiseret landbruget for bl.a. manglende minivådområder:
“Det er ikke rigtigt, at landbruget har gjort for lidt i forhold til de kollektive virkemidler. Det er simpelthen ikke korrekt”, sagde den erfarne, sønderjyske folketingspolitiker.
“Og ja, vi skal have regulering på baggrund af målinger, ikke beregninger. Så meget har jeg da lært af et studiebesøg i Tyskland”, tilføjede H.C. Schmidt – på et spørgsmål fra BL-bestyrelsesmedlem Peter Rosendal om målrettet regulering.
Også Klaus Kroll (NB) kritiserede Ellemann:
“Vi har en minister, som egentlig repræsenterer landbruget – men ikke vil have det stående på sit visitkort”, som Nye Borgerliges landbrugsordfører formulerede det.
Han mener, at der bør gødskes noget mere for at binde mere CO2 i jorden.
“Det er uretfærdigt, at I bliver kaldt miljøsvin og dyreplagere. Men lige om lidt er I klimahelte”, lød budskabet til de fremmødte i Agerskov.
Klaus Kroll vil ligeledes af med jordskatter, pesticidafgifter og arveafgift:
“Sidstnævnte var noget, man indførte for omkring 100 år siden udelukkende for at regulere landadelen”, sagde Klaus Kroll.
Knap så mange popularitets-points scorede Troels Ravn (S) og Gunner Poulsen (SF). Førstnævnte garanterede godt nok brede landbrugs- og fødevareforlig med en kommende socialdemokratisk regering – men sagde også, at der ikke bliver tale om nogle miljø-lempelser. Og de fremmødte landmænd grinede højt, da Troels Ravn på et tidspunkt sagde:
“Vi tog jo ansvar, da I havde brug for hjælp efter tørken”.
Gunner Poulsen er med egne ord en fortaler for “det fremsynede landbrug” i modsætning til “det gammeldags landbrug, som vi skal have meget mindre af, uden at vi af den grund skal tjene mindre på det!”.
“Det skal fremover handle om kvalitet fremfor kvantitet”, sagde SF’eren kryptisk.
Klaus Riskær vil gøre op med den situation, at de danske landmænd årligt betaler 13-14 milliarder kr. alene til at servicere deres samlede gæld.
“Det skal vi have sat en stopper for”, sagde Klaus Riskær – som talte for bl.a. omkostningsbestemte bidragssatser plus en gældssanering af landbruget.
Spørgelysten på Agerskov Kro var enorm. Kvælstofs betydning for miljøet, Socialdemokraternes troværdighed og behovet for ikke bare målrettet regulering men også målrettet registrering var blandt landmændenes foretrukne emner. De fremmødte efterlyste blandt andet “en miljøpolitik, så vi kan se hinanden i øjnene – hvor man også måler for meget andet end landbrugets kemi”.
Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen mindede politikerne om, at landbruget sørger for en fjerdedel af dansk eksport:
“Det spørgsmål, vi virkelig bør have svar på, er: Vil vi fortsat have landbrug i Danmark? For så skal der ske noget!”
På ét enkelt punkt scorede venstre side af det politiske spektrum gode points i forsamlingen på Agerskov Kro. Flere borgerlige politikere havde langet ud efter teknokraterne i embedsværket – hvilket fik socialdemokraten Troels Ravn til at reagere:
“Teknokrater har den plads, som politikerne giver dem!”
Her blev der nikket ivrigt rundt i krosalen…
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst), og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)
