Af Klaus Kroll, landbrugsordfører og fynsk spidskandidat til folketingsvalget, Nye Borgerlige
Det er vist ikke nogen hemmelighed – hverken i erhvervet eller udenfor – at dansk landbrug er presset. Dette sagt er der ikke den store vilje til at kigge på afgiftslettelser, en optimeret gødskning eller ændring af de generelle rammevilkår.
Men der findes en åbning – på engelsk, window of opportunity – som erhvervet kan udnytte:
Klimaet er langt det største emne i valgkampen, og netop klimaet kan bruges i en generel forbedring af rammevilkårene for erhvervet, da temaet næppe forsvinder efter valget.
Klimadiskussionen ligger lige til højrebenet
Mulighederne for at koble landbruget ind i klimadebatten ligger lige til højrebenet og kan give erhvervet en lang række fordele. Først og fremmest er muligheden for forbedret indtjening på energiproduktion i form af sol og biobrændsler lige til højrebenet, ligesom bindingen af kulstof i jordene kan sikre de reduktioner, der er politisk ønskede.
Budskabet om at klimaløsningen findes på landet skal være bærende for hele fortællingen om et erhverv, der dagligt gør alt, hvad man kan, for at mindske miljøaftrykket, mindske antibiotikaforbruget og arbejder med conservation farming. Kan landbruget finde klimaløsningen, og det ved jeg de kan, så kan vi over tid vende den stærkt uheldige tendens, der ligger i tiden til at kræve tiltag, der gradvist kvæler erhvervet.
Landbruget er essentielt i energi-problematikken
Inde bag byskiltene har man ikke nødvendigvis forståelse for at de mange tiltag, der gøres for at nedbringe miljøpåvirkningen. Man vælger ikke at forstå sammenhængen mellem et højeffektivt landbrug og den positive effekt på miljø og klima, ligesom de positive historier drukner i Dan Jørgensens turné rundt på Fyn med historien om biernes snarlige død.
Men et landbrug, der løser en stor del af energiproblematikken, på markedsvilkår, dét vil man kunne forstå. Det vil også være en forsidebasker, når landbruget kan melde ud, at deres kulstofbinding er foran det ønskede, og man kan afhjælpe landets samlede måltal, uden de store omlægninger.
De positive historier, tak!
Bundlinjen er, at vi skal have skubbet de gode historier foran de negative. Kan vi vende stemningen, koble forbedrede produktionsvilkår sammen med evnen til at løse en stor del af klimakrisen, kan vi med held og flid både få skabt en positiv indtjeningsevne og lette de generelle rammevilkår for erhvervet.
En del af den marginaljord, der findes i Danmark, kan eksempelvis omlægges til solenergi, hvor den årlige leje pr. hektar overstiger indtjeningen på traditionelle afgrøder. Med en omlægning af 1.04 % af det samlede areal under plov kan vi dække 60 % af den samlede energiforsyning i dagens tal. Strøm bliver om ganske få år en udfordring med tanke på, at elbilerne snart bliver en realitet, og kan landbruget byde ind med en løsningsmodel, hvor der leveres billig grøn strøm, er vi et godt stykke af vejen. Som sidegevinst ved solen får erhvervet en mulighed for at tale om gevinster i biodiversiteten, når anlæggene hegnes ind af blomstrende buske og træer.
Erhvervet kan yderligere arbejde aktivt med biomassen, der med kendt teknologi kan omdannes til biobrændsler og bruges i transportsektoren. Lån halmen på landet til bioethanol- og methanol-produktion og returner restprodukterne, så vi binder CO2 i jorden.
Mere gødning ønskes
En optimeret gødskning kan kobles sammen med en kraftigt øget kulstofbinding i jorden, og selvom den sammenhæng ikke helt er gået op for de siddende politikere, kan vi i fællesskab måske vende udpiningen af jordene og samtidig vise et kraftigt løft i binding af kulstof. Erhvervet vil givetvis blive mødt med det sædvanlige kor af modstandere, der vil hævde, at man dermed lægger alle indre danske farvande iltdøde. Men netop der kan man så sige at det kun er jorde, der kan bære en øget gødskningsnorm, som der skal kigges på, da vi bare kan måle på udledninger i stedet for at beregne sig frem til ikke-brugbare tal.
Fagligt korrekte målinger bragt ind i en klimadiskussion med andre ord.
Fortsæt det gode arbejde – men husk følelserne!
I har chancen nu.
Chancen for at skabe det positive billede af et erhverv, der gør alt det, politikerne sukker efter, men kun taler om. I har chancen for at øge jeres indtjening, sikre bedre produktionsvilkår og samtidig få den goodwill, I sjældent bliver godskrevet for. I virkeligheden skal I bare blive ved med at knokle på med de mange gode tiltag, der sker i staldene, i væksthusene og på markerne, men der skal tilsættes lidt mere følelse og klima, så man i byerne kan købe aflad for den dårlige samvittighed.
Vi må ikke afvikle et erhverv, der er grundstenen i vores samfund, men ændre opfattelsen gennem et ændret fokus.
I Nye Borgerlige plejer vi at sige: ”Stem som du plejer, og få mere af det samme”.
(Indlægget er også sendt til landbrugspressen som læserbrev. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
