Intensivt landbrug styrker klimaregnskabet

Landbrugspakkens ekstra gødning er et plus for både miljø og klima, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen

Flemming Fuglede Jørgensen

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Valgkampens grønne slogans buldrer derudaf med ønsker til både klimaregnskabet og ønsker om mere uberørt natur. De to ting hænger slet ikke sammen.

Uberørt skov, hvor faldne træer får lov at rådne op, er en CO2-synder. Derimod er en velplejet skov, hvor træet benyttes til tømmer og brugsgenstande, et gode for klimaregnskabet.

Simpel viden mangler

Det samme forhold gør sig gældende med landbruget. Højtydende afgrøder optager mere CO2 og overlader mere plads til naturen end ekstensivt dyrkede arealer som f.eks. økologi.

På trods af disse facts taler mange politikere for økologi i den tro, at det er bedst for både klima og natur. Mange politikere mangler simpel viden om tingenes rette sammenhæng.

Landbruget kunne løse hele klimakrisen

En god velgødet hvedemark optager 16-17 tons CO2 pr. hektar. En hvedemark, der ikke har fået tilstrækkeligt gødning som f.eks. en økologisk mark, har ikke samme optag.

Hvis vi i landbruget fik lov at bruge de nødvendige næringsstoffer, kunne vi øge humuslaget og dermed binde 4,5 millioner ekstra tons CO2 årligt i landbrugsjorden til glæde for både naturen og klimaet og vi mennesker. Det kræver gødning og velplejede afgrøder.

Selv den grønne tænketank Concito peger på, at økologiske varer udleder op imod 30 % mere CO2 end de konventionelt producerede landbrugsvarer – også fordi den større arealanvendelse skal regnes med.

Hvorfor så ekstratilskud til økologien?

Tænketanken fremhæver prisen på økologi som et gode – for med den højere pris på økologiske varer forbruges mindre.

Javel – men så burde økologi jo ikke have de mange ekstratilskud – for så blev prisen endnu højere og forbruget endnu lavere. En sådan argumentation går jo slet ikke. Det vil altid være mere klimavenligt at spise tilsvarende konventionelt produceret mad – der kan dyrkes på mindre areal. Vejen frem er mere forskning og mere viden om både økologi og bæredygtigt intensiveret også kaldet konventionelt landbrug.

Sådan kan vi kvalificere debatten

Den viden, vi har på nuværende tidspunkt, skal udbredes også til politikerne, så debatten kan kvalificeres.

Sandheden, der er ilde hørt i de talende klasser, er, at intensiveret bæredygtigt landbrug er et gode, og at Landbrugspakkens mere gødning er et meget stort gode for både natur og klima.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier).

Scroll to Top