Hvorfor regnes landmandens indsats ikke med?

Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem Peter Bohsen Jensen undrer sig over konklusion om landbrugets næringsstof-balancer

olieraeddike-efterafgroede-2014

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Aarhus Universitet har netop offentliggjort sin årlige beregning af næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Den viser, at overskuddet af næringsstofferne er steget i året, der gik.

Overskuddet, der er den beregnede difference mellem landbrugets input og output, har ellers været faldende de seneste 20 år. Nu stiger det, primært som følge af vedtagelsen af Landbrugspakken, hedder det. Det understreges samtidig, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udledning til vandmiljøet.

Nødvendigt overskud

I den sammenhæng er det helt afgørende at understrege, at ekstra N er absolut nødvendig til opbygning af organisk stof (kulstof) i jorden, og derfor er et øget N-overskud absolut nødvendigt.

Det undrer dog en praktisk landmand, at de mange tiltag, der foretages af landmændene for at reducere udledning af næringsstoffer som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder og etablering af vådområder, ikke indgår i beregningen.

Et troværdigt regnskab er med begge halvdele…

De tiltag blev jo netop sat i værk for at kompensere for Landbrugspakkens påståede øgede næringsstoffer. Hvorfor regner man så den øgede tilførsel med, men ikke de kompenserende tiltag? Man kan da ikke på den måde kun tage den ene halvdel af et regnskab med og så stadig være troværdig. På den måde stilles Landbrugspakken – tilsigtet eller ej – i et dårligt lys.

Og det er farligt specielt i en valgkamp, hvor nogen vil rulle pakken tilbage. Må vi få en forklaring.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen