Dyrevelfærd ligger alle på sinde

Dyrenes Beskyttelse burde feje for egen dør, inden man kritiserer interesseorganisationers økonomiske interesse i husdyrs velfærd

peter-kiærs-smågrise

Af Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter

Regeringen har fremsat et forslag til Danmarks første dyrevelfærdslov.

Vi i Danske Svineproducenter synes, det er visionært og progressivt tænkt af regeringen, og det er et forslag, vi bakker op om.

Tidligere har dyrevelfærd være noget, der har været reguleret af den tidligere dyrebeskyttelseslov samt en række andre love, og derfor er det godt og visionært set af regeringen at forenkle overblikket over love og regler ved at samle det hele under én hat.

Som et af de lande i verden, der allerede scorer rigtigt højt på dyrevelfærd, er dyrevelfærd noget, der ligger mange danskere på sinde, og ikke mindst os landmænd, som har dyr i vores varetægt. Derfor er det godt set at skrotte den gamle dyrebeskyttelseslov til fordel for en mere tidssvarende dyrevelfærdslov.

Fælles sag at kæmpe?

Vi er dog kede af, at man i Dyrenes Beskyttelse (DB), har givet udtryk for en utilfredshed med, at den nye lov lægger op til en høring af landbrugets organisationer forud for eventuelle nye krav. På Altinget den 3. april har direktøren for DB endda sammenlignet det med at ”lade ræven vogte gæs”. Det er vi naturligvis ikke enige i, og som svineproducent bliver jeg faktisk både ærgerlig og ked af sådan et postulat.

Jeg tror, direktøren fuldstændig overser, at hun og jeg i mange tilfælde har en fælles sag at kæmpe – dog naturligvis forudsat, at direktørens agenda er dyrevelfærd og ikke fundraising.

Vi håber, at vi har den holdning tilfælles med DB, at de dyr, vi producerer i Danmark, er produceret under forhold, hvor vi med god samvittighed kan se hinanden og vores dyr i øjnene.

Se dyrene i øjnene

Jeg ser mine dyr i øjnene hver dag, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg ikke mente, at jeg tilbød dem et anstændigt liv.

Jeg ved godt, at DB’s direktør Britta Riis også skal kunne se foreningens donatorer i øjnene, og det kan hun ikke uden at holde liv i en konflikt i forhold til ”den store stygge ulv”, som foreningen belejligt – og klogt set fra den stol – har udnævnt dansk landbrug og især dansk svineproduktion til.

Men hvis DB oprigtigt vægter arbejdet for dyrenes velfærd højere end foreningens formuepleje, så burde DB i stedet støtte og anerkende, at landbruget bliver hørt forud for indførsel af nye krav. Ved at spørge landbruget forud for indførelse af nye krav, sikrer politikerne sig, at de får løsninger, som også fungerer i praksis, og så det kommer til at medføre den positive forandring for dyrene, som politikerne af et godt hjerte ønsker, men måske har begrænset viden omkring.

Ros til politikerne

Vi kan kun rose og anerkende politikerne for et ønske om at gøre brug af den store viden, dansk landbrug ligger inde med og er internationalt anerkendt for, så politikerne dermed bliver fagligt klogere, inden de indfører nye krav. Ved at lytte til erhvervet kan politikerne sikre sig løsninger, som minimerer risikoen for, at de efterfølgende skal ud og reparere på noget, der måske ikke fungerer i praksis.

Vi kan også kun rose politikerne for at have erkendt, at det vil være en fordel at indskrive landbruget som høringsberettiget i den nye dyrevelfærdslov. DB anerkender, at landbruget producerer over 220 millioner dyr årligt. Ergo giver det naturligvis ingen mening, hvis de mennesker, der kender deres dyr allerbedst, ikke skulle inddrages.

Britta – fej for egen dør!

Jeg vil gerne opfordre DB til at feje for egen dør, hvis der ikke bør inddrages interesseorganisationer, der har økonomisk interesse i vores husdyrs velfærd. Dyrenes Beskyttelse har om nogen økonomisk interesse i det.

Det er formentlig de færreste danskere, der ved, hvilken pengemaskine, Dyrenes Beskyttelse er, men tallene taler for sig selv:

Ifølge foreningens årsrapport var der i 2017 indtægter for 107,3 mio. kr., hvoraf hovedparten var arv, kontingenter og bidrag, og Dyrenes Beskyttelse kom ud med et overskud på ikke mindre end 13 mio. kr.

Af årsrapporten fremgår det desuden, at for hver krone hr. og fru Danmark indbetaler til foreningen, går mere end 20 øre til aktiviteter, som ikke direkte kommer dyrene til gavn – primært administration og såkaldte indkomstskabende aktiviteter.

Ikke færre end 50 medarbejdere lønnes af Dyrenes Beskyttelses pengemaskine. Og det giver sig selv, at næsten halvdelen af foreningens medarbejdere er beskæftiget inden for et område, der holder pengemaskinen i gang, nemlig kommunikation, fundraising, telemarketing, fonde og fødevareområdet – som foreningen har reduceret omtalen af vores landbrugsdyr til. I kontrast hertil er der kun én person – jeg gentager – én person – der varetager kæledyrsområdet.

Jeg håber, at DB’s direktør Britta Riis med lige så god samvittighed kan se de danske kæledyr i øjnene, som jeg kan se mine grise i øjnene.

På det grundlag kunne jeg tænke mig at opfordre DB til i højere grad at arbejde for krav om et lige så højt uddannelsesniveau for ejere af kæledyr, som ejere af produktionsdyr har i ernæring, pasning og dyrenes adfærd og velfærd. Mange kæledyr er i dag fejlernærede – fede som følge af ejernes misforståede kærlighed – og mange kæledyrsejere er ofte uvidende om det dyr, de har taget i deres varetægt.

Hvilke dyr har det mon bedst…?

Ydermere lever mange kæledyr i dag en ensom tilværelse, mens deres ejere er på arbejde, uden mulighed for at udfolde deres naturlige sociale adfærd i kontakt med artsfæller.

Det er et område, hvor landbrugsdyr generelt er noget mere heldigt stillet.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen