Det nytter ikke at gå i panik

Vi er allerede klimadukse i Danmark, og det gavner ingen at ødelægge landbrugets konkurrenceevne – skriver Erik Høgh-Sørensen

flagigen

Af Erik Høgh-Sørensen, folketingskandidat (DF), regionsrådsmedlem, Paradisvej 3, Tolne, 9870 Sindal

Når man er stillet over for et problem, nytter det ikke at gå i panik. Det bør vi især huske i klimadebatten, hvor paniktilstande breder sig i valgkampen.

Javist skal vi danskere gøre mere, men vi er altså allerede klimadukse. Derfor skal vi passe på ikke at ødelægge dansk erhvervslivs konkurrenceevne med alt for mange nye og høje klimaskatter, eksempelvis i forhold til landbruget.

Den tunge skattebyrde nytter jo ikke: Store CO2-udledere som USA, Kina og andre vil bare snuppe danske jobs og produktion. Så vil Danmark godt nok være klimaduks, men også fattigere – hvorefter vi vil ende med at skade den velfærd og de sygehuse, vi alle taler så meget om. Så lad os sammen finde balancen.

Hver især kan vi begynde med os selv.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. avisen Nordjyske. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top