Af Anders Stenild, landmand, Julianeholm, Nørresundby
Vi er en lille gruppe aktive seniorer, som har involveret os i forberedelserne til det kommende folketingsvalg.
Vi planlægger at sætte et antal bannere op langs de nordjyske motorveje for at støtte Preben Bang Henriksen (V). Det kræver selvfølgelig lodsejernes tilladelse – og at vi ikke hænger dem op, inden valget er udskrevet. Vi har forberedt det således, at vi allerede nu opstiller stativerne uden valgbanner.
Da jeg er den i gruppen, der har de bedste kontakter til lodsejerne langs motorvejene i Nordjylland, er det mig, der for det meste aftaler med landmændene.
Stor modvilje i forhold til ministeren
Det, der slår mig, er den modvilje, som nogle af landmændene giver udtryk for over for miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Det bekymrer mig mest, at de, som afviser at støtte Venstre, er de unge landmænd, der har en meget stor produktion og ligeledes har interesser og investeringer i landbrugsbedrifter i udlandet. Altså fremtidens landmænd.
De kan virkelig se kontrasten og den politiske nationale forskelsbehandling, som danske landmænd bliver udsat for i forhold til landbruget i andre EU-lande.
Hvorfor forholder man sig ikke til fakta?
De påpeger mest, at man i Danmark ikke vil forholde sig til fakta, men stadig sidder og ”fedter” med nogle regneark, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
For mit eget vedkommende har jeg igennem tre år fået taget prøver af mit drænvand. Det viser sig at være renere end det vand, jeg får leveret fra det offentlige vandværk.
Når ministeren lyner og bander over, at landmændene er passive omkring etablering af minivådområder, er det i de fleste tilfælde, fordi drænvandet er for rent og kommunerne ikke vil udstede de fornødne tilladelser til etablering af minivådområder.
Problemet er rensningsanlæggene
Fakta er, at vandet i vore vandløb først er forurenet, når det møder et vandløb, som leder vandet fra et rensningsanlæg. For stor tilførsel af nedbørsvand medfører, at rensningsanlæggets renseevne overskrides og medfører talrige overløb af urenset spildevand, som ledes direkte ud i vandløbet.
Problemet bliver forhåbentlig løst, når vores kloaksystem engang er adskilt fra det vand, som stammer fra nedbøren i form af regn på befæstede arealer. Det er bare ikke i orden, at landbruget skal pålægges skylden.
Forkerte oplysninger sendt til EU
Et andet væsentligt ankepunkt er, at embedsmændene i Miljøministeriet med fuldt overlæg har sendt fejlagtige informationer til EU i forbindelse med de kommende vandplaner. Disse fejlbehæftede tal medfører så, at store dele af dansk landbrug på sigt skal nedlægges.
Enhver lov i Danmark skal beskrive konsekvenserne af lovindgrebet, men i dette tilfælde har man undladt at beskrive konsekvenserne. Landbrugsorganisationerne har forsøgt at påpege dette fatale overgreb på erhvervet, men indtil videre uden held.
Man har foreslået at få sagen forelagt i EU, men dette er også blevet nægtet af landsretten. Højesteret skal nu endelig tage stilling til sagen.
Det er overgreb, som er helt unødvendige, og som en ansvarlig minister burde have løst for længst.
Hvem har styr på hvem i dét ministerium?
De landmænd, jeg taler med, giver samstemmende udtryk for, at de føler, at Jakob Ellemann-Jensen ikke har styr på sine embedsmænd i ministeriet, men at det er embedsmændene, som har styr på ministeren. Hvis hans gamle farfar, Jens Peter Jensen, havde levet, er jeg sikker på, at vi nemt havde kunnet få ham til at sige, at ”der er for lidt Jensen og Vestergaard og for meget Ellemann i den knægt”.
(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
