Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld
Landbrugets klimaregnskab er, som det fremstår i debatten, temmelig specielt. Man bruger blot den ene side af kassebogen. Der, hvor alle udgifterne står. Det betyder, at landbrugets klimaregnskab bonner negativt ud – derfor hører vi også i debatten: Landbruget er en belastning for Danmarks klimaregnskab.
Det tror da pokker – når alle de positive sider ikke regnes med. Hvorfor mon de ikke kommer med i debatten? Hvorfor mon heller ikke Økologisk Landsforening spørger til disse positive klimaeffekter, når de spørger til de forskellige partiers klimapolitik? Er det mon, fordi også de ved, at økologisk landbrug er bagud på klimaområdet i forhold til det intensiverede bæredygtige landbrug?
Så meget CO2 binder en hvedemark
Køer prutter – ja, det hører vi meget om.
Hvorfor hører vi ikke lige så meget om, at landbrugets afgrøder er langt den største optager af CO2? Den samlede optagelse på vores 2,5 millioner hektar er således i størrelsesordenen 30 millioner tons CO2 pr. år. En god hvedemark optager 16-17 tons CO2 pr. hektar. Roer og græs optager mere, andet mindre.
Landbruget er klimaregnskabets helt
Hvis vi i landbruget fik lov at bruge de nødvendige næringsstoffer, kunne vi øge humuslaget og binde 4,5 millioner ekstra tons CO2 årligt i landbrugsjorden.
Det er da noget, der batter noget. Derfor opfordringen: Se på begge sider af kassebogen – og erkend så: Landbruget er klimaregnskabets helt.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier).
