Vanskelig klimabalance

Nej, det er ikke overvejende køernes eller landbrugets skyld – konstaterer Effektivt Landbrugs chefredaktør om klimaproblematikken efter at have læst videnskabsmands udtalelser

20180301baeredygtigt-personale045

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Det er nogle væsentlige, videnskabelige udtalelser, som professor Jørgen Peder Steffensen kom med i Jyllands-Posten forleden.

Her maner manden, der er professor ved afdelingen Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, til besindighed i den stigende modstand mod kød og mælk.

”Man kan ikke vægte, hvor meget metan en ko slipper ud på linje med de fossile brændstoffer”, lyder hans klare konklusion.

Det betyder “meget lidt”, om man spiser kød eller grøntsager

Professorens pointe er, at det kulstof, der ligger i landbrugsproduktionen, er recirkuleret kulstof, der i forvejen er i jordoverfladen. Det begynder i planter, som køerne æder, og så kører det i rundkreds.

Ifølge professor Jørgen Peder Steffensen betyder det ”meget lidt”, om man spiser kød eller grøntsager. Faktisk kan man slet ikke bruge klimaet som argumentation i den sag. I hvert fald har kød-argumentet fået overvægt, og man skal ikke spænde hele diskussionen om kød og grøntsager foran diskussionen om klimaskadelige drivhusgasser, understreger professoren.

I stedet skal man se på den direkte nettotilførsel af kulstof til atmosfæren. Den sker overvejende ved afbrænding af brændstof – herunder flybrændstof – som fyres af direkte, hvor den gør skade, som professoren udtrykker det.

Mere relevante bekymringer

Han minder dog samtidig om, at det sandsynligvis slet ikke er global opvarmning, vi skal være så bekymrede over. For havde vi ikke haft Jordens opvarmning at bekymre os om, ville vi bekymre os om, hvornår den næste istid kommer. Og det er måske endda mere relevant. For ude i fremtiden lurer måske en permanent istid, vurderer Jørgen Peder Steffensen.

Han minder samtidig om, at der intet usædvanligt er ved, at temperaturen på Jorden falder og stiger drastisk. Under den seneste istid foretog temperaturen et hop på 14 grader på 10 år i Grønland. Men samtidig faldt den helt mod syd. Og det, der bekymrer i dag, er, at temperaturen i Arktis og Antarktis stiger samtidig. Det er ifølge professoren første gang, at man kan registrere bratte temperaturstigninger over hele Jorden samtidig. Og det er, vurderer han, menneskeskabt.

Men det et altså ikke overvejende køernes eller landbrugets skyld, selvom påvirkningen fra fødevareproduktionen naturligvis også er et faktum.

Følelsesladet klimadebat

Spørgsmålet er, hvorledes landbrugets organisationer og den enkelte landmand skal stille sig i klimadebatten. Skal man spille med på en folkestemning i nogle kredse af samfundet, der kræver udflagning af kødproduktionen, eller skal man bruge de faglige og videnskabelige argumenter, som professor Jørgen Peder Steffensen kommer med?

Umiddelbart er det oplagt, at videnskaben bør være dér, hvor landbruget vægter sin argumentation. Spørgsmålet er imidlertid, om videnskab og faglighed overhovedet har plads i en debat, der er så følelsesladet som den aktuelle klimadebat.

(Indlægget har også været bragt som leder i avisen Effektivt Landbrug, dén version kan du læse via linket HER – hvilket dog kræver abonnement på avisen. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen