Landmænd forhindres i at etablere minivådområder

Landboformand kritiserer minister og politikere i det hele taget for ikke at have gjort deres hjemmearbejde godt nok. BL’s faglige direktør har for længst berettet om myndighedernes svigt

Jørgen Evald

Mogens Dall, formand for LandboSyd og folketingskandidat for Venstre, langer ud efter sin partifælle, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Det sker i Effektivt Landbrug – hvor Mogens Dall beskriver, hvordan folketingspolitikerne har trykket på én knap, der hedder Råstofloven, der siger, at man skal lave en VVM-redegørelse, inden man kan grave. Og samtidig har man trykket på en knap, der hedder, at vi ønsker minivådområder.

“Højre hånd ved ikke, hvad venstre gør…”

”Den første knap, de har trykket på, har dog så forhindret, at minivådområdet kan nå at blive klar inden 2021. Oven i det skal man også stå model til, at man som landmand bliver offentligt skældt ud for ikke at ville de frivillige virkemidler. Altså, højre hånd ved ikke, hvad venstre gør. Politikerne har simpelthen ikke evnet at få jævnet vejen til det, som man gerne vil”, lyder det fra Mogens Dall.

Grund til at bande

Med henvisning til, at Jakob Ellemann-Jensen ifølge eget udsagn havde bandet, da ministeren i februar opdagede, hvordan status var i forhold til de kollektive virkemidler, siger Mogens Dall til Effektivt Landbrug:

”Havde politikerne gjort deres hjemmearbejde ordentligt, og fjernet, hvad der var af sten i skoen, så det måske var lettere at få dispensation, så var det, at man i 2021 – når man gjorde status over, hvor mange minivådområder der er blevet lavet – at man så eventuelt kan begynde at bande højt, tydeligt og længe”.

Landboformand selv i problemer

Mogens Dall er selv løbet panden mod en mur i bestræbelserne på at etablere et næsten to hektar stort minivådområde på en af sine ejendomme i Sønderjylland.

Arealerne, som han ønsker at placere minivådområdet på, er således udpeget som råstofområde, og leren i området vurderes til at være en ressource for teglværker.

BL-direktør: Kommunerne har ikke leveret

Landbruget lovede ved Landbrugspakkens vedtagelse at medvirke til etablering af kollektive virkemidler. Den mest oplagte metode for landmændene var minivådområder. Reglerne for disse områder blev – som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen gjorde opmærksom på i et indlæg på Altinget dette forår – først vedtaget i februar 2018.

”Første ansøgningsrunde sluttede i april 2018. Mange landmænd søgte. Rigtig mange har endnu ikke fået tilladelse, andre fik tilladelser så sent, at de ikke kunne nå at projektere inden vinteren. Atter andre havde simpelthen ikke nok kvælstof i deres dræn. Det er et krav, at der skal være et gennemsnit over året på over 4 mg nitrat/l.  Drænvandet er mange steder for rent til, at det kan renses. De store vådområder, der udgør den største del af effekten (1451 tons) fra de kollektive virkemidler frem til og med 2018, skulle primært bestå af store vådområder, som kommunerne har ansvaret for. Det har kommunerne slet ikke leveret på”, forklarede Jørgen Evald Jensen i indlægget.

Du kan læse artiklen om Mogens Dall i Effektivt Landbrug via linket HER. Og HER kan du læse Jørgen Evald Jensens indlæg.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen