Fejlagtig anbefaling koster lige nu danske planteavlere penge

Af Vagn Lundsteen, direktør og planteavlsrådgiver, AgroPro

Tak til Troels Toft, sektordirektør i Seges, for svar i Effektivt Landbrug den 6. april. Desværre danner svaret ikke baggrund for større tillid til kvælstofprognosen, tværtimod.

Jeg bliver bekræftet i mine synspunkter. Jeg stoler stadig ikke på kvælstofprognosen.

I den forløbne uge har jeg fra landskonsulent Leif Knudsen modtaget en opgørelse over N-min-prøverne, som Seges har udtaget over hele landet. I målestederne er målt i fire niveauer: 0-25, 25-50, 50-75 og 75-100 cm.

Du kan regne med AgroPro-prøver

I AgroPro har vi i samarbejde med vore kunder udtaget 197 N-min-prøver i 0-30 cm dybde. I gennemsnit af alle er der målt 13 kilo N. Sammenholdt med Seges-prøver er disse sammenfaldende. Der har været kritiske røster fremme fra planteavlskonsulenter og fra Troels Toft om, at vi ikke udtager dem rigtigt. At de skal fryses ned, m.m.

Ikke desto mindre viser prøverne det samme resultat som Seges’ prøver. Så skal vi ikke konkludere, at den måde, som vi anbefaler, er rigtig nok? Seges’ metode er kun mere besværlig.

Det er vigtigt for at få en succes med N-min-prøverne fremover, at det er noget, som hvermand kan udføre. Hvis man gør det besværligt, er man afhængig af sin konsulent, og det er ikke fremtiden.

Ovenstående viser nemlig, at den enkle metode er lige så god og rigtig som den komplicerede. Det siger sig selv, at når man udtager en jordprøve og putter den i en plasticpose og lukker den, så er resultatet lige så rigtigt som prøver, der er frosset ned. Det mineraliserede kvælstof er stadig i posen. Kold eller ej.

Hvad er til rådighed?

Kvælstofprognosen er en grov generalisering som et gennemsnit af mange marker med forskellige historier. Det er mere interessant for mig at vide, hvad er der af tilgængelig kvælstof for mine marker?

Derfor opfordrer vi vore kunder til at udtage jordprøver og sende af sted. Det er uheldigt, at Seges sætter spørgsmål til dette. De burde bakke op om det. Det er vigtigt, at den enkelte planteavler selv tager ansvar og ikke overlader det til tilfældigheder og generaliteter.

Hvilken dybde?

Muldlaget ligger i 0-30 cm dybde. Det er her, det tilgængelige kvælstof ligger. Kvælstof under muldlaget ligger i en anden og for planterne mere utilgængelig form. Der er kun lidt ilt, og forholdene kan ikke sammenlignes med det øvre jordlag, hvor der normalt er ilt og mikroorganismer til at gøre kvælstof tilgængelig.

Når man hiver jord op fra en meters dybde og måler på den, kan den ikke sammenlignes med de forhold, som planterne bydes. Troels Toft skriver netop, at jord, der hives op og tilføres ilt, hurtigt bliver mineraliseret. Men den jord, der ligger dybt, tilføres hverken ilt eller varme. Derfor er det en potentiel mineralisering, som ikke har noget at gøre med de forhold, som planternes rødder bydes. Ergo mad, som planterne ikke kan nå.

Det kan være interessant, hvad der er i jorden fra 30-100 cm for at følge udvikling, udvaskning, m.m. Men at opfatte det som tilgængeligt kvælstof for planten, som kan mineraliseres, er forkert.

Hjælp til selvhjælp

For at rødderne kan få glæde af kvælstof, skal der ”være strøm på” planterne. Det vil sige, at hvis planterne vokser i jord, hvor der stort set ikke er kvælstof (0-30 cm), laver de ikke nye rødder, som kan være med til at hente kvælstof længere nede.

De kan så at sige ikke nå med ”fødderne”. Planter, der ikke har tilgængeligt kvælstof i rodzonen, laver ikke nye rødder. Det kan man tydeligt se, når man graver dem op. Først når jordtemperaturen kommer over 8 grader, starter frigivelsen af det mineraliserede kvælstof.

Når man tildeler kvælstof i en kold periode, sætter planterne nye rødder, som kan være med til at frigive kvælstof. Så at sige hjælp til selvhjælp.

Det er ressourcekrævende for planten at sætte nye rødder. Derfor skal der være tilgængeligt kvælstof til stede. Er der ikke det, sætter planten ikke nye rødder. Det er derfor helt forkert ikke at tilføre kvælstof tidligt. Især i et år, hvor der ikke er tilgængeligt kvælstof til stede.

Gødning i februar er afgørende

Vores målinger viste, at der ikke var kvælstof af betydning i de øverste 30 cm. Derfor anbefalede vi vore kunder at tilføre 30-40 kilo N i februar. De står flotte grønne nu.

Troels Tofts bemærkninger om, at kraftig gødskning i februar giver meget halm og mindre udbytte, er en arrogant bemærkning. Vore kunder har tildelt 30-40 kilo N i februar. Det giver hverken mere halm eller lejesæd. Tværtimod.

Året vil vise, hvem der har ret. Jeg tør godt vædde. Med tidlig gødning kommer der gerne svovl, m.m., med ud. Vore jordanalyser viste, at der var et usædvanligt lavt indhold af svovl i jorden. Hvilket også var tydeligt for de af os, der kommer i marken. Der var udpræget svovlmangel. Mangan virker ikke mod svovlmangel.

Djævlens advokat

Så langt så godt. Men som man godt ved hos Seges, så har jeg den opgave at bide landskonsulenterne i haserne og holde dem på sporet. Hvis ikke det var sket, havde vi stadig skullet leve med kvælstofnormer 25 procent under afgrødernes behov.

Det tog lang tid at overtale Seges til, at der var noget galt med beregninger, protein-værdisættelsen og udvaskningen, herunder den retention, der foregår fra mark til fjordene. Mange diskussioner og møder medførte, at Seges til sidst overgav sig og erkendte egne fejl.

Jeg har behov for, at Seges igen er selvkritisk og overvejer, om tingene kan gøres anderledes.

Jeg ønsker, at landbruget og Seges bliver ligeværdige i Normudvalget, og at resultaterne reflekterer virkeligheden og ikke er et udtryk for noget teoretisk.

Jeg vil opfordre til, at alle planteavlere tager N-min-analyser. Vi har behov for at dele mest mulig viden ud. Målinger er bedre end generaliseringer og modelberegninger. Lad os sammen arbejde for dette.

Kilde: Seges/Vagn Lundsteen

(Indlægget har også været bragt i avisen Effektivt Landbrug, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).