Det er en kold tid, som vi lever i

Politikere og medborgere regulerer og debatterer desværre ud fra en fiktiv virkelighed, skriver Bæredygtigt Landbrugs næstformand

gustav-garth-grüner

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Sandbygård, Glumsø

Det har været et koldt forår, så travlheden i marken trak ud.

Som altid er det en god tid for en landmand at så vårafgrøder og pleje de vinterafgrøder, der står godt dette forår. Luften er klar, solen skinner, viben kan både høres og ses, rådyr og harer kommer over marken – arbejdet skrider godt herude i de smukke omgivelser på marken midt i naturen.

Alligevel er det for en landmand en kold tid på flere måder.

Både den politiske og den folkelige forståelse for og viden om produktion af fødevarer er i bund. Det, der for vi landmænd er en selvfølge, er fremmed for andre. Radioen, der kører i traktoren, vidner om en afgrundsdyb kløft mellem de, der spiser de danske fødevarer, og os, som producerer de selvsamme fødevarer.

Den kløft må fyldes op med en god debat baseret på seriøse fakta. Det, der sker nu, er, at erhvervet betragtes gennem teorier, modeller, metadata og beregninger. Det gør – set her fra traktoren – kløften endnu dybere, fordi der er mange, der gerne vil slå plat på uvidenhed.

Landbrugspakken er et kæmpe gode

Landbrugspakken, der blev vedtaget for over tre år siden, står stadig som et skældsord for nogen – mens vi landmænd er glade for den. Den udskældte pakke er set her fra plovfuren lidt af et Kinderæg. Flere gode ting på én gang.

Mere gødning betyder, at planterne bliver sundere og stærkere. De får dybere rødder, så de kan samle næringsstoffer op i dybere lag. Det er godt for miljøet. Samtidig kan de lagre mere CO2. Afgrødernes indhold af protein er vokset betragteligt med Landbrugspakkens gødning. Det er godt for produktionen og betyder, at når andre verdensdele køber europæisk korn til føde eller foder, hedder det ikke længere ”danish excluded” – nu er den danske kornkvalitet blevet betragteligt bedre. Det betyder tillige, at mængden af det udskældte importerede soja reduceres betydeligt, da det danske korns større indhold af protein nu atter er godt foder til husdyrene.

Det er ikke den positive historie, jeg eller andre hører i radioen. Men som konventionel landmand er det min virkelighed. Det er den virkelighed, jeg og mine kollegalandmænd også gerne vil høre i radioen, og som vi vil reguleres på baggrund af.

Men vi bliver reguleret på baggrund af modeller og teorier – og det er dem, der høres i radioen.

Metadata og modeller er ikke vejen frem

Derfor er mit ønske: Slip virkeligheden løs – både i reguleringen af erhvervet og i radioen. Lad ikke fortsat verdensfjerne meta-data og modeller bestemme over vores fødevareproduktion.

Det kan være, at tallene fra alle regnearkene for nogen blot er tal, hvor der kan sættes to streger under et resultat, der derfor kan synes som virkelighed. Men det er den fiktive virkelighed, politikere og medborgere regulerer og debatterer ud fra.

For vi landmænd ude i marken er regulering blodig alvor.

Med Landbrugspakken blev vi lovet, at reguleringer af landbrugserhvervet skulle baseres på målinger. Det er ikke sket. Med sindige regneark baseret på input fra 2012 bliver man ved med at overregulere erhvervet. Det betyder f.eks. at vi bliver reguleret på basis af over 50.000 tons kvælstof MERE, end vi reelt har til rådighed.

En fordel på alle fronter

Først når regulering og lovgivning baserer sig på virkeligheden, kan et bæredygtigt, intensiveret landbrug optimalt bidrage til det danske samfund: Klimamæssigt, miljømæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk. Områderne er tæt forbundne.

Først når regulering og oplysning baserer sig på virkeligheden, kan en debat foregå på et solidt fagligt grundlag. Det er alle parter bedst tjent med i et demokrati.

Derfor er forårsønsket:

Slip dog virkeligheden løs.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen