Det er dyrenes tarv, at deres ejere bliver hørt!

Vi kan kun rose og anerkende politikerne for et ønske om at gøre brug af den store viden, dansk landbrug ligger inde med og er internationalt anerkendt for, lyder det fra svineproducenternes formand

Photo by Adrian Infernus

Af Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter

Britta Riis, direktøren for Dyrenes Beskyttelse, skriver i Altinget den 3. april, at høring af landbrugets organisationer forud for eventuelle nye krav jf. forslaget til den nye dyrevelfærdslov svarer til at lade ræven vogte gæs.

Jeg må indrømme, at jeg som svineproducent rent ud sagt bliver ærgerlig og ked af at læse, at direktøren for Danmarks største dyreværnsorganisation har den holdning.

Jeg tror, direktøren fuldstændig overser, at hun og jeg i mange tilfælde har en fælles sag at kæmpe.

Vores fælles sag bør i hvert fald være, at de dyr, vi har i vores varetægt her til lands, holdes under forhold, hvor vi med god samvittighed kan se hinanden og vores dyr i øjnene. Det gælder både landbrugsdyr og kæledyr.

Se dyrene i øjnene

Jeg ser mine dyr i øjnene hver dag, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg ikke mente, at jeg tilbød dem et anstændigt liv.

Jeg vil gerne spørge, om Britta Riis kan se de danske kæledyr i øjnene, kæledyr som naturligvis også er omfattet af den nye dyrevelfærdslov, ligesom jeg med god samvittighed kan se mine grise i øjnene?

Kære Britta Riis, ved at spørge landbruget forud for indførelse af nye krav, sikrer politikerne sig, at de får løsninger, som også fungerer i praksis, og så det kommer til at medføre den positive forandring for dyrene, som politikerne af et godt hjerte ønsker, men måske har begrænset viden omkring.

Ros til politikere

Vi kan kun rose og anerkende politikerne for et ønske om at gøre brug af den store viden, dansk landbrug ligger inde med og er internationalt anerkendt for, så politikerne dermed bliver fagligt klogere, inden de indfører nye krav. Ved at lytte til erhvervet kan politikerne sikre sig løsninger, som minimerer risikoen for, at de efterfølgende skal ud og reparere på noget, der måske ikke fungerer i praksis.

Vi kan også kun rose politikerne for at have erkendt, at det vil være en fordel at indskrive landbruget som høringsberettiget i den nye dyrevelfærdslov. Britta Riis skriver selv, at landbruget producerer over 220 millioner dyr årligt. Ergo giver det naturligvis ingen mening, hvis de mennesker, der kender deres dyr allerbedst, ikke skulle inddrages.

Når Britta Riis mener, at landbruget ikke bør høres, fordi vi har økonomisk interesse i området, vil jeg gerne bede Britta Riis om at redegøre for, at Dyrenes Beskyttelse, med omkring 50 ansatte og en årlig indtægt på 107 mio. kr., ikke har en økonomisk interesse i området.

(Indlægget har også været bragt som replik på www.altinget.dk. Danske Svineproducenter har givet tilladelse til, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen