Derfor er landbruget godt for klimaet

Et vigtigt redskab til at klare CO2-mål og klimakrav er at gødske efter planternes behov, skriver Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem Alfred Olesen

20180301baeredygtigt-personale021

Af Alfred Tværsig Olesen, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Det lyder nogle gange, som om landbruget er skurken i klimadebatten. Men hvem synliggør egentlig fakta om CO2-binding? Er fakta bandlyst i den politiske debat?

Planteavl binder således kulstof i jorden – vidste du, at en god hvedemark kan binde mellem 16 og 17 tons CO2 per hektar?!

Udpint jord er ikke vejen frem

Forsøg viser, at gødskes der korrekt, og anvendes de højt ydende kornsorter, bindes endnu mere CO2, desto mere kvælstof man tilfører planterne indenfor deres behov – vel at mærke uden at der udledes mere kvælstof til naturen.

Udpint jord er ikke vejen frem, tværtimod er et vigtigt redskab til at klare CO2-mål og klimakrav at gødske efter planternes behov, således at så meget CO2 som muligt hentes tilbage fra atmosfæren og lagres i jordens kulstofpulje. Derved øges også det vigtige humusindhold i jorden. Tænk sig: Jo højere udbytte, desto større CO2-binding!

Et af de mest klimavenlige landbrug

Danske landmænd er i forvejen kendt som nogle af de mest klimavenlige på denne klode og har mindsket CO2-udledningen ganske betragteligt de seneste 30 år. Dansk landbrug er en vigtig del af løsningen, når det gælder Danmarks – og verdens – klimaregnskab.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere aviser).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen