Ubegrundet pesticid-frygt er åbenbart stærkere end god gammeldags retssikkerhed

Der er ingen risiko for det danske grundvand i forhold til de lovlige og godkendte sprøjtemidler, der anvendes i dag – og juridisk halter grundlaget også for ministerens nye initiativ, skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

Nikolaj Schulz

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Jordbærvej 69, 2400 København NV

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har den 11. marts 2019 udsendt hyrdebrev til de danske kommuner. Det fremgår bl.a. af brevet: ”[…]Vi skal beskytte vores drikkevand bedre, og der er ingen grund til at vente, selvom lovgivningen endnu ikke er på plads[…]” – med henvisning til, at pesticiderne nu bør væk fra områderne tæt på vores drikkevandsboringer.

Hvad i alverden er meningen!?

Der er ingen risiko for det danske grundvand i forhold til de lovlige og godkendte sprøjtemidler, der anvendes i dag. Hvis der endelig skulle vise sig et problem, så opsnappes de hurtigt af pesticid-varslingssystemet VAP, hvorefter der straks og helt udramatisk reageres fra de danske myndigheder.

Spild af danske skattekroner

Lise Bech (MF) fra Dansk Folkeparti er i Radio24syv citeret for, at der ikke er nogen fare ved pesticidsprøjtning, og at aftalen er kommet i hus, fordi folk er bange. Det er nemlig helt rigtigt set af Lise Bech. Forliget er og bliver spild af danske skattekroner. Man udtager igen god landbrugsjord uden at have tanke på, at netop god landbrugsjord er en global mangelvare. Endda dansk landbrugsjord, der scorer højt i forhold til klima og miljø.

Hvad så lige med juraen? Er det lovligt at lægge op til, at kommunerne skal lave aftaler med lodsejerne, uden at der er tilvejebragt et lovgrundlag? Det er efter min opfattelse ikke lovligt, at kommunerne opfordres og formentlig halvt tvinges i gang med at skulle lave frivillige aftaler med lodsejere uden det fornødne lovgrundlag. Det er et væsentligt retssikkerhedsproblem.

Husk høringssvarene, kære landmænd!

Der er regler om, at kommunerne skal lave aftaler, når der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 d. Lovbestemmelsen forudsætter imidlertid, at der er en gyldigt vedtaget indsatsplan. Nuvel, det har en del kommuner da efterhånden fået vedtaget, men der er også mange kommuner, der ikke har. Det er dog et krav, at de nye udpegninger, der følger af den politiske aftale fra januar, er med i indsatsplanen. Det er ret tvivlsomt, om det er tilfældet?

De kommunale myndigheder kan efter min opfattelse ikke på denne store skala lave retligt bindende aftaler uden udtrykkelig lovhjemmel. Derfor bør må man forvente, at rigtig mange kommuner nu får travlt med at ændre deres indsatsplaner. Så kære landmand: Husk i den forbindelse at komme med høringssvar.

Selv om det er valgår…

Danske landmænd skal igen-igen leve efter ministeriets filosofi om, at ”vi bygger båden, mens vi sejler”. Problemet er, at det er lovsjusk, der er stor risiko for fejl, det er spild af skattekroner – og i sidste ende er de, som vedtager reglerne, ikke selv berørt af det makværk, som resultatet formentlig bliver – fagligt såvel som juridisk.

Det er valgkampsår – det mærker man også i landbruget. Men det er uacceptabelt, at ubegrundet frygt skal være stærkere end god gammeldags retssikkerhed.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i flere medier).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen