Minivådområder: Vi lever af og med miljøet – det skal vi passe på

”Det har været voldsomt besværligt at nå så langt. Det offentlige er ikke ligefrem en nem partner,” siger Erik Hjorth – men han er tilfreds med sit minivådområde på ejendommen Klarupgård

minivådområde-1

Erik Hjorth, Thustrup, har på sin ejendom Klarupgård etableret et minivådområde.

Drænvandet fra 100 ha samles og løber igennem anlægget, hvor det renses for både fosfor og kvælstof. Samtidig er vandstanden i de tilløbende vandløb sænket, så drænene har frit udløb. Som en ekstra gevinst bliver anlægget et natursmukt område, der tiltrækker andefugle og vildt.

Det regner og er gråvejr – alligevel tegner Erik Hjorths minivådområde et billede af en lille perle i landskabet. Det ligger i en trekant i marken på to sider omkranset af træer. Til sommer, når græsset er sået og blomsterstriberne blomstrer, bliver det endnu bedre.

1,3 ha er pillet ud af markdriften til to bassiner med vand. Vandspejlet fylder 1 ha, resten er til dæmningerne, hvor de forskellige brønde også er placeret. Det har taget et år at nå så langt.

I december 2017 begyndte de første forundersøgelser. Klarupgård ligger i et af de grønne områder for minivådområder. Det betyder, at ministeriet har erklæret dem egnede til et sådant anlæg, og Erik Hjorth var hurtig til at søge, så snart den første ansøgningsrunde åbnede.

Vejen gennem det offentlige system er lang

Ansøgningen gik igennem ministeriet på blot en måned. I den ansøgningsrunde, der netop er åbnet her 1. marts, forbeholder ministeriet sig ret til at bruge fire måneder i den fase. Men Erik Hjorth var altså heldig, så allerede i februar 2018 havde han sin ministerielle tilladelse. Derefter skulle kommunen give deres tilladelse. Den var i hus umiddelbart inden sankthans, så projekteringen kunne gå i gang efter høsten.

For Erik Hjorth er det vigtigt, at et minivådområde ligger, så det passer til markdriften, f.eks. op ad et ukurant område eller langs et skel. Det er også vigtigt for ham, at han som landmand – og medlem af Bæredygtigt Landbrug – kvitterer for den mere gødning, han har fået igennem Landbrugspakken ved at etablere et sådant minirenseanlæg.

Han forstår dog ikke helt, at han blev stillet i udsigt at få reduceret i kravet til efterafgrøder, altså indsatsen på dyrkningsfladen, når han etablerede et rensningsanlæg udenfor dyrkningsfladen. Sådan er det ikke gået – endnu. Erik Hjorth ser dog fortrøstningsfuldt på, at det vil lykkes i fremtiden. Hvis man har et rensningsanlæg, som et minivådområde er, skal det jo også have noget at rense for.

Multifunktionelt anlæg

Selve minivådområdet består af to vandbassiner. Et mindre for-bassin med stillestående vand, hvor fosfor fældes. Samt et større bassin, der er delt i tre ved hjælp af to dæmninger under vandet, hvorpå der gror vådbundsvegetation. Vandet siver lige så stille gennem disse tre halvt adskilte bassiner.

Drænvandet fra 100 ha agerjord føres gennem grøfter til en samlebrønd og en pumpebrønd med afløb til fosforbassinnet. I det stille vand fældes fosfor. Derefter ledes vandet gennem tre drænrør ud i det større bassin med spærringerne i. Her opsamles kvælstof. Det rene vand ledes herefter ud i grøftesystemet, hvorfra det løber ud i Limfjorden.

Ingen ved, hvor meget dette anlæg reelt samler op. Det er aldrig målt. Men det indgår i de store vandplaner som en næringsstof-reducerende indsats. Og det er positivt for planerne, for landbruget og for miljøet.

Der er flere sidegevinster ved anlægget. Vandstanden i de tilløbende grøfter er sænket med 80 cm. Det betyder, at alle drænudløb nu er over vandspejl. Det er en kæmpegevinst og betyder, at der ikke står vand på de flade marker, der grænser lige op til Limfjorden. Det er godt for plantevæksten, og det mindsker risikoen for udledning af lattergas meget kraftigt. Og så er det en natur-oase, der tiltrækker både andefugle og vildt.

Håber på et anlæg mere

”Det har været voldsomt besværligt at nå så langt. Det offentlige er ikke ligefrem en nem partner,” siger Erik Hjorth – men han er tilfreds med resultatet.

Han har selv lagt 700.000 kr. ud – dem regner han med at få tilbagebetalt, når hele anlægget bliver endeligt godkendt. Også det tager tid i det offentlige system.

Erik Hjorth vil deltage igen – i den nye ansøgningsrunde for minivådområder, der lige er åbnet. Han vil etablere et minivådområde mere. ”Det gælder for vi landmænd om at være på forkant med udviklingen og vise, at vi vil naturen og miljøet”, understreger han – og glæder sig samtidig over de forenklinger, der er lavet til dette års runde. Her kan man også få halvdelen af beløbet forudbetalt. Det er en god ting. Men det er stadig for bureaukratisk og for usmidigt et system, mener han. Der er fortsat plads til forbedringer.

”Muligheden for at etablere et effektivt system, der kun optager en meget lille del af dyrkningsfladen, er en god mulighed for landmanden at gribe”, understreger landmanden med et minivådområde og på vej til to.

Fakta – vejen til et minivådanlæg

Den 1. marts åbnede Landbrugsstyrelsen igen for en ansøgningsrunde til både åbne minivådområder og om tilskud til et minivådområde med filtermatrice. Ansøgningsrunden varer til den 30. april 2019. Sagsbehandlingstiden i ministeriet er herefter anslået til fire måneder – først derefter kommer ansøgning og tilladelse i det kommunale system.

Der er i 2019 afsat 95 mio. kr. til etablering af åbne minivådområder og 20 mio. kr. til etablering af minivådområder med filtermatrice. Herudover bliver det muligt at få 50 % af tilskuddet i forskud, så man ikke skal lægge alle pengene til projektet ud fra start. Forskuddet kan udbetales, så snart de nødvendige tilladelser til projektet er på plads.

Ordningen er 100 % finansieret af EU-midler under landdistriktsprogrammet og med en kompensation for arealudtag og vedligehold finansieret af nationale midler. Bemærk, at den nationale kompensation gives som de minimis-støtte.

Ansøgningsskema og konkrete betingelser om geografisk placering m.v. ligger på tast selv på ministeriets hjemmeside – og man kan få gratis hjælp til ansøgning og udarbejdelse af projekt af en oplandskonsulent.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen