Minivådområder uden nogen mening

Landbruget påvirker vandmiljøet minimalt. Det kan ministeren se, hvis der ellers bare blev lavet tilstrækkeligt med faglige målinger, mener skribenten.

20180301baeredygtigt-personale035

Af Peter Bohnsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Tidligere på året startede Berlingske en sand »Commando Raid« mod landbruget. Dette er set tidligere, og således var det ikke en overraskelse. Berlingske der »bor« selv, og sælges jo primært i områder med lave postnumre, er således fysisk og mentalt langt væk fra landbruget. Indsigten i, og forståelsen af landbrugets forhold, var på ingen måde imponerende hos de dygtige journalister, der påtog sig opgaven i at afsløre,»at landbruget ikke havde leveret varen« , som betinget for Landbrugspakkens vedtagelse.

Derimod lykkedes det glimrende at få oppositionen til at gå i selvsving over manglende opfyldelse af politiske krav for vedtagelsen af Landbrugspakken. Ifølge Berlingske var Ida Auken i »chok over afsløringerne« . Jakob Ellemann-Jensen lod sig rive med af hans kollegers choktilstand, og trøstede dem (og hans potentielle vælgere) med, at han både råbte højt og bandede, da nyheden nåede ham. Ellemann-Jensen vil jo gerne være handlingens mand, der gerne tager følelserne i brug, når fakta ikke rækker, og hvad er nemmere end at til sværte det erhverv, han burde betjene. Og det var lige hvad der skete her.

Myndighederne fejlede

Desværre, for Ellemann, var det sagsbehandlingen hos myndighederne der haltede, og ikke landbrugets vilje der manglede, da »katastrofen« om de udeblevne minivådområder blev afsløret af de vågne journalister.

Men en vigtig pointe i dette cirkus blev elegant udeladt, både af de dygtige journalister fra Berlingske og de chokerede politikere. Tallene, man brugte i denne »afsløring« af landbrugets brøde, hvilede på teoretiske modelberegninger, og faktuelle nedbørskorrigerede målinger spillede kun en mindre eller slet ingen rolle. Og dette kan undre. Utallige steder i landbruget foretages målinger af drænvandet, og resultatet er klart, i mere end én forstand. Vand, der forlader dyrkningszonen, indeholder ikke overskydende næringsstoffer, faktisk er værdierne så lave, at der ikke vil være effekt af at lave minivådområder. Lige så tydeligt er det, at måles der i grøfter og afvandingssystemer, der bortleder vand fra bebyggede områder, så konstateres der et væsentligt højere indhold af uønskede stoffer. Dokumentationen for ovennævnte ses bl.a. i ca. 150 prøver taget gennem 16 måneder i Ingstrup Sø Landvindingslaug i Nordjylland.

Målinger frem for modelberegninger

Landbruget vil gerne måles på udledningen. Vi vil gerne ses efter i sømmene. Grunden til denne holdning er, at vi gerne vil have de reelle fakta frem, og den eneste måde at dokumentere dette, er at foretage målinger. Skal de påståede problemstillinger i vore vandløb, søer og fjorde afhjælpes, må man lokalisere kilderne til forureningen. Bæredygtig Landbrugs holdning er: Foretag hyppige målinger på mange lokaliteter over en lang periode.

Men spørgsmålet er, om politikere og myndigheder overhovedet er interesseret i faktuelle målinger. Modelberegninger er jo langt mere egnet til politisk tilpasning, for på den måde at effektuere en regulering i en ønsket retning. Således er det nok meget behageligt for miljøministeriet, at to miljøskibe ligger stille i Svendborg. Var de på arbejde og foretog målinger i de indre danske farvande lige nu, ville samtlige prøver afsløre overløb af spildevand fra byernes kloakker og renseanlæg efter denne måneds kraftige nedbør.

Svaret på spørgsmålet i overskriften er: Landbruget leverer via målinger dokumentationen for minimal miljøpåvirkning af vandmiljøet. Berlingske leverer en usand historie, der bekommer oppositionen vel, og Ellemann-Jensen ser bort fra fagligheden og leverer en politik han håber, giver genvalg.

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen