Landmanden beskytter dit drikkevand

Der er ingen miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for at forbyde brugen af planteværnsmidler – understreger BL’s bestyrelsesmedlem Peter Kiær

kiaer-1

Af Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

Vi skal ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen have pesticiderne ud af områderne tæt på vores drikkevandsboringer. Det fremgår af et brev sendt til samtlige kommuner – der nu åbenbart bliver bedt om at beskytte borgerne mod en fare, der ikke findes.

Hvilken faglig vurdering bygger ministeren dén politik på?

Vores pesticider ender altså ikke i drikkevandet!

Der er ingen miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for at forbyde brugen af planteværnsmidler – der ikke i ét eneste tilfælde nogensinde har gjort folk syge.

Vi har et af verdens skrappeste kontrolsystemer, når det handler om at godkende pesticider, og moderne sprøjtemidler er faktisk designet til at blive opløst i de øvre jordlag, så de ikke ender i vores drikkevand. Alligevel hænges landbruget per automatik ud, hver gang der findes sprøjtemidler i vandet – også når disse midler aldrig har været brugt i landbrugsøjemed men til eksempelvis imprægnering af træ…

Hov – hvor findes det rene vand mon?

Det er tankevækkende, at byerne henter drikkevandet ude på landet, fordi det er her, det gode drikkevand findes – og fordi grundvandet under byerne meget sjældent lever op til drikkevandskvalitet.

En fagligt velfunderet minister burde overfor befolkningen understrege, at vi har noget af det reneste drikkevand her i Danmark – og at det sjovt nok er vi landmænd, som dyrker og beskytter dette vand.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i en del medier).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen