Hør BL’s faglige direktør i radiodebat

Jørgen Evald Jensen deltog tirsdag eftermiddag i P1-debatten ”Hvem passer på vandet?”

Vand glas

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen var blandt deltagerne, da radioens P1 tirsdag arrangerede debatten ”Hvem passer på vandet?”

“Drikkevandet er i fare for at blive forurenet”

”EU har gokket Danmark i nødden”, lød det i optakten – hvor radiostudiets vært angiveligt tog Berlingskes propaganda for gode varer.

”Vores vandmiljø og i sidste ende drikkevandet er i fare for at blive forurenet, og der mangler initiativer til at forbedre det. Men tager EU fejl? Har vi en streng nok lovgivning, som vi bare skal vente på virker? Eller mangler landbruget grunde til at gøre noget?”, hed det videre.

Debattørerne var udover Jørgen Evald Jensen også miljøordfører Ida Auken (R), seniorforsker Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, byrådspolitiker Jarl Gorridsen (V) fra Silkeborg samt Marie Louise Boisen Thøgersen, som er direktør i Tænketanken Frej.

En fagmand er altid en gevinst for debatten

Jørgen Evald Jensen holdt fast i fakta hele vejen igennem den tre kvarter lange radiodebat.

Eller som et medlem af Bæredygtigt Landbrug formulerede det efter at have hørt udsendelsen:

”Befriende, at der var en fagmand tilstede!”

Du kan høre hele P1-debatten ved at klikke på linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top