I september 2018 var en af de store historier i medierne, at fire pesticider blev sammenkædet med risiko for kræft hos børn. Det har medført, at Miljøstyrelsen er gået i gang med at undersøge dokumentationen.
Miljøstyrelsen skriver i et foreløbigt svar til Folketinget:
”De meget foreløbige data fra de amerikanske forskere viser alene en statistisk sammenhæng mellem de gravides potentielle udsættelse for en række pesticider og en forøget risiko for udvikling af børneleukæmi. Der er ikke beskrevet en biologisk mekanisme for sammenhæng mellem børneleukæmi og pesticiderne. Endvidere viser beskrivelsen af de fire stoffers toksikologiske profil, at stofferne ikke i øvrigt mistænkes for at være kræftfremkaldende”.
Bag denne formulering ligger, at fordi to tal følger hinanden, så betyder det ikke, at der er en sammenhæng. Et populært eksempel, der tit bruges, er antallet af storke og fødselstallet i Danmark. Hvis man undersøger tilstrækkeligt forskellige stoffer, så vil der være nogle, der følger en given kurve af en sygdom. Forskerne var da også først ude med nogle andre stoffer som mistænkte, men de blev efterfølgende ændret.
Foreløbige resultater ikke anvendelige
Miljøstyrelsen har altså undersøgt stofferne, og den foreløbige udmelding er, at de ikke mener, at stofferne kan give kræft.
Beregningerne bliver også vurderet som meget usikre.
”Miljø- og Fødevareministeriet har været i kontakt med forskerne, og de understreger, at deres data ikke er færdiganalyserede og derfor kan ændre sig. Der er f.eks. flere usikkerheder omkring beregningen af de gravides udsættelse for pesticider, og der mangler viden om, hvorvidt de gravide overhovedet har været udsat for stofferne. De foreløbige resultater vurderes ikke at være anvendelige i reguleringen af pesticiderne”.
Det var altså ikke endelige beregninger, som medierne byggede deres artikler på. Når forskerne er færdige med deres undersøgelse og har offentliggjort den, vil Miljøstyrelsen vurdere endeligt på den.
Voldsomme påstande på tyndt grundlag
Hos Bæredygtigt Landbrug gav undersøgelsen i første omgang også hævede øjenbryn.
”Det gav da noget af et sug i maven, da de første meldinger om undersøgelsen kom ud, men efterhånden skiftede følelsen fra bekymring til vrede over, at nogen kan finde på at gøre så mange mennesker bange og komme med så voldsomme påstande på et så tyndt og foreløbigt grundlag”, siger direktør Hans Aarestrup.
Han forventer dog ikke, at medierne vil blæse sagen ligeså meget op, hvis de endelige resultater viser, at der ikke er noget om sagen.
”Udfordringen med den slags udtalelser er, at den sensationelle offentliggørelse aldrig følges op af et lige så sensationelt dementi, og derfor får man aldrig ryddet ordentligt op efter sådan en påstand”, siger han.
Du kan læse en tidligere artikel om emnet HER.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
