I foråret 2018 fik en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til opgave at undersøge sammenhængen imellem brugen af svampemidler og en mulig sammenhæng med resistens mod svampemidler hos svækkede behandlingskrævende patienter.
Fint med yderligere undersøgelser
Nu foreligger arbejdsgruppens konklusioner, og på den baggrund konkluderer Miljøstyrelsen, at der ikke er evidens for, at de danske anvendelser i praksis vil føre til udvikling af resistens. Den udmelding glæder direktør i Dansk Planteværn (paraplyorganisationen for producenter og importører af planteværnsmidler i Danmark), Tanja Andersen. Hun støtter arbejdsgruppen i, at der er behov for yderligere undersøgelser.
”Problemet med forekomsten af resistente stammer af Aspergillus fumigatus er ikke en isoleret dansk udfordring, og i den tværministerielle arbejdsgruppe er man også nået frem til, at der her er tale om en global udfordring, som vi endnu ikke kender baggrunden for”, siger Tanja Andersen.
I Dansk Planteværn er man også tilfredse med, at miljø- og fødevareministeren i sit følgebrev til miljø- og fødevareudvalget fremhæver, at ”rapporten ikke giver anledning til indgreb i eksisterende pesticid- eller biocidgodkendelser”.
Støtter kortlægning af hot-spots
Det er den tværministerielle arbejdsgruppes vurdering, at der er behov for mere viden på området, herunder om hvilke anvendelser og stofgrupper, der bidrager til problemet, og om der er andre forhold der forstærker eller mindsker udviklingen af resistensmekanismerne. Et særligt fokus skal ifølge arbejdsgruppen lægges på flere miljøundersøgelser, både i landbruget og andre områder med intensivt brug af azoler.
I Dansk Planteværn mener Tanja Andersen også, at det er vigtigt at få mere viden omkring omfang, udbredelse og oprindelse, hvis man vil sætte effektivt ind mod yderligere udbredelse af de resistente svampe, der potentielt også kan udgøre et problem for planteavlen.
”En kortlægning af danske hot-spots kan hjælpe til at identificere potentielle kilder til opformering af de uønskede resistente svampesporer, og påvises der en direkte sammenhæng imellem landbrugets brug af planteværnsmidler indeholdende azoler og en reduceret effekt af behandlingen af syge mennesker, skal det analyseres nærmere, hvilke foranstaltninger der vil være relevante at iværksætte for at mindske påvirkningen i de konkrete tilfælde”, lyder det fra Tanja Andersen, som støtter op om den ministerielt nedsatte arbejdsgruppes videre arbejde.
(Teksten er baseret på en pressemeddelelse udsendt af Dansk Planteværn).
