Vejby: Stiig Markager bekræfter, at det er klimavenligt at tilføre kvælstof

Den politisk bestemte underforsyning af kvælstof har kostet dyrt i CO2-regnskabet, betoner Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver Poul Vejby-Sørensen

20180301baeredygtigt-personale017

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Stiig Markager skriver i en ny kronik på Ingeniøren:

”Når man tilfører kvælstof, optages det af planterne, som indbygger det i proteiner. Når planten dør, ender kvælstoffet i alle mulige former for organiske stoffer, men især i humusstoffer. På en hektar landbrugsjord ligger der 8-12 ton kvælstof bundet i humus. Denne pulje stiger, når man gøder mere. Det samme sker i hele landskabet. Kvælstof ligger ophobet i vådområder, vandløb, søer og især på bunden af fjordene. Når marken tilføres kvælstof, bliver det i landskabet i årtier.”

Her bekræfter han, at der med tilførsel af kvælstof opbygges mere kulstof (humus) i jordbunden, hvilket skyldes optagelse fra atmosfæren (fotosyntese). Da processen er reversibel, er de kvælstofnormer, som bl.a. Stiig Markager har argumenteret for, skyld i en stor CO2-emission i en årrække inden Landbrugspakken.

Underskud af næring betyder udpining af jordbunden

Den politisk bestemte underforsyning med kvælstof har kostet dyrt i CO2-regnskabet: Danmark har udledt ekstra 5 til 6 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne ”udpiner” jordbunden, når der er underskud af næring.

Det vil sige, at de kvælstofnormer, som ”eksperterne” har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, ikke kun har kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet. De har også kostet 5 til 6 mio. tons CO2-ækvivalenter på klimaregnskabet.

Men de har ikke gavnet vandmiljøet ifølge Miljøministeriets egne tilstandsrapporter.

Det hænger sammen med, at det er fosfor, der er styrepinden for eutrofieringen. Kvælstofjagten, som Stiig Markager er eksponent for, er kun symptombehandling.

Problemet er overforsyning med fosfor fra kloakvand

Der er i hele vandsystemet kun kvælstofbegrænsning i fjordene og nogle kystvande. Og hvad har fremkaldt denne kvælstofbegrænsning? Det har overforsyning med fosfor fra kloakvand, som har passeret ineffektive renseanlæg med op mod 10 gange så høje fosforkoncentrationer som tyske eller svenske anlæg.

Det er ikke seriøst at påstå, at landbruget udleder mere fosfor end andre kilder. I veldrænet landbrugsjord udledes ikke fosfor, fordi det er hårdt bundet. Men i de etablerede vådområder og i de urensede – overfyldte – vandløb gøres fosforen vandopløselig og ledes ud i vandmiljøet.
Endvidere er der i fjordenes sediment langt mere fosfor end kvælstof.

Kvælstof-forskrækkelsen slog også fejl i Fredericia

Markagers kvælstof-forskrækkelse burde endegyldigt være tilendebragt ved hans fejlbedømmelse af konsekvenserne af uheldet på Fredericia Havn. Her forudså Markager store skader på havmiljøet, og han foreslog strafrestriktioner på kvælstof for østjyske landbrug. Men skaderne udeblev naturligvis. Og der blev fanget rekordstore hummere i Lillebælt.

(Du kan læse hele den omtalte kronik af Stiig Markager via linket HER).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Tilmelding til

Generalforsamling

Onsdag den 27. februar 2019 afholder vi generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen