Valgplat på landbrugets bekostning

Anklager mod landbruget for ikke at leve op til Landbrugspakkens frivillige, kollektive virkemidler er vildledende. Ansvaret er det offentliges. Fakta er, at landbruget leverer på landbrugspakken på alle punkter. Og miljøet har det godt.

jørgen-evald-jensen-torso-grøn-baggrund-1000-px

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har netop sendt et ekstra medlemsbrev ud for overfor medlemmerne at berigtige den mediestorm landbruget var udsat for i weekenden. Årsagen til Landbrugspakkens kollektive virkemidler ikke er fuldt ud i gang endnu skal søges i lang sagsbehandlingstid i ministeriet og kommuner. Det er IKKE landbrugets skyld.

I weekenden kom det frem, at landbruget efter Landbrugspakken skal reducere udledningen med 1.451 tons N, men der er blot reduceret 12 tons N altså 1 procent. Men det er helt skævt at gå efter landbruget som blandt andre minister Jakob Ellemann-Jensen og Ida Auken gjorde.

Det drejer sig om de kollektive virkemidler. Det vil sige vådområder, minivådområder og skovrejsning. Der er ikke etableret så mange frem til slutningen af 2018, som ministeriet havde regnet med.
Nej – for det offentlige har slet ikke leveret – sagsbehandlingen tager tid.

De meget store vådområder er en kommunal opgave. Dem kan den enkelte landmand ikke etablere alene. Mange landmænd er gået særdeles aktivt ind i arbejdet. Men mange af de vådområder, der er foreslået og undersøgt, er trukket tilbage igen, fordi de udleder for meget fosfor – nøjagtigt som Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen har påpeget fra begyndelsen.

Minivådområder blev først godkendt som virkemiddel i februar 2018 – deadline for ansøgning af 1. runde var april 2018. Den offentlige sagsbehandling foregik hen til eftersommeren 2018 – det har ikke kunne lade sig gøre at etablere dem inden nytår – men de er på vej.
”Det er uanstændigt, at det offentlige først bruger så lang tid på at godkende en ordning, og derefter giver landbruget skylden for, der ikke sker noget”, påpeger Jørgen Evald og understreger:
”Der er flere minivådområder, der ikke kan etableres efter ordningen. Simpelthen fordi der ikke er kvælstof nok i landmandens dræn! Det er et krav, at der skal være et gennemsnit over året på over 4 mg nitrat/l. Det er der mange steder ikke, der er derfor ikke nok kvælstof at rense for.
Minivådområderne burde kobles på rensningsanlæggene og specielt på overløb fra rensningsanlæg – der er der nok, både N og P at rense for.”

Skovrejsning af ny skov er også et langsigtet projekt, og en stor beslutning for den enkelte landmand. Det går lidt langsommere end planlagt, men er rigtig godt på vej.

”Det er simpelthen uansvarligt, at minister og politikere i den grad fralægger sig et ansvar, der er deres. De virkemidler, som landmanden alene har ansvaret for nemlig efterafgrøder er opfyldt til tiden og til punkt og prikke,” understreger næstformand Gustav Grath-Grüner.

I øvrigt henvises også til nedenstående link med udtalelser af Landsforeningen Bæredygtigt Landbrugs advokat: Embedsmænd i risiko for vildledning af Folketinget.

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen