Af Vagn Lundsteen, direktør og planteavlsrådgiver, Agro Pro, Tempelvej 32, 4390 Vipperød
Gennem de seneste mange år har landbruget igen og igen solgt ud af arvesølvet, uden at få noget til gengæld. Vi husker alle ”Ægte Grøn Vækst” fra 2009, som var forløber for VK-regeringens ”Grøn Vækst”, hvis eneste positive konsekvens var etableringen af Bæredygtigt Landbrug i 2010.
Dengang foreslog L&F at:
- 50.000 hektar miljøfølsomme områder skulle tages ud af vækst.
- Etablere 10 meter randzoner langs alle søer og vandløb.
- Etablere beskyttelseszoner (BNBO) langs alle drikkevandsboringer.
- En reduktion af kvælstof på 11.000 tons til vandmiljøet.
- Reduktion af landbrugets fosforpåvirkning.
- En forøgelse af sprøjtefrie arealer på 200.000 hektar.
Ovenstående var forslag fra Landbrug & Fødevarer i 2009. Ikke Danmarks Naturfredningsforening eller Enhedslisten. Nej, landbrugets egen organisation. Intet under, at den daværende VK-regering opfattede det som en åben invitation i forhold til ”Grøn Vækst”-planerne.
Historien gentager sig
Nu har L&F gentaget fadæsen. Solgt ud af arvesølvet for en spinkel gevinst. En udtagning af landbrugsjord i størrelsesordenen 100.000 hektar mod en tynd rammeaftale om lempelser på ammoniakområdet, med Danmarks Naturfredningsforening. For hvad er det, vi hører om i pressen? De 100.000 hektar! Ingen nævner, hvad vi skal have til gengæld.
DN jubler, for igen har L&F åbnet en port for en reduktion af landbrugsarealet, for at sikre ”markante reduktioner” i landbrugets udledning af klimagasser.
Sådanne udsagn har det med at blive grebet ud af sammenhængen af politikerne og senere vendt mod landbruget.
Ammoniak er en meget lille del af problemet
I den nuværende situation er det ikke behov for udvidelser, der er det største problem, og det må kunne løses med kommunerne de få steder. Nej, vi har aktuelt helt andre store udfordringer for vores erhverv.
Klimaudfordringen. Den løses ikke ved at tage landbrugsjord ud. Den løses ved at øge landbrugsproduktionen og derved øge bindingen af kulstof i afgrøderne og jorden.
Generationsskiftet. Den gennemsnitlige alder på danske landmænd er nu mere end 67 år. Det er et af vores allerstørste problemer. Vi skal have unge på banen til at overtage landbrugene. Der skal laves en samlet plan for, hvordan det kan ske. Og det haster.
Stop byernes vækst
Natur og miljø. Det er mennesket og ikke landbrugsproduktionen, der belaster naturen og miljøet. Hvis vi skal have stoppet biodiversitetens tilbagegang, skal vi have stoppet byernes vækst.
Vandvejsplanlægning. En udtagning af 100.000 hektar lavtliggende landbrugsjord vil kun forstærke problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord og ødelæggelse af dræn.
Vådområder og minivådområder øger fosforudvaskningen. Det er alt for enkelt og ufagligt at fokusere på udtagning af lavtliggende arealer.
Bak ud, mens tid er, Merrild!
Jeg vil foreslå L&F at bakke ud af aftalen med DN, mens tid er. Tænk store tanker. Tænk alle elementer ind i en aftale. Inddrag alle organisationer i arbejdet, for L&F kan ikke lave aftaler alene på vegne af erhvervet. Lad os lave et nationalt kompromis, der kan sikre landbruget fred i de næste ti år. Vi har mere behov for ro omkring erhvervet end nogensinde.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Effektivt Landbrug. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
