Af Carsten Bach (LA), miljø- og fødevareordfører
“Landbruget har svigtet løfte om at skrue ned for udledningen af kvælstof”, lød det på forsiden af Berlingske midt i vinterferien.
Historien byggede på, at der endnu ikke er etableret ret mange af de såkaldt kollektive virkemidler, der som politisk aftalt i Landbrugspakken skal reducere udledningen af kvælstof. Det drejer sig om etablering af vådområder, minivådområder og skovområder, der alle virker ved at fjerne kvælstof fra markerne, inden det løber ud i vores fjorde, hvor det kan medføre algevækst og iltsvind.
Jo, landbruget har faktisk leveret
Som ordfører for et af regeringspartierne bag Landbrugspakken vil jeg gerne aflive den misforståelse, at landbruget ikke har leveret alle de indsatser, som Landbrugspakken forudsatte, og som de har haft mulighed for at levere på indtil nu.
Tværtimod har landmændene på frivillig basis leveret alle de ekstra kvælstof-opsamlende efterafgrøder, som de er blevet bedt om. Hensigten er at neutralisere den øgede kvælstofudledning, der ellers kunne komme, når Landbrugspakken fjernede de særlige danske restriktioner på gødning, som har kostet dansk landbrug milliarder.
Ligeledes har der med Landbrugspakkens tilskudsordning for skovrejsning de seneste par år været overansøgt med næsten 100 pct. af landmænd. Skov fjerner som bekendt også kvælstof.
Jeg synes ikke, det er rimeligt at hænge landbruget ud på denne baggrund.
Kritikere overser Landbrugspakkens ambitiøse miljømål
Landbrugspakkens kritikere overser, at pakken indeholder et meget ambitiøst miljømål. Målet er ikke bare at neutralisere lempelserne på markdriften, men faktisk at reducere udledningen af kvælstof fra land med over 6.000 tons i forhold til niveauet før Landbrugspakken.
Næste store opgave for landbruget bliver derfor at anlægge et stort antal minivådområder – små søer som fjerner kvælstoffet fra markerne. Landbruget fortæller, at der er ansøgninger om over 400 minivådområder på vej, men ordningen åbner altså først til marts.
Jeg oplever i min kontakt med landmænd en meget stor interesse for at levere de ønskede minivådområder og de øvrige kollektive virkemidler. Det skal dog også siges klart, at landbruget ikke kan levere de ønskede indsatser alene. Staten skal sørge for gode rammer, og her har vi f.eks. været for langsomme til at få en minivådområdeordning hurtigt på skinner.
Jeg er enig med miljø-og fødevareministeren i, at det skal vi gøre bedre.
Landmænd er afhængige af kommunerne
Landmændene er også afhængige af, at kommunerne giver de nødvendige tilladelser til at anlægge minivådområderne.
Det hører jeg går lidt trægt nogle steder.
Og når det gælder de store vådområder, som også er en del af Landbrugspakken, har kommunerne og ikke landmændene initiativet.
Godt samarbejde mellem stat, kommuner og landbrug er derfor en forudsætning for, at landmændene kan levere de aftalte kvælstofreduktioner. Derfor er det også godt, at miljø-og fødevareministeren nu har indkaldt repræsentanter for kommunerne og landbruget til en drøftelse af, hvordan samarbejdet kan styrkes, så vi når målene i Landbrugspakken.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
