”31 grundvandsboringer forurenet af nyopdaget pesticid”, lyder det på flere af Danmarks Radios platforme. ”Hver femte gang Miljøstyrelsen sugede grundvand op, fandt man pesticidet dimethylsulfamid”, hedder det også.
Historien – der også indeholder oplysningen om, at vandværkerne får stadigt sværere ved at finde uforurenet drikkevand – har endnu engang medført kritik af dansk landbrug og danske landmænd. Og dét er hverken retfærdigt eller rimeligt, fastslår direktøren for Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup:
Hvorfor indskærpes det ikke, at der er tale om træbeskyttelse?
”Der er flere faktuelle fejl i dækningen. Og det ville klæde Danmarks Radio at understrege, at stoffet primært bliver brugt som træbeskyttelse og intet har med moderne landbrugsdrift at gøre. Der er jo en grund til, at man i første omgang fandt det i hovedstaden”, som direktøren formulerer det.
Stoffet er fortrinsvis brugt af private
Dimethylsulfamid (DMS) kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra markedet i 2007. Dette svampemiddel blev i sin tid brugt i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel.
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har dog været ude og sige, at der ikke nødvendigvis er tale om pesticidrester i grundvandet, men at det pågældende stof er udvasket af regn på træhuse og plankeværket – fordi stoffet fortrinsvis er blevet anvendt til svampebekæmpelse i maling og træbeskyttelse.
”Under alle omstændigheder blev det pågældende pesticid altså forbudt for 12 år siden i landbruget, mens private stadig kan bruge det som træbeskyttelse. Og dengang det var tilladt i landbruget, blev langt over 90 % brugt af private”, lyder det fra Hans Aarestrup.
Drikkevandet er stadig sundt og sikkert
Han gør opmærksom på, at de fund, der gøres i drikkevandet, stadig er langt under sundheds-grænseværdierne og derfor intet betyder for danskernes sundhed:
”Drikkevandet i Danmark er fortsat både sundt og sikkert, og det er med god grund, at vandet hentes under landmandens marker. Denne historie har – uanset hvordan man vender og drejer det – intet som helst med den moderne landmands planteværnsmidler at gøre, og det giver således ingen mening at koble den til eksempelvis et kommende sprøjteforbud ved drikkevandsboringer, sådan som nogen gør”, siger BL-direktøren.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
