Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Den nye NOVANA-rapport skriver:
”Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet var i 2017 ca. 64.000 ton N – mod 62.000 ton N i 2016. Såfremt der tages højde for nedbør m.m. (normaliseret), var tilførslen i 2017 på ca. 60.000 ton N, som er stort set det samme som i 2016, hvor den var 59.000 ton N”.
Og rapporten konkluderer:
”Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Fødevare- og Landbrugspakken i 2015”.
Svulstige erklæringer på billig baggrund
Men det afholder ikke den radikale miljøordfører Ida Auken med Alternativet, SF og Enhedslisten på slæb fra at fremsætte svulstige erklæringer her i starten af valgkampen:
“Det her er Landbrugspakkens absolut endelige fald. De beregninger, regeringen havde – og som vi andre advarede mod – holder ikke. Derfor skal en ny regering gøre op med Landbrugspakken efter et valg,” siger hun til Altinget.
Hov – nu kan man måske ikke længere stole på NOVANA?
Hermed er oppositions-politikerne på tværs af den NOVANA-rapport, de åbenbart kun støtter sig til, når den passer til deres politiske holdninger.
Oppositionen skulle tage at erkende, at Landbrugspakken har været en succes: Landbrugspakkens påståede ekstra udledning af kvælstof kan i realiteten ikke måles – de statistiske usikkerheder taget i betragtning. Og denne situation relaterer sig til den kendsgerning, at de kollektive kompenserende virkemidler dårligt nok er kommet i gang: Ida Auken har jo selv fået miljøministerens svar om, at kun 12 ud af 1.451 tons N er effektueret.
Kendsgerninger fordrejes
Når Landbrugspakken ikke kan ses i N-udledningen, selv om under 1% af de kollektive kompenserende virkemidler er kommet i gang, grundet offentligt smøleri, er det et tyndt grundlag at køre valgkamp på, medmindre man fordrejer kendsgerningerne.
