Af Kristian Thejls, Skivevej 258, Løgstrup
Da Landbrugspakken blev vedtaget i 2015, lovede landbruget, at udledningen af kvælstof skulle reduceres med 1451 tons årligt frem til 2018.
For miljøets skyld.
Nu kan jeg så læse, at reduktionen begrænser sig til 12 tons årligt.
Så vidt jeg har forstået, sidder der nogle kloge hoveder, vistnok i Aarhus, og finder frem til disse tal. Jeg synes, det er fantastisk og måske ligefrem beundringsværdigt, at man kan måle med så stor nøjagtighed.
Tænk bare: 1451 tons og 12 tons målt på 2,6 mio. hektar landbrugsjord.
Det kræver rigtig gode hjerner.
Eller i hvert fald intellekt.
Disse intellektuelle forskere – eksperter, eller hvad de nu kalder sig – har siden 80’erne ensidigt peget på kvælstof, og dermed landbruget, som den store miljøsynder.
Selv om det med stor sikkerhed var den million tons slam, der flød ud fra rensningsanlægget Lynetten, der drev op og kvalte hummerne dengang. De lovgivende og i mange henseender ubehjælpsomme politikere har med stor ensidighed og entusiasme taget kvælstof-truslen til sig.
Hvor mange kender Redfield-konstanten?
Jeg vil tro, at alle de kloge hoveder er bekendte med det, der kaldes Redfield-konstanten. Men er Ida Auken? Er Jakob Ellemann? Eller Simon Kollerup? For ikke at snakke om Maria Reumert Gjerding eller Martin Merrild.
Forskeren Alfred C. Redfield beskrev i 1934, at forholdet mellem kvælstof og fosfor er konstant, uanset koncentrationerne.
Miljøet vil selv sørge for en ideel balance. I de danske fjorde er kvælstof/fosforforholdet lavt på grund af fosforholdigt spildevand fra byernes rensningsanlæg og faldende udledning af kvælstof fra landbruget.
Vandmiljøet henter det manglende kvælstof fra atmosfæren for at opretholde balancen, hovedsageligt ved hjælp af blågrønalger og andre mindre værdifulde alger.
Disse alger er uden gavn for miljøet og dør hurtigt for at synke ned og forplumre vandet. Det lyder måske mærkeligt, men bedre kvælstof fra oplandets landbrug vil faktisk ved høje koncentrationer af fosfor i det kystnære område i mange tilfælde forbedre miljøets tilstand.
Resultatet ville være sundere alger til gavn for fiskene og faunaen i øvrigt. Det kræver flere hundrede kilo sunde alger at producere et kilo fiskekød. Men så er det selvfølgelig en skam, at hårdhændet fiskeri har minimeret fiskebestanden.
Reduktion af kvælstof har haft en negativ virkning
Kort sagt har landbrugets reduktion af kvælstofudledning i mange tilfælde ført til opblomstring af giftige alger, aflejring på bunden og ofte bundvendinger.
Med en yderligere reduktion er der grund til at frygte en større opblomstring af de giftige alger. Og hvad sker der så, når det ser ud til, at vandmiljøet tilsyneladende ikke bedres? Er jeg paranoid, når jeg får den tanke, at der sidder nogle forskere og eksperter, der vil påstå, at landbruget ikke gør nok og må reducere kvælstofudledningen yderligere? Forskerne er i vore dage blevet politiske aktører og har tendens til at ” glemme” en del fakta, der ikke virker fremmende for deres karriere og måske kunne udstille deres tidligere udsagn som vildledende.
De kære folkevalgte og naive politikere er tilsyneladende helt i lommen på eksperterne. De kappes om at være handlekraftige og komme med forslag til begrænsning af landbrugets brug af gødning.
Giv dog jeres besyv i debatten
Jeg er ikke ekspert, og der er sikkert mange, som bedre kan forklare, hvorfor vandmiljøet af sig selv vil tilstræbe et konstant kvælstof/fosforforhold.
Og det synes jeg, de skal gøre.
Kom dog frem og giv jeres besyv i debatten. Der må da også være seriøse journalister, der har lyst til at grave i miljødebatten? For tænk, hvis debatten og tiltagene er sket på et helt forfejlet grundlag, og det rent faktisk er fosforen fra byspildevandet, overløb fra rensningsanlæggene og andre punktforureninger, der er skyld i dårlige forhold i det kystnære vandmiljø? Foreløbig har vandplanerne kostet landet – og især landbruget – milliarder af kroner. Hvis planerne hviler på et forkert grundlag, er den førte politik landsskadelig. Og jeg mener landsskadelig, for den er ført af politikere, som fuldt bevidst har iført sig skyklapper.
Vi må og skal sikre den nødvendige produktion
Jeg siger ikke, at landbruget bare skal gødske løs, men afgrøderne skal have den gødning, de har behov for. Vi skal sikre den nødvendige produktion med mindst muligt forbrug af ressourcer. Men det gælder vel overalt i samfundet?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
