Af Erik Ugilt Hansen
Landbrug og Fødevarer, L&F, har gennem årene været medlemsorganisation for en stor del af landbrugets primærproducenter, samt en stor del af landbrugets fødevarevirksomheder.
L&F har sekretariat på Axelborg samt en faglig afdeling, SEGES, placeret i Skejby.
Det er vist en ubestridt kendsgerning, at en medlemsorganisation har forpligtigelsen til at varetage medlemmernes interesser overfor Folketinget og dermed også over for det embedsmandssystem, der er sat til at rådgive Folketinget i forbindelse med forberedelse og vedtagelse af den lovgivning, der er gældende over for organisationens medlemmer.
Sagt mere direkte så har L&F’s politiske ledelse forpligtigelsen til selv at være inde i eksisterende og forberedende regelsæt til kommende lovgivning eller sørge for, at organisationen er udstyret med fuldgyldig ekspertise, der kan orientere L&F’s bestyrelse, hvis lovgivningen for medlemskredsen er ved at blive vedtaget på et fagligt og juridisk urigtigt grundlag!
Og hvorledes har landbruget tacklet denne opgave gennem de seneste årtier?
Min baggrund er medlem af Landbrugsrådet i 17 år, 1992-2009, samt et stort antal formands- og bestyrelsesposter inden for de erhverv, jeg har været og stadig er i, som aktiv producent i over 50 år.
Store ændringer i Axelborgs adfærd
Frem til 1995, hvor H.O.A. Kjeldsen stoppede som formand og præsident for landbruget, var det tydeligt, at såvel Kjeldsen som Axelborgs sekretariat var godt inde i det faglige og juraen bag lovgivningen, og man kæmpede for landmændenes eksistens.
Men med Peter Gæmelkes overtagelse af topposterne i 1995 skete der store ændringer i Axelborgs adfærd.
Nu blev det vigtigere at have den politiske indstilling til fremtiden at indgå kompromisser med politikerne, også selvom de byggede på et fagligt og juridisk ukorrekt grundlag.
Medlemmernes forhold kom ganske langsomt i anden eller tredje række. For det havde 1. prioritet at have gode relationer til Christiansborg og whiskybæltet omkring København, samt medier og interessegrupper. Også selvom L&F’s top blev gjort opmærksom på, at nye tiltag, rammebetingelser, ofte byggede på et direkte manipuleret og urigtigt grundlag.
Såvel på Axelborg som i Skejby var betingelsen ”at rette ind eller forsvind”.
Fra 1995 var udmeldingen fra Peter Gæmelke og hans sekretariat, ved vanvittige skadelige og urigtige beslutninger (for natur, miljø og vandmiljø) i Miljøministeriet, at landbruget havde kæmpet hårdt og fået fjernet lidt af tidslerne. Ellers ville det være gået endnu værre!
Kritikken voksede
Denne ledelsesmæssige adfærd stod på i ca. 10 år. Og kritikken fra baglandet og i Landbrugsrådet blev større og større. Det lykkedes i efteråret 2004, at et lille flertal i Landbrugsrådet fik stemt igennem, at der skulle udarbejdes et juridisk responsum om tilblivelsen af de danske rammevilkår fra Vand Miljø Plan 1, der trådte i kraft i 1990.
Miljøprofessor Peter Pagh udarbejdede responsummet, som blev sendt til Axelborg i februar 2005. Det gav en sønderlemmende kritik af danske myndigheders handlinger/administration, samt, i en af 20 belastende konklusioner:
At ”Miljøministeriets informationer til EU Kommissionen om den danske gennemførelse af Fiskevandsdirektivet må anses som vildledende og i flere tilfælde for usande.”
Responsummet ville landbrugets ledelse ikke have ud til bestyrelsen og landmændene. Man, Peter Gæmelke, Henrik Høegh, Carl Aage Dahl m.fl., tog et møde med miljøminister Connie Hedegaard og toppen af Miljøstyrelsen. Hun lovede en skriftlig tilbagemelding, som aldrig kom. Endvidere tilkendegav hun og Miljøstyrelsen, at hvis landbruget undlod at offentliggøre responsummet, ville erhvervet blive belønnet med bedre rammevilkår fremover.
En sådan aftale ville en større kreds ikke finde sig i, og debatten strammede til, hvorefter sekretariatet lagde responsummet diskret på hjemmesiden godt et år senere.
Tonen blev skærpet
Herefter blev mange klar over, hvilket medlemssvigt L&F havde været årsag til. Tonen blev skarpere, og i 2008/09 meddelte Landbrugsrådets virksomhedsdel, at hvis Peter Gæmelke ikke trak sig til førstkommende valg, ville han blive stemt ud.
Peter Gæmelke trak sig i 2009. Og i 2012 blev Martin Merrild valgt. Først med Lars Hvidtfeldt som viceformand og nu senest med Thor Gunnar Kofoed som viceformand.
Den linje, som Peter Gæmelke startede, er fulgt af efterfølgerne, hvor Axelborg og SEGES er blevet trukket rundt i manegen med, på mange områder, manipulerende og direkte falske udsagn som grundlag for Folketingets vedtagelse af landbrugets rammevilkår.
Nogle topembedsmænd i Miljøministeriet og få forskere på DCE har overtaget styringen på natur-, miljø- og vandområdet ved at være total illoyal over for Folketinget. Og de seneste to miljøministre har været det skruppelløse systems forlængede arrogante arm.
Næsten alle landmænds situation bliver stadig forringet dag for dag, hvilket ikke forstås på Axelborg. Man indgår nye alliancer med organisationer og politikere, der har overbeskidt danske landmænd gennem rigtig mange år. Ja, DN’s nye præsident Maria Gjerding udtalte kort tid efter sit valg endnu en række modbydelige ting om hele landbrugserhvervet.
Linjen er fortsat
Joh, efter Anders Andersen og H.O.A. Kjeldsen startede Peter Gæmelke massakren mod bønderne i et af verdens dygtigste landbrugslande, Danmark. Og Martin Merrild, med sine 2 viceformænd, har fulgt linjen:
Systemerne før medlemmerne.
Ovennævnte redegørelse skal iagttages med den baggrund, at L&F ikke kan indgå aftaler på medlemmernes vegne, men kun har forpligtigelsen til at være medlemmernes vagthund.
Det er alene Folketinget, der er ansvarlig for, at grundlaget for al dansk lovgivning bygger på et fagligt og juridisk korrekt grundlag, samt at den danske lovgivning overholder gældende EU-lovgivning.
(Indlægget har også været bragt i lettere forkortet form i avisen Effektivt Landbrug. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
