Landmand: Afliv nu de misrøgtede katte

Katte og andre kæledyr kan man åbenbart bare købe, passe og smide væk, som man har lyst til, skriver landmand Knud Jeppesen – som har svært ved at forstå byboeres store fokus på de produktionsdyr på landet, der faktisk har det rigtig godt

Bæredygtigt Landbrug holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole med forskellige indledende oplæg.

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Jelling

De senere år har der været rigtig meget fokus på dyrevelfærd i landbruget.

Der er store diskussioner om, hvorvidt grise og køer skal gå ude i naturen – i pløre eller i frost – eller de skal være inde i topmoderne stalde med gulvvarme, klimastyring og toprigtigt foder osv.  Ud fra debatter og kommentarer på sociale medier kan man nemt få fornemmelsen af, at jo længere folk er fra at leve nær landbruget, jo mere kritisk er man over for måden, vi holder husdyrene på. Det er meget dobbeltmoralsk, når vi i landbruget hele tiden skal høre om, hvor dårligt vi behandler og opstalder vore dyr – når man så samtidig kan se, hvor mange misrøgtede og uønskede dyr der findes i byerne. Vel at mærke dyr der også kræver pasning og omsorg, men som smides ud efter brug.

Lige før jul har Landbrugsstyrelsen udbetalt 14 mio. kr. til nødstedte dyr fra en dyrevelfærdspulje. Og der var oprindeligt ansøgt om mere end 50 mio. kr. Ved første øjekast troede jeg, det var til landbrugsdyr, men fandt ud af, at pengene går til en masse små og store dyreværnsforeninger, mest noget med kattehjem – kattens værn, hittekilling osv. Og hvis man søger på de forskelliges hjemmesider, er de fleste også afhængige af frivilligt arbejde og en masse frivillige bidrag. Tankevækkende, når der lige har været udstillet hjemløse mennesker i glasbure, fordi dem har vi ikke råd til at give en værdig tilværelse. Og der er heller ikke råd til nok varme hænder til servicering af såvel unge som ældre mennesker, der har brug for det. Men nogle folk har samvittighed til at misrøgte og smide en masse dyr ud af hjemmet, som der så skal bruges mange millioner af dine og mine skattekroner på at redde.

Når dyr er uønskede

Det anslås, at vi har et sted mellem 500.000 og 600.000 herreløse katte i Danmark. Over en halv mio. dyr, der reelt er uønsket, og mange af dem er efterladt af familier, der skal på ferie. Eller bare ikke gider have dem længere, fordi de måske har tisset i plyssofaen, eller kradset på lædermøblerne. Og så er der jo både hunde, marsvin, fugle, kaniner udover kattene. De efterlades bare, og så må samfundet ”rydde” op efter disse dyrplagere. Hvorfor afliver man ikke alle disse katte, som ingen gider have og passe? Og det er mest et storbyproblem, med indekatte der stort set aldrig har været ude. De kan selvfølgelig ikke klare sig, når folk bare ”smider” dem ud i byen – for der er jo ingen natur omkring dem med mulighed for at jage føde.

En af dyreværnsforeningerne skriver: ”Vores landsdækkende udrykningstjeneste henter årligt mere end 500 dyr fra dyreværnssager, og hver dag modtager Dyreværnets udrykningsleder mellem 7-10 anmeldelser om misrøgtede dyr ”. DAGLIGT – læs lige igen – det er altså mange misrøgtede dyr om året og bare fra én forening! Er det bare blevet almindelig hverdag for alle, og så ”bevilger vi bare” nogle flere penge i stedet for at gøre noget ved det reelle problem: For mange uønskede katte? Ikke for noget, men hvis der har været en sag om misrøgtede dyr i landbruget, så har medierne tit været der med billeder og omtale. Og i næsten alle tilfælde er der en menneskelig tragedie bag med enten økonomisk kaos eller sygdom. Det er aldrig, fordi dyrene ikke lige passer ind i ens tilværelse og bare smides ud. Men medierne ville godt nok få travlt, hvis de skulle ud til så mange misrøgtede dyr hver dag. Så der bliver nok at se til for det nye ”kattefangerpoliti”, som der også lige er afsat 38 mio. kr. til.

Ingen problemer med herreløse katte på landet

Her på landet har vi ikke problemer med herreløse katte. Der lever en del katte rundt på landejendommene og i landsbyerne. De bor i lader, stalde, garager, fyrrum, og andre kommer med ind i huset. De fleste får lidt føde af ”madmor”, men de har alle adgang til den frie natur, klatrer i træer og fanger både fugle, mus og rotter og kommer stolt og viser fangsten engang imellem. Hankattene slås om naboens hunkatte, og det giver til tider en del killinger, når slagsmålet er omme. Nogle af killingerne bliver så født nogle afsides steder, hvor ikke alle overlever, eller de tages af rovfugle, men det er jo naturens gang. Og i ”gamle dage”, da der var rigtig mange mindre stalde med grise og køer, hvor kattene holdt til, kom der tit for mange killinger i årets løb, og en del blev derfor aflivet som nyfødte. For vi vidste, at hvis der blev overbefolket med katte på gården, så fik de ”kattesyge” og led en langsom død, og der ville gå nogle år, inden der igen kom katte på gården. Så det er vist ikke så mærkeligt, at vi aldrig har set en ”katteambulance” her i området. Jeg mener, at det er dyrevelfærd, når man tilpasser antallet af dyr til dem, der er ønsket og plads til. Alt andet er misforstået dyrevelfærd, som er med til, at vi får alle de misrøgtede dyr, som samfundet betaler millioner for at redde bagefter.

Jeg vil så samtidig sige, at jeg har stor respekt for alle de dyreværnsforeninger og en masse frivillige, der hjælper med til at få alle disse tiloversblevne og misrøgtede dyr på fode igen. Hurra for dem – for dyrene skal have det godt, det kender jeg alt til som landmand, der har arbejdet med dyr hele livet. Men når man på flere af deres hjemmesider kan læse, at de ikke har ressourcer og plads til at modtage flere herreløse og misrøgtede katte op til ferier og jul, så er der altså noget ravruskende galt med folks indstilling til det at holde kat. Der må også være mange ansvarsløse folk, der ikke starter med at få steriliseret katten, siden antallet af katte bliver ved at stige. Og få nu aflivet nogle af alle de killinger efter fødsel – det er da mindre smertefuldt end den opvækst og ”smid ud”-tilværelse, som over en halv million af dem skal opleve.

Er en kat på tredje sal naturligt?

I landbruget bliver vi tit beskyldt for, at vore dyr ikke kan udfolde deres naturlige instinkter og sociale adfærd i vore berigede stalde og stier. Men hvordan udlever en kat sit liv naturligt på 3. sal i en lejlighed, der er beriget med et kunstigt kradsetræ, sofakurv til at sove i og plasticbakke med grus til at skide i. ”Kunstig” kattemad der smager af kylling, og hvis den er heldig, smager det af fisk om søndagen. Den har aldrig set en mus, en fugl eller sågar en anden kat. Jo, for den har tilpasset sig omgivelserne og spinner gladeligt, når familien kommer hjem. Og familien og især børn kan have meget glæde af katten, og få et godt forhold til det at have dyr omkring sig. Så hurra for dem, der nyder det og er gode ved disse dyr, som trods alt har et godt liv.

Nøjagtig på samme måde som vore produktionsdyr har tilpasset sig de moderne omgivelser, vi tilbyder dem. De ville også få det svært, hvis de bare blev lukket ud og skulle klare sig selv. Mærkeligt, at folk her om vinteren sidder inde i varmen med katten eller hunden i sofaen, og så skal den flæskesteg, man spiser, helst have gået ude i pløre eller frost og mørke det meste af døgnet, i stedet for at være i en varm isoleret stald med gulvvarme? Det er slet ikke bedre dyrevelfærd i mine øjne.

Kære forbruger – produktionsdyrene har det godt!

Så kære forbrugere – husk nu, at landmænd og deres ansatte har dyrene opstaldet efter meget stramme regler og krav, som er udformet af forskere, dyrlæger, embedsfolk, politikere. Alle besætninger har besøg af dygtige og ansvarsfulde dyrlæger og konsulenter i næsten hver måned. Dette for at tilse, at dyrene har det godt og viderebringe den sidste nye viden, så den kan bruges hurtigst muligt for dyrenes skyld. Derudover kommer der uanmeldt kontrol af statens dyrlæger og embedsfolk. Og ja, det giver en bemærkning engang imellem, men det er jo med til at sikre, at alt holdes på et højt niveau.

Men katte og nogle andre kæledyr kan du købe, passe og smide væk, som du selv har lyst til. Uden nogen kontrol eller mærkning, så derfor kan man ikke finde dem, der misrøgter dyrene, og evt. holde dem ansvarlige for det. Så godt, vi har et rigt samfund, der bare betaler ved kasse 1 for andres ligegyldighed.

(Indlægget har også været bragt i forkortet form i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes offentliggøres på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen