Landbruget er klimaets ven – hvis samfundet vil!

Landbruget er blevet udråbt til synder, når det gælder klimaet. Det er ikke rimeligt, for landbruget yder adskillige klimavenlige indsatser, som burde få mere opmærksomhed, skriver landmand Knud Jeppesen

bakkede-marker-sjælland-marts-2014-hjemmeside

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

At kun seks procent af vælgerne mener, at fødevarepolitik har indflydelse på, hvor de skal sætte deres kryds ved folketingsvalget, ser jeg som aktiv landmand egentlig som noget positivt.

Det tolker jeg derhen, at befolkningen føler, at de får gode og sunde fødevarer, og at de ikke mindst er trygge ved den fødevaresikkerhed, vi er verdensberømte for i landbruget.

Det fritager ikke landbruget for en del kritik i medierne af og til – en nylig undersøgelse viser dog, at det kun er ti procent af befolkningen, der er meget utilfreds med landbrugets måde at producere fødevarer på, men at disse til gengæld udtrykker deres utilfredshed højlydt og tit.

Kloge Åges blinde vinkel

Noget af fødevarepolitikken er nok flyttet op under miljø- og klimapolitikken, som der er rigtig meget interesse for i tiden.

Der er i hvert fald mange, der har travlt med at kloge sig på, hvordan vi redder kloden ved at nedlægge al animalsk produktion – eller i hvert fald spise mindre kød. Derved er det ikke kvaliteten, men mængden af animalske fødevarer, der fokuseres meget på.

Hvis nu alle de Kloge-Åger, politikere og det øvrige samfund fik øjnene op for alt det, landbruget og dermed fødevareproduktionen allerede gør klimamæssigt – og især hvilke muligheder der kan udnyttes fremadrettet – kunne vi komme langt.

Der er for eksempel allerede investeret flere milliarder i store biogasanlæg, der omsætter store mængder husdyrgødning (gylle), forbrugernes madaffald, affald fra fødevareindustrien og bioaffald til grøn gas, der sendes ud i vores allesammens naturgasnet. Det erstatter derved kg til kg fossilt brændstof direkte ud til forbrugerne og har tilligemed udnyttet forbrugernes eget madaffald. Win-win. Et af de store selskaber har endda planer om at udvide biogasanlæg for 1,5 milliarder igen.

Landbruget producerer ikke bare sunde og sikre fødevarer, men er også ved at blive samfundets førende energileverandør.

Mangel på anerkendelse

Så hvad venter vi på? Og nå ja, restproduktet fra biogas er gylle, der nu er fri for metan, næsten ikke lugter, når det køres ud på marken og er forbedret naturlig gødning til landmandens planter, der bliver til sunde fødevarer igen.

Så jo flere husdyr, der producerer gylle, og jo mere bioaffald fra jer i byerne, jo mere grøn gas.

Hvorfor nævnes og honoreres denne kæmpe CO2-besparelse aldrig? Husk, vi skover en kæmpe mængde træ, plus at der sejles store mængder træ hertil fra udlandet for at fyre i vores varmeværker. Træ, der har opsamlet store mængder CO2 gennem mange år, men nu frigives ved simpel afbrænding.

Og så er der alt det CO2, vi binder i vores planter på marken og i landbrugsjorden.

For mig og mange andre er det uforståeligt, at det ikke tælles fra, når vi hele tiden udråbes som CO2-syndere.

16 ton CO2 i én hvedemark

Hvordan bindes CO2, tænker du nok? Kort fortalt er det er spørgsmål om, at der er så meget mikrobiologisk liv i dyrkningsjorden som muligt. Det øger frugtbarheden og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vandet på vej ned for at blive til grundvand.

Så det gælder bare om, at halmen fordeles ud på jorden og at have så mange planterester som muligt, mange grønne marker med stor biomasse året rundt, så lidt pløjning som muligt, så mange kraftige efterafgrøder som muligt (andre lande gøder dem), tidlig såning om efteråret, så der er stort rodnet til at suge næring og gøde mikrolivet i jorden, velgødede planter giver stor omsætning i jorden.

Og så er der jo den mængde CO2, der optages i planterne, når de står og gror på jorden.

Flere forskere har beregnet, at vi kan øge mængden af kulstof i jorden så meget, at vi kan binde hele Danmarks CO2-krav på 15 millioner ton CO2. En helt almindelig hvedemark på én hektar kan optage 16 ton CO2! Et kæmpe perspektiv, der i langt højere grad burde aktiveres og honoreres.

Skat på kød er asocialt

Både i Sverige og især Tyskland har man i mange år fokuseret meget på markernes humusindhold og dermed jordens kulstofmængde.

Landmændene arbejder meget for det, men især også det offentlige i Tyskland, der tilskynder og præmierer landbruget for at øge kulstofindholdet i markerne. I Tyskland har man ligefrem et kulstofregnskab, hvor der er tilknyttet brugsanvisninger med, hvordan man bedst øger kulstofindholdet.

Tænk, hvis vi havde sådan nogle vidende og forudseende personer og politikere i Danmark. Herhjemme kan man højst svinge sig op til skat på dit og dat og endda på fødevarer.

Den slags egoistiske og asociale forslag redder altså ikke kloden, men betyder, at kun de velhavende stadig spiser kød og flyver på ferie.

Husk: Kødet bliver bare produceret i andre lande, der mig bekendt leverer CO2 til den samme klode. Og så længe nogle supermarkedskæder sælger op til 50 procent udenlandsk kød, er klimasamvittigheden da tydeligvis ikke noget, der trykker alle steder.

Sammen kan vi løse klimakrisen

Økonomisk var det da ikke et problem at finde 1 milliard kroner i tilskud til økologi sidste år – vel at mærke uden nogen garanti for sundere fødevarer, men med risiko for større klimaaftryk (økologiske fødevarer udleder mere CO2 end konventionelle fødevarer).

Hvis vi som samfund brugte 1 milliard kroner på at udnytte de muligheder, landbruget har for at løse de nuværende klimakrav, ville meget være nået.

Lad os nu få øjnene op for alle de muligheder, vi som landbrug og samfund har for at løse klimakrisen sammen, gøre kloden til et bedre sted at være og samtidig skaffe sunde klimavenlige fødevarer til os selv og købestærke mennesker ude i verden.

Og hvis landbrug og samfund sammen kunne udvikle nogle af disse ting, er der rige muligheder for at eksportere succesen.

Det vil så give endnu flere eksportindtægter til samfundet, som vi mangler til at styrke vores velfærd. Det var også sådan, det startede i vindmølleindustrien, noget de små landbrugssmede stod og opfandt i landsbyerne for mange år siden, og som samfundet så støttede op om at udvikle.

Så kære forbrugere, vælgere, politikere – sammen kan vi gøre og løse mange ting, så lad os nu komme i gang. Vi er afhængige af hinanden.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk – dén version kan du læse HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes offentliggøres på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Tilmelding til

Generalforsamling

Onsdag den 27. februar 2019 afholder vi generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem i dag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen