Læs hele formandsberetningen fra BL’s generalforsamling her

Formand Flemming Fuglede Jørgensen og næstformand Gustav Garth-Grüner holdt beretningen ved Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i Horsens onsdag eftermiddag

Formand Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug, som holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.
  1. Bæredygtigt Landbrug gør en forskel

Det er en glæde at se så mange BL-landmænd her i dag.

Tak for, at I er her.

Det er jeres opbakning, der gør arbejdet i Bæredygtigt Landbrug det hele værd.

Året 2018-19 har økonomisk set været det værste år for dansk landbrug i umindelige tider.

Det er derfor også et svært år at aflægge beretning om. Jeg havde gerne set, at beretningen var mere fornøjelig – men året har ikke været fornøjeligt.

Nogle gange er det som at være en del af denne tegneserie, I ser her.

Bæredygtigt Landbrug har igennem de seneste 9 år protesteret mod:

Snærende rammevilkår

Ufaglig regulering og lovgivning

Afgifter og skatter

Konkurrenceforvridende vilkår

og

For lave afregningspriser fra vores samarbejdspartnere

Alle disse forhold er med til at ødelægge landmandsfamiliernes økonomiske muligheder og virkelyst.

og vigtigst af alt:

arbejdsglæde og livsglæde.

Vi har i Bæredygtigt Landbrug mange sejre og har gjort en forskel.

Men vi er langt fra færdige endnu.

Hvilket vi – næstformand Gustav Garth-Grüner og jeg – vil gøre rede for i den næste time.

  • Så vær tålmodige.

Vi ved alle, at Bæredygtigt Landbrug vandt randzonerne, og fik mere gødning –

Hovedopgaven er fremover at fastholde den livsvigtige gødning.

Vi kan samtidig notere mange mellemstore sejre i årets løb både

Politisk,

Fagligt,

i retten,

og ikke mindst i den daglige debat i medierne.

Jeg vil her slå fast: Jeg er meget stolt af Bæredygtigt Landbrugs indsats.

Men katastrofen har vi jo desværre ikke kunnet afværge.

Mellem 1/4 og 1/3 af de danske landbrug er insolvente, og mange lever kun videre på deres samarbejdspartneres velvilje.

Dansk landbrug står i og vil i de kommende år stå i den mest dramatiske omlægning siden krisen i 30’erne.

Bæredygtigt Landbrug har gjort, hvad vi kunne, for at holde modet oppe i erhvervet.

Bæredygtigt Landbrug har arbejdet for at afbøde angreb på landbruget.

Bæredygtigt Landbrug bliver ved.

Der er brug for dansk landbrug.

Der er brug for jer danske landmænd.

Det er Bæredygtigt Landbrug og ingen andre, der går forrest i kampen for landbruget og imod årtiers fejlagtige miljøreguleringer.

Og vi bliver ved.

Det er op ad bakke, udelukkende fordi vi kræver at blive reguleret på baggrund af virkeligheden –

Vi må konstatere, at nogle politikere og embedsmænd desværre lever i deres egen beregnede verden – bag Valby Bakke.

Det er her, debatten om bl.a. baseline kommer ind.

Den handler om gødning til vores afgrøder.

De fleste er stået af – fordi det lyder så svært, og mange modstandere prøver at komplicere det yderligere.

Men det er ganske enkelt –

 

Bæredygtigt Landbrug ønsker at blive reguleret på baggrund af den gødning, vi rent faktisk bruger.

Problemet er, at Ministeriet vil regulere os på baggrund af beregnede tal tilbage fra 2012.

Bæredygtigt Landbrug vil reguleres juridisk og fagligt korrekt.

Det synspunkt er indlysende.

Lige så indlysende er det, at

planterne skal have den gødning, de har brug for –

så de bliver stærke,

får et dybt rodnet,

kan samle næringsstoffer op,

hente vand

og lagre CO2.

Det er den mængde gødning, vi arbejder for.

På den baggrund har vi udarbejdet en strategi for fremtidens planteavl – den ligger på bordene. Senere i dag vil strategien blive præsenteret uddybende af vores direktør Hans Aarestrup og vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen.

Igennem det seneste år har vi arbejdet med

Gødningsloven, Vandløbsloven og Vandplanerne samt regler om pesticidanvendelse.

Dertil kommer arbejdet med Fake News, som er blevet en alvorlig udfordring.

Vores modstandere siger ikke sandheden.

Det har vi oplevet de seneste uger, hvor medierne lige op til vinterferien kogte over med historien om, at landbruget ikke havde leveret på landbrugspakken. MEN landbruget har leveret alle steder, hvor de kan – erhvervet venter nu på det offentliges godkendelser af minivådområder – og på kommuner, der skal etablere vådområder. Det er ikke rimeligt, at det hele tiden bliver gentaget: Det er landbrugets skyld – som refrænet fra en gamle revyvise.

Det er simpelthen Fake News, når Berlingske efterfulgt af TV2 News og de andre medier i vinterferien førte sig frem med at påstå, at landbruget ikke har etableret de kollektive virkemidler og leveret den krævede kvælstofreduktion. Sikke noget vrøvl.

Landbruget har gjort, hvad de kunne – men bureaukrati tager tid.

Alle, der har prøvet det, ved, hvor vanskeligt det er at få tilladelser igennem det offentlige system.

Mange bliver afvist – for heldigvis kan man ikke få tilskud til at lave minivådområder, hvor der ikke er nogle næringsstoffer at fjerne.

Det er et krav, at der over året skal være over 4 mg nitrat pr. l. Det er vi mange, der ikke har i vores dræn –

det er der til gengæld ved byer og rensningsanlæg.

Det er også Fake News, når der i et Faktaark på ministeriets hjemmeside står,

Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet.

Men

EU kræver IKKE nedsat kvælstofgødskning i Danmark –

Det er nonsens.

Det er Fake News på en ministeriel hjemmeside.

det er ikke redeligt – ligegyldigt hvor snørklede bortforklaringer ministeren giver.

Og det skal ændres –

det faktaark er for os blevet et symbol på ministeriets meget specielle omgang med virkeligheden,

og ikke mindst med sandheden.

Det vidner også om, at ministeriet kæmper indædt

MOD KVÆLSTOF – I STEDET FOR AT KÆMPE FOR MILJØET.

  1. Gødning

Kampen for gødning er helt central for Bæredygtigt Landbrug.

Vi vil have lov til at gøde vores planter fagligt optimalt – til glæde for produktion, til glæde for miljøet og til glæde for klimaet.

Lad mig slå helt fast

  1. Vi landmænd er glade for Landbrugspakken, og vi bruger hele gødningskvoten.
  2. Vi vil ikke have, at gødningen reguleres på basis af et beregnet prognosetal.
  3. De danske Vandplaners mål for N-reduktioner er ikke fagligt funderede og totalt urealistiske.

Når man skal forstå debatten om gødning og baseline, er der 4 nøgletal, som vi skal holde helt fast i:

  1. Den gødnings-kvote, vi landmænd er tildelt, er 413.581 tons.
  2. Det reelle gødningsforbrug er 386.667 tons.
  3. Ministeriets prognose for, hvad de har beregnet vi har brugt, er 471.000 tons.
  4. Ministeriets prognose er altså mindst 50.000 tons forkert.
  • Eller ca. 15 %.

Vi vil reguleres efter den gødning, vi bruger – ikke efter nytteløse beregninger.

Den korte forklaring på forskellen er, at ministeriet bruger de forkerte forudsætninger.

Derfor kommer spørgsmålet:

Hvorfor skal vi landmænd reguleres på baggrund af et gammelt beregnet tal, når vi har reelle nye tal?

Hvorfor skal vi reguleres, som om vi bruger 50.000 tons N mere, end vi i virkeligheden gør?

Hvorfor påstår ministeriet stadig og på baggrund af de samme forfejlede tal, at landbruget kun har brugt en mindre del af Landbrugspakkens ekstra gødning?

Sådan en gang vrøvl.

Ministeriet har lovet, at Aarhus Universitet nu igen regner på tallene –

det kan kun gå for langsomt.

Få nu rettet de tal, der er så afgørende for erhvervet.

Få nu fjernet alle de restriktioner, efterafgrøder og krav, der hviler på de forkerte tal.

En anden ting, der taler for, at alle ekstra restriktioner er overflødige, er miljøets tilstand.

Miljøet har det nemlig godt.

Vi, der færdes derude, ved det og glædes dagligt over det.

Alle andre kan læse om det i årets Novana-rapport.

Årets officielle rapport om vandmiljøet.

Vi glæder os på vandmiljøets vegne:

Ålegræsset og andre havgræsser breder sig.

Antal bunddyr er stigende.

Artsrigdommen er stigende.

Havmiljøets tilstand er i bedring.

Iltsvindforekomster er faldende.

Og selv i denne varme, varme sommer var der ikke udbredt iltsvind i vandmiljøet.

Det er da succes, der vil noget.

Se her på kurven bag mig – hvor meget kvælstofudledningen er faldet.

At det så ikke er faldet det sidste år – men er konstant – som

vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen allerede sagde sidste år skyldes nedbørsmængderne i efteråret og vinteren 2017.

HVIS vi havde fået tilladelserne til at etablere alle de ønskede kollektive virkemidler – havde det givet det lille røde vip ned, I ser yderst på kurven.

Den grønne søjle fortæller om usikkerheden ved beregningen.

Det er altså det, de store avisoverskrifter i den seneste tid handler om – alt sammen er indenfor den beregningsmæssige usikkerhed.

Forskerne fra Aarhus Universitet fortæller jo også, at kvælstofudledningen er på niveau med de foregående år, og man skal se udviklingen over en årrække.

Og over en årrække går det den rigtige vej. De seneste 30 år er kvælstofudledningen faldet. Danske landmænd har gjort en stor indsats.

Og det lykkes.

Derfor kræver Bæredygtigt Landbrug en retvisende regulering på virkelighedens grundlag.

Også forslaget til ny Gødningslov hviler på de forkerte tal.

Forslaget er en bureaukratisk omgang med uhyre detaljerede indberetningskrav, store bemyndigelser til ministeren og øgede sanktioner.

Man forsøger endda at udvide kontrollens adgang til vores ejendomme på trods af, at det ikke er en lovlig mulighed.

Det kræver nemlig en ændring af retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven beskytter os stadig – Gud være lovet.

Vandmiljøet har det godt. Vi har rent drikkevand, og vi har ovenikøbet stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det også ganske udmærket.

Det skal vi glæde os over og lovgive efter.

  1. Målrettet regulering

Ministeriet har offentliggjort en arbejdsplan for, hvad der skal ske inden den 3. planperiode i den målrettede regulering.

Det er den planperiode, der begynder i 2021.

Det handler om, hvordan EU’s Vandplaner skal gælde i Danmark.

Ifølge EU skal der foretages en økonomisk analyse af vandanvendelse.

Det har man i Danmark hidtil tolket som vandforsyning og spildevandshåndtering.

Altså det vand, det offentlige har ansvar for.

Ministeriet VED, det er forkert?

Alligevel glemmer man landbrugets omkostninger.

  1. Hvad med drænings-omkostninger.
  2. Hvad med oversvømmelses-omkostninger.
  3. Hvad med forsumpnings-omkostninger.

Osv. osv.

Det er også vandanvendelse i Vandrammedirektivets forstand.

Nu er der så endelig tegn på, at ministeriet vil ændre beregningsmetode.

Det kan kun gå for langsomt.

Ministeriets Arbejdsprogram for Vandplanerne nævner heller ikke de internationale forskeres kritik af de beregningsmodeller, som benyttes i Danmark.

Bæredygtigt Landbrug har presset på for at få de internationale forskere til Danmark igen – så de kan følge op på den kritik, de gav sidste år.

Det ser nu ud til at lykkes. Det glæder vi os meget til.

Men

Vandplanernes implementering i Danmark er fortsat helt skæv –

Myndighederne skal lave de økonomiske konsekvensberegninger af Vandplanerne, som kræves af EU, –

Og vi kan ikke vente til 2021.

Disse synspunkter understregede et samlet landbrug på vores store møde på Bygholm den 14. maj – her krævede et enigt landbrug, at både miljøregulering og miljømål fastsættes på baggrund af konkret viden og dermed målinger.

Det er den eneste holdbare metode.

Det betyder også, at vi skal have Udfordringsretten aktiveret

I Landbrugspakken fik vi udfordringsretten. Det vil sige, at vi har en mulighed for at blive reguleret på baggrund af egne målinger i egne vandløb.

Den udfordringsret skal vi bruge.

Den er aldrig blevet nøjere beskrevet – så må vi jo prøve på vores egen måde og derigennem tvinge ministeriet til at tage udfordringsretten alvorligt.

Her ser I mine egne målinger fra Ingstrup sø.

Målingerne er lavet og bearbejdet af Analytec, et anerkendt firma, som det offentlige også bruger.

I kan ikke se tallene – men se nu på grafen her.

Den viser, at der ikke er noget at komme efter, når vi måler i de rene markdræn. Der, hvor fosfor og kvælstoftallene stiger, er der, hvor udløbene fra byen støder til.

Så snart vi nærmer os grøfter, hvor der også er udløb fra byen, er tallene højere – dobbelt så høje i visse tilfælde.

Jeg ville ikke kunne etablere et minivådområde blot med udløb fra mine egne marker – der er ikke kvælstof nok.

Mål i jeres vandløb. Og kræv at blive reguleret på baggrund af jeres egne målinger.

Men vi skal have gang i de kollektive virkemidler for at kunne beholde vores gødning.

Minivådområder er en god måde at samle næringsstoffer op fra landbrugsjord – der er fuldt tilskud – kom i gang.

  1. Fosfor

Den nye fosforregulering er en katastrofe.

Fosforregulering er uden fagligt grundlag.

Fosfor opfører sig ikke som kvælstof – selvom nogen åbenbart tror det.

Fosfor binder sig stærkt til jordpartikler – derfor er brinkerosion og forsumpning af dyrket jord, skyld i fosforudledning.

Husk: Naturlige vandløb, der slynger sig, betyder øget fosforudledning. Det gør vedligeholdte grøfter ikke.

Når landbrugsjord sættes under vand, f.eks. i de store vådområder, vil de afgive fosfor i 15-20 år.

I Sverige tager man dyrkningsfladen væk –

hvorfor gør man ikke det i Danmark?

Andre kilder til fosfor er spildevand og overløb fra rensningsanlæg.

Se her, hvor mange der var ved seneste offentlige opgørelse i 2015 – siden er der ikke offentliggjort tal for overløb. Derfor må vi stadig vise den samme planche.

De internationale forskere påpegede, at fosfor fra spildevand blev undervurderet i de danske vandplaner. Heller ikke her har myndighederne lyttet.

Den nye fosforregulering fokuserer stadig på landbruget og sætter loft over, hvor meget fosfor, landmanden må bruge.

Alle landmænd render panden imod et fosforloft.

Hvorfor regulere på input –

når det er udledning, man vil regulere?

Vores afgrøder kan ikke trives uden fosfor –

De få steder, hvor fosfor er et problem, skal der reguleres – den regulering skal ikke sendes ud med spredehagl.

Den store udfordring er fosfor fra byerne bl.a. i spildevand,

og de store mængder fosfor, der allerede ligger ude i kystvandene.

Det er derfor et absolut krav, at der måles i alle overgangsvande.

Et lyspunkt er der dog:

Det ser ud til, at man i ministeriet nu endelig vil begynde at se på omkostningerne ved at fjerne fosfor fra rensningsanlæg i forhold til, hvad det koster at fjerne fosfor fra marken.

Det er på høje tid.

Det har været en af Bæredygtigt Landbrugs mærkesager – der endelig vinder gehør.

  1. Der er øje på drikkevandet

Et bredt politisk flertal har besluttet at gennemføre et forbud mod at sprøjte med pesticider nær drikkevandsboringer – de såkaldte BNBO- områder.

Tidligere gjaldt 25 meters sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringer. Det var nok.

BNBO-områderne er ren populisme, og spørgsmålet er, om det overhovedet er lovligt.

Bæredygtigt Landbrug har protesteret –

Der er ingen faglig begrundelse for sprøjte-forbuddet.

Der er ingen sundhedsmæssig begrundelse for forbuddet.

Det er lovgivning for at få stemmer til næste valg.

Ministeriet påstår, at der er lukket og sløjfet vandboringer pga. pesticider – når vi spørger efter dokumentation for, hvilke pesticider, det drejer sig om – kan vi ikke få den.

I medierne fortælles, at der er lukket 31 boringer pga. DMS.

Billederne, der illustrerer sådanne artikler, stammer fra landbruget bl.a. med sprøjtespor i kornmarker.

Men DMS er aldrig brugt i korn, stoffet blev indtil 2007 anvendt til visse typer frugt og prydplanter samt til bejdsning af roefrø til eksport. Det forklarer ikke fundet af 31 boringer med stoffet.

Stoffet er derimod blevet brugt i meget store mængder i træbeskyttelsesmidler. I GORI f.eks.

Når det er benyttet til udendørs træværk, kan det nedvaskes med regnen.

Det forklarer de store fund.

Hvorfor denne ensidige fokus på landbrugets pesticider?

Vi omgiver os alle med kemi i vores hverdag – der er masser af stoffer, vi skal være opmærksom på –

Senest var det flourstoffer i pizzabakker.

Ligesom der er kemi også fra husholdning, lossepladser og industri.

Vi vil ikke fralægge os vores ansvar – vi vil blot have proportioner i tingene og fokusere på de rigtige problemer.

Men der er ensidig fokus på landbruget, og der er indført restriktioner i BNBO-områderne – altså de boringsnære områder.

De områder ses her på kortet – med Sønderjylland som eksempel.

I første omgang lød det til, at der var en rimelig erstatning for dette indgreb.

Nu viser det sig imidlertid, at landbruget kommer til at betale en uforholdsmæssig stor del af regningen selv – gennem regningen fra vandværket.

Når det offentlige kan lave restriktioner på de boringsnære områder.

Kan de så også lave restriktioner på andre områder?

Se her

Kan de lave restriktioner på indvindingsoplande?

Så er det disse områder – der kommer til at gælde.

Kan de også lave restriktioner på indsatsområder.

Så er det disse områder.

Og hvad med de følsomme indvindingsområder.

Så ser det således ud.

Sidst men ikke mindst er der områder med særlige drikkevandsinteresser.

Så er der vist ingenting tilbage.

Vi tager det en gang til:

Det er nøjagtigt som med randzonerne.

Hvis de kan tage de boringsnære områder, kan de også tage

Indvindingsoplande.

Indsatsområder.

Følsomme indvindingsområder og

Områder med særlig drikkevandsinteresser.

Det er skruen uden ende – og uden faglighed.

Alle områderne er jo udpeget.

Det er ren følelseslovgivning.

Og mon vi kan regne med at få en rimelig erstatning for så store områder?

Nej vel.

Og bl.a. Danva – Vandværkernes selskab – er begyndt at skubbe på med flere restriktioner. Det er salamimetoden, så det forslår, og det er uacceptabelt.

Hvis det offentlige ønsker så store restriktioner – så må de købe vores jord.

Vi må også værne om de plantebeskyttelsesmidler, vi har til rådighed – blandt andet Glyphosat.

Den sidste godkendelse hang i en tynd tråd i hele Europa.

Det er igen lovgivning på følelser og ikke på fakta.

Hvad bliver det næste??

Senere i dag kommer der et fagligt oplæg omkring Glyhosat – vi skal alle være rustet med gode argumenter.

  1. De danske vandløb indgår i EU’s vandplaner

Derfor er der krav om, at vandløb skal klassificeres.

Vandløb med et opland på under 10 km2 behøver ikke indgå i EU’s vandplaner.

Det gør de alligevel i Danmark.

Vandløb, der har drænudløb – kan fritages og dermed undlades af vandplanerne.

Det bliver de ikke i Danmark.

Vandløb, der ikke har vandføring hele året – kan fritages.

Det bliver de ikke i Danmark.

Ministeriet oprettede lokale Vandråd for at få vandløbene klassificeret.

Mange af jer har siddet i disse Vandråd.

Lokalkendskabet skal inddrages, lød det.

Rigtig mange har brugt rigtig meget tid på det arbejde.

Vandrådene indsendte masser af fælles indstillinger og mindretalsindstillinger omkring klassificering af vandløb.

Denne klassificering er helt afgørende for de indsatser, der senere skal laves for at opfylde miljømålene.

Den indsats kan blive urimelig stor.

Alt for mange vandløb og grøfter er kommet i den høje klassificering.

På min egen egn er en betonkanal, en såkaldt akvædukt, anlagt i 1600-tallet, der løber i 4 meters højde over Elverdam-åen og i øvrigt er fyldt med okker – betegnet som naturlig.

Forstå det, hvem der kan.

Der er heller ingen grund til, at små vandløb med et vandopland på under 10 km2 skal leve op til EU’s højeste mål.

Og mange af dem vil aldrig kunne leve op til kravene.

Vandløbene er jo i forvejen beskyttet af både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

19.000 km vandløb var med fra begyndelsen – heraf omkring 10.000 km mindre vandløb. Det var dem, arbejdet i Vandrådene i høj grad drejede sig om.

Da det endelige lovforslag kom – var blot 1.000 km vandløbsstrækning pillet ud. Det er stort set det samme, myndighederne tidligere havde foreslået, inden vandrådsarbejdet gik i gang.

Resultatet var givet på forhånd, og vandrådene har været en ren skueproces.

Tak til alle jer, der deltog i vandrådsarbejdet.

Vi må konstatere, at det offentlige næsten har holdt os for nar.

Men Bæredygtigt Landbrug vil blive ved med at forholde sig til fagligheden.

Ministeriet roser vandrådene og kalder dem demokrati. Men et vandråd, der ikke bliver hørt og ikke har indflydelse, er ikke demokrati.

Næsten 10 procent af alle vandløb i EU, som er udpeget – ligger i lille Danmark – der udgør under 2% af arealet – en uhørt vild overimplementering.

I Tyskland er dræn i et vandløb nok til at tage dem ud af betegnelsen god økologisk tilstand i EU’s forstand.

Det er det ikke i Danmark.

Hvorfor?

Over 60 procent af den danske jord er drænet. Har vi ikke ordentlige dræn, der afvander til grøfter og vandløb, der vedligeholdes, har vi ikke ordentlig landbrugsjord.

Vi har konstateret det igen og igen: Vandløb med dræn har oftest godt vand – det er, når spildevand fra byer støder til, at der kommer problemer.

Vandløb skal vedligeholdes – hvis de ikke bliver vedligeholdt af andre – må vi selv gøre det.

Det er ikke selvtægt – det er nødværge.

Se at komme i gang.

Bæredygtigt Landbrug har protesteret i et høringssvar til disse bekendtgørelser om indsatsprogrammer og miljømål,

og rigtig mange medlemmer fulgte trop og gjorde indsigelser.

TAK for jeres store indsats.

Nu håber vi på et godt resultat i denne omgang. 

  1. Landbruget har løsningen på klimaudfordringen

Landbruget gør en positiv forskel i klimaregnskabet – det er også vores Licence to produce.

Vores afgrøder kan lagre CO2 i jorden og opbygge humus.

Derfor er vi planteavlere en god del af løsningen på de klimaudfordringer, der tales så meget om.

Men vi vil godskrives for disse gevinster –

Vi vil ikke blive ved med at høre, at landbruget er en del af klimaproblemet – når vi rettelig er en del af løsningen.

Fakta er:

Landbruget bliver ikke godskrevet for det CO2, der oplagres i halmen og fjernes fra ejendommen.

Det CO2-optag skal landbruget naturligvis godskrives for.

Samtidig lagres CO2 i jorden.

Også det optag skal vi landmænd godskrives for.

KTC-avisen, der er talerør for kommunaltekniske topchefer, som egentlig ikke plejer at være landbruget særligt venligt stemt, har skrevet:

Humus er jordens CO2-lunge:

Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten.”

En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto godt 16 tons CO2 pr. ha, når halmen regnes med – også ved nedmuldning.

En del optages i kernen, en del i bladmassen og en del af rødderne.

Det er en helt naturlig proces.

Når planten ånder ind og vokser, optager den CO2 –

når planten holder vejret ude på marken, bibeholder den CO2 – og når planten ånder ud ved at blive brugt som brændsel eller fødevarer, så udledes CO2 igen.

De dybe rødder og det organiske materiale, der bliver i jorden, holder på deres del af CO2 nede i jorden.

Det er logik for landmænd.

Ved at øge humusindholdet i jorden på denne måde med 0,02 procent om året, vil landbruget kunne binde omkring 1,8 tons CO2 mere pr. hektar.

Der dyrkes 2,5 mio. hektar landbrugsjord i Danmark. Det vil sige, at vi kan binde 4,5 millioner tons CO2 i det danske muldlag. Det er mere, end den danske regering har forpligtet sig til totalt at reducere.

Hvor svært kan det være.

Det blev udtrykt af kommunalcheferne for år tilbage.

Udenlandske forskere anerkender, at der finder en sådan lagring sted.

Danske forskere er gode til at komplicere sagen – og taler om lattergas-emission –

Det er på tide, vi tager handsken op og øger forskning i og dokumentation for både jordens kulstof- og CO2-optag, så det kommer til at stå krystalklart:

Landbruget er klimaregnskabets ven.

En bøf spist i Japan – skal ikke belaste dansk landbrugs CO2-regnskab.

Halm til varmeværket eller en kotelet spist i København skal heller ikke.

Den norske olie belaster heller ikke Norges CO2-regnskab.

Hvor varerne forbruges, skal de også afregnes klimamæssigt.

Det er helt naturligt.

Lige så naturligt som, at landbrugsjorden opsamler CO2.

  1. Det er nogle gange op ad bakke med viden-opsamlingen i Danmark

Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at vi i Danmark skal opfinde den dybe tallerken hver gang – vi må også lytte til forskningsresultater, der kommer fra udlandet.

Derfor har bestyrelsen sammen med medarbejdere været i Rothamsted i England og set forsøgsresultater af bl.a. mange års lagring af organisk materiale i jorden.

Vi har set på, hvordan og for hvad man måler udledninger i Tyskland og i Sverige – og hvordan man tackler miljøudfordringer der.

Det har bekræftet os i, hvad de internationale forskere sagde i deres evaluering af de danske kvælstofmodeller, at danskerne er kvælstof-forskrækkede, de modeller der benyttes i Danmark er ikke retvisende, og man skal se på andre faktorer – som f.eks. spildevand.

Bestyrelsen har også haft møder med forskere fra Aarhus Universitet på Foulum.

Det er meget væsentligt, at forskere og landmænd mødes til debat, og desværre kommer der stort set ikke andre landmænd til Foulum end os fra Bæredygtigt Landbrug.

Vi bliver godt modtaget og møder meget engagerede forskere med meget høj faglighed.

Debatten er meget givende for begge parter. Det sker hos DCA på Foulum.

– endelig ikke at forveksle med DCE, hvor Stiig Markager huserer.

Vores faglige arbejde, inspirationen fra udlandet og forskerne har ført frem til vores nye strategi med intensiveret bæredygtig landbrugsproduktion.

Det er fremtidens planteproduktion, som Hans Aarestrup og Jørgen Evald vil præsentere.

Hovedessensen er

Dyrk Danmarks jord intensivt og bæredygtigt

Brug virkelighedens tal

og de mange nye forsøg der f.eks. handler om nye sorter og dybere rødder.

Det er godt for produktionen – med højere udbytter.

Det er godt for miljøet – afgrøderne samler flere næringsstoffer op.

Det er godt for naturen og mulighederne for biodiversitet – når afgrøderne ikke optager så meget plads.

Og det er godt for klimaet – der lagres mere CO2.

Danmark har fortjent et sådant landbrug.

Vi danske landmænd er parat.

  1. Nu over til det retslige spor – som desværre stadig er vigtigt i Bæredygtigt Landbrugs arbejde

I maj måned var det lykkedes Bæredygtigt Landbrug at samle dansk landbrug i Landsretten i Viborg til den store vandplanssag.

Det var to hektiske dage.

Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen og L&F’s advokat Håkun Djurhuus arbejdede godt sammen.

At se de to advokater en sen nattetime – hvor slipset var løsnet meget – diskutere på Sønderbys hotelværelse i fælles iver for at få alle argumenter skarptslebne, var noget af en oplevelse. En god oplevelse.

Dommen blev ikke, hvad landbruget havde drømt om.

Hvorfor Staten ikke vil spørge i EU, om Vandplanerne er rigtigt implementeret, er fortsat en gåde.

Gælder EU-retten ikke for EU-borgere – eller måske rettere vil den danske stat ikke lade EU-retten gælde for danske landmænd?

Tiden går – men det betyder ikke noget for det offentlige og slet ikke for retssystemet.

Tiden betyder til gengæld meget for os landmænd.

Jeg kan garantere, at vi arbejder på højtryk på denne sag.

Det er heldigvis ikke nødvendigt altid at arbejde på den store klinge.

I mange mindre retssager og juridiske tvister – har landmænd haft glæde af Bæredygtigt Landbrugs dygtige jurister.

Lad mig nævne nogle af sejrene:

  1. I en afgørelse om Åkjær slås det fast, at det påhviler kommunen at sikre, at vandløb administreres i overensstemmelse med vandløbsloven – det er altså ikke bredejerne, der skal holde øje med, om oprensningen foretages.
  2. Det er fastslået i Klagenævnet, at når et vandløb ikke har et regulativ eller deklareres som et ”naturvandløb”, så skal det renses op efter vandløbslovens § 27. Hvor det hedder, at Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
  3. Det blev fastslået af Vejle kommune, at genslyngningen af Vejle Å ved Sportsfiskernes hovedsæde er ulovlig. Der skal nu ske genberegninger. Det er en 100 % indrømmelse fra Vejle Kommunes side.
  4. Man må gerne bruge eksisterende vaskepladser selv i BNBO-områderne.
  5. og vigtigt: En EU-dom har fastslået, at landmænd skal have udvist fortsæt eller uagtsomhed, hvis de skal dømmes i forbindelse med krydsoverensstemmelses-sager.

Osv. osv.

Derudover kommer

  • Landmand og BL-bestyrelsesmedlem Alfred Olesen fik erstatning for en kommunal oversvømmelse på sine marker – det havde kommunen ellers længe nægtet.
  • Randers Kommune måtte indrømme, at de ikke kunne reducere en landmands miljøgodkendelse på hans minkfarm.
  • Og så fører Bæredygtigt Landbrug en principiel sag om, at man ikke kan sanktionere MFO-efterafgrøder, når landmanden har sået efter godt landmandskab. Sagen er ikke afgjort, men ligger i Nævnet – og vi forventer en sejr.

Disse sejre og flere blev alle båret hjem af Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrugs juridiske afdeling har desuden svaret på et utal af høringer.

Af ”store” høringer kan nævnes den ny gødningslov, indførelse af de skærpede fosforlofter og ændret afgrænsning af vandløb samt den målrettede kvælstofregulering

og om krydsoverensstemmelse på § 3.

Tak til vores dygtige jurister – som er dem, der knokler sig igennem alle disse sager.

  1. Medierne er et indsatsområde for Bæredygtigt Landbrug

Vores presseafdeling under ledelse af Christian Ingemann gør en meget stor indsats for at få spredt budskabet om Bæredygtigt Landbrug. – At det i høj grad lykkes, kan I forvisse jer om, når I ser de mange landbrugspositive læserindlæg i medierne.

Bæredygtigt Landbrug havde således

5.527 omtaler i medierne i 2018 mod 5.463 i 2017.

Vi bliver omtalt.

For få år siden blev miljømafiaens påstande pr. automatik altid taget for gode varer.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

Mange medier er blevet bedre til at forstå landbrugets udfordringer og problemer

og erhvervets store betydning.

Ja, selv planteavlernes positive aftryk på klimaregnskabet nævnes nu i både elektroniske, talte og i trykte medier.

Vi glæder os over de to selvstændige landbrugsmedier Effektivt Landbrug og Maskinbladet, der er gode repræsentanter for en fri og grundig presse – med skarpslebne meninger på lederpladserne. Det er en fornøjelse at læse de mediers ledere.

Den positive landbrugstrend er desværre ikke trængt ind bag hverken Danmarks Radios, TV2’s eller Berlingskes tykke mure – dér har vi stadig de allerstørste udfordringer.

I årets løb skiftede vores hjemmeside udseende.

Jeg håber, I kan lide det nye udtryk – og kan finde de oplysninger, I har brug for.

Ellers må I henvende jer på kontoret – vi arbejder løbende med at opdatere siden.

  1. Bæredygtigt Landbrug fortsætter også kampen mod FAKE News

Vi støder jo på Fake News i omtalen af landbruget hele tiden.

Den absolutte Dronning af Fake News er præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Hun har siden sin tiltræden ført sig frem på diverse medier med usandheder i en lind strøm.

Da Filsø var udsat for fiskedød i sommer, var Maria Gjerding straks ude at give landbruget skylden.

At forskerne bag projekt Filsø modsagde hende, rørte ikke ved hendes argumentation – heller ikke da forskernes rapport udkom og selvfølgelig pegede på andre årsager til søens død.

Mange medier stillede her skarpe spørgsmål til præsidenten – det kom bag på hende.

Det er Fake News, når Maria Gjerding går ud og siger, at naturen har nået et lavpunkt.

Det er Fake News, når hun fortæller, at miljøforholdene er blevet forværret.

Det er Fake News, når hun påstår, at økologi er bedre for miljø, natur og klima.

Det er Fake News, når hun stadig holder sig til de gamle modelberegninger, der er blev forkastet af det internationale forskerpanel.

Derfor er Maria Reumert Gjerding dronning af Fake News.

Landbrug & Fødevarer er gået i samarbejde med omtalte Maria Gjerding og Naturfredningsforeningen for at skaffe mere natur. De foreslår at tage 100.000 ha landbrugsjord ud.

Ha Ha?? Tror de, vi har 100.000 ha problemjord?

De foreslår også at reducere eller at ophøre med gødskning nær naturarealer.

Den landbrugsfaglige viden på Axelborg har da her nået et uanet lavpunkt.

  1. Den offentlige kontrol har givet særdeles mange problemer i år

Det kulminerede efter nytår med den optrappede indsats overfor transportegnede grise – det er endt i det rene blodbad.

Det var godt at se, at både dyrlæger, svineproducenter og transportører stod op og protesterede mod den ufaglige omgang med dyr.

Vi har skrevet meget om kontrol på de enkelte ejendomme.

Lad mig slå fast her:

Den offentlige kontrol skal ikke udelukkende være straffende og fordømmende – den skal også være vejledende.

Det er vigtigt, at vi som landmand står fast på vores rettigheder.:

  1. Vi skal være til stede under en kontrol.
  2. Sørg for at have en bisidder.
  3. INGEN kontrollant må gå alene rundt – ejeren skal med.
  4. Kontrollen skal holde sig til emnet.
  5. Husk – lad være med at sige for meget.
  6. Svar kun på klare spørgsmål.
  7. Hold fast på interne retningslinjer – skal man i bad, skal kontrollanten også.

Det er forfærdeligt, at vi bliver nødt til at sige sådan noget her i en beretning. Men det er desværre nødvendigt. Den offentlige kontrol opfører sig ofte helt uanstændigt.

Der burde i stedet sættes øget faglig kontrol ind overfor det offentliges omgang med IT-systemer.

Embedsmændene har efterhånden fået lavet det hele så kompliceret, at selv IT-systemerne giver op.

Et skrækeksempel var, da ansøgningsrunden til de målrettede efterafgrøder åbnede her den 1. februar. Det hele brød sammen, og man måtte lukke systemet ned af flere omgange.

Det er helt uanstændigt – specielt når man har lavet et først til mølle-princip. Og dermed udsætter systemerne for max belastning.

Landbrugsstyrelsen kan komme afsted med at beklage og sige, at de arbejder hårdt på at få det rettet

Hvad tror I, kontrollanterne vil sige, hvis vi landmænd bare beklagede og fortalte, hvor hårdt vi arbejder – når kontrollen stiller op hos os???

Kontrollen må baseres på virkelighed og faglighed.

  1. Det er valgår – så man kunne tro, politikerne blev handlekraftige

Men nej.

Vi står lige midt i et politisk tomrum.

Når Bæredygtigt Landbrug – eller andre fra landbruget – argumenterer fagligt –

Lyder svaret fra miljø- og fødevareministeren, at han rent faktisk godt ved, at vi fagligt set har ret –

Men, fortsætter ministeren – hvad nytter det, når folk på Østerbro tror noget andet?

Det er så det, han handler ud fra.

Fagligheden bliver trådt under fode –

Det har vi her givet utallige eksempler på.

Det er uacceptabelt.

På den måde bevæger magten sig væk fra indsigten.

Samtidig oplever vi, at:

Miljø- og Fødevareministeriet desværre ofte har svært ved at svare på faglige spørgsmål.

De har svært ved at forklare, med hvilken faglighed, de vil regulere landbruget.

De kan ofte ikke forklare, hvad nye love konkret vil betyde, og hvad de vil koste.

Det er forkasteligt, fordi lovgivning skal ske på faglige og forståelige præmisser – ikke ved selvtægt fra det offentliges side.

Det vidner desværre om mangel på faglig indsigt og politisk mod.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrugs mål er, at landbruget skal reguleres på fagligt og juridisk korrekt grundlag.

Er det for meget forlangt?

Det er helt entydigt, at de forbedringer, som vi ser i det danske vandmiljø, skyldes Vandmiljøplan I.

De senere indgreb har ikke betydning for vandmiljøets tilstand.

Alligevel har politikerne gang på gang i deres iver for at virke handlekraftige strammet grebene.

Landmanden har leveret resultater – hver eneste gang.

Og hvad har vi fået for det?

U-tak,

Og en meget problematisk konkurrencemæssig situation

samt politikere, der fortsat agerer på, hvad de tror vælgerne vil have

og ikke på virkelighedens målinger.

Det er f.eks. skuffende, at politikerne spildte en historisk mulighed for at give landbruget en hjælpende hånd under sommerens tørke.

De vedtog en mager tørkepakke,

De tog ikke et opgør med skat på produktionsmidler.

De tog ikke et opgør med de snærende rammevilkår.

Det er skuffende, at de ikke erkender landbrugets nuværende hårde økonomiske situation.

Det har generelt været svært at komme i kontakt med politikerne – dog vil jeg takke nogle af de politikere, der går ind i en positiv debat.

Lise Bech, Carsten Bach, Jørn Dohrmann, Preben Bang Henriksen, Kristian Pihl Lorentzen, Hans Chr. Schmidt og Erling Bonnesen og flere – har altid været til at komme i en saglig dialog med.

Tak for det.

Jeg vil opfordre alle landmænd til at være aktive i den forestående valgkamp, den kommer inden længe. Landbruget skal på dagsordenen med faglig debat, med læserindlæg og direkte spørgsmål til politikerne både til møder, og når de færdes i bymidten. Vælgerne skal mødes med landbrugsfaglige bannere på vores marker.

Gå til politikerne, stil landbrugsrelevante spørgsmål.

Bæredygtigt Landbrug vil komme med inspiration til spørgsmål gennem hele valgkampen – der er også stof at tage af i vores ugentlige medlemsbreve.

Find jer så en landbrugsvenlig blå politiker at stemme personligt på.

  1. Erhvervets økonomiske situation er utrolig barsk

Valgkampen vil foregå på baggrund af det økonomisk set værste år i umindelige tider.

Der var i alt 178 konkurser i 2018.

Det er 37 procent mere end i 2017.

Bølgen er lige begyndt.

Det bliver kun værre.

Nogen vælger så – at sætte kikkerten for det blinde øje og tale om, at fremtiden nok bliver lysegrøn og fortæller, at der er udsigt til stigende afregningspriser for vores animalske produkter.

Men, men, men:

Hvor mange gange har vi ikke hørt det tidligere??

Fakta er, at husdyrproducenterne i løbet af det første halvår i 2019 kommer til at mangle store mængder foder, de plejer at producere selv. Det foder skal de nu købe – til minimum 50% højere priser.

Planteproducenterne har også mærket de mindre mængder.

Det giver et meget broget billede – generelt malet i dystre farver.

Det er nødvendigt at råbe politikerne op på dette punkt.

Det er nødvendigt at råbe landbrugets virksomheder op – så de gør en ekstraordinær indsats for at skaffe højere priser – de kommer ikke af sig selv.

Det er nødvendigt at råbe banker og kreditforeninger op – Hold nu renter og bidragssatser i ro.

Situationen forværres af,

at der på grund af de vilkår, landbruget bydes, er mangel på yngre landmænd, der ønsker at etablere sig som fremtidens bedriftsholdere –

Gennemsnitsalderen på landmænd er over 60 år.

der er ikke mangel på landbrugsejendomme,

der er mangel på unge købere, så vi kan få gang i generationsskiftet.

Og der kommer ikke gang i generationsskiftet, før indtjeningen og rammevilkårene for at drive landbrug forbedres.

  1. Og nu til hverdagen i Bæredygtigt Landbrug

Vi har i Bæredygtigt Landbrug været vant til, at mindst 15% af vores medlemsskare forsvandt om året – oftest pga. alder.

Men andre kom til.

På baggrund af den økonomi, landbruget har i år, tør jeg slet ikke tænke på, hvad det kan udvikle sig til.

Derfor er det også ekstra glædeligt, at vi til stadighed får nye medlemmer.

Vi er en forening, der er afhængig af, at vores medlemmer både har råd og lyst til at betale til os.

Vi kan forstå på flere udmeldelser, at mange nok har lyst til at være med – men desværre ikke har råd.

Det beklager vi dybt. Men vi forstår det.

Heldigvis fortsætter mange som seniormedlemmer.

Situationen er alvorlig, som aldrig før.

Bæredygtigt Landbrug er nødvendig som aldrig før.

Og vi har mange, der støtter rigtig godt op om foreningen – både med kontingentkroner, ekstra bidrag, arbejde og gode indlæg.

Bæredygtigt Landbrug har mange venner, der yder en kæmpe arbejdsindsats.

Ingen nævnt – ingen glemt.

Vi kan også mærke, at vores rigtige venner giver den en ekstra skalle, nu hvor situationen er så alvorlig.

TAK ALLE SAMMEN.

Også tak til værtsfamilierne på vores sommermøder:

Erik Hjort og familien på Thustrup, i Nordjylland.

Jørgen Schultz og familien på Avlscenter Eskegaard i Haderslev.

samt Joachim Castenskiold og familien på Borreby Gods ved Skælskør.

Tak for den store indsats, I lagde i besøgene – tak, fordi I åbnede jeres flotte og veldrevne landbrug for os alle og fortalte om jeres succeser og udfordringer.

Vi har også fundet gode værter også til denne sommers besøg.

Tak til bestyrelsesmedlemmerne – vil I rejse jer op.

Personligt vil jeg sige en ekstra TAK til bestyrelsen i år.

I har – også i år – ydet en fantastisk og helt ekstraordinær indsats.

Der er et stærkt samarbejde i vores bestyrelse, hver og en har trukket et stort læs til fælles bedste.

Aldrig spørger jeg forgæves et bestyrelsesmedlem om at udføre en opgave.

I lægger en stor indsats i vores forening.

Der er en helt speciel holdånd –

Tusind tak for det.

Også tak vores medarbejdere.  Vil I rejse jer.

Tak til alle medarbejdere med Hans Aarestrup i spidsen – I arbejder hårdt for alle landmænd, og alle som én yder en fremragende indsats. Det er ikke så stor en flok – men I har gjort en kæmpe og helt ekstraordinær indsats for dansk landbrug.

Jeg kan glæde jer med, at det også bliver nødvendigt fremover.

Tilsammen er bestyrelse og medarbejdere ikke en stor flok – men Bæredygtigt Landbrug lader høre fra sig tidligt og silde – både på Christiansborg overfor politikere og embedsmænd, i udvalg, til møder landet over, i medierne, i utallige læserbreve, på facebookopslag og i alskens debatter.

Bæredygtigt Landbrug sætter dagsordenen i mange faglige og ministerielle udvalg.

Det kræver holdånd og hårdt arbejde at nå så langt.

Skal vi ikke give både bestyrelse og medarbejdere en stor hånd for deres arbejde og også sende en tak til alle de ægtefæller, I har opbakning fra derhjemme.

Tusind TAK.

  1. Bæredygtigt Landbrug har nu arbejdet i 9 år – og vi har forsat arbejde forude

Vi møder hele tiden stor opbakning fra vores medlemmer – også de medlemmer, der har måttet forlade erhvervet.

Det er vores brændstof til at fortsætte.

Et af vores bestyrelsesmedlemmer fik for nogen tid siden besøg af en for ham ukendt mand – en fredag eftermiddag.

”Jeg vil bare sige tak – tak til Bæredygtigt Landbrug,” sagde manden.

Efter mange år som selvstændig landmand var bankens tålmodighed sluppet op, og han var endt i en konkurs.

Han havde været glad for at være landmand. – Det var også gået godt i mange år, men efterhånden kom der så mange regler og bureaukrati – at landbrugshåndværket gled i anden række. Han måtte erkende, at han ikke så udviklingen i tide… og han tilføjede: Det gjorde mine rådgivere heller ikke – Nogle få gjorde for lidt, og de fleste gjorde ingenting.

Og så sagde han: Det var først, da Bæredygtigt Landbrug kom til, at der skete noget. I havde mod og turde sige det højt. Havde I været der ti år tidligere, havde jeg måske klaret den.

Ja – det ved vi jo ikke – men jeg kan sige, at denne tilkendegivelse, ikke står alene –

En landmand skrev i sidste måned:

Foreningen er det vigtigste og snart det eneste bolværk til værn for primærproducenterne, bondekulturen, den private ejendomsret og som det nok vigtigste, selvstændighedskulturen.

En anden landmand skrev:

Mange tak for inspiration og alle de vigtige emner, som I ryster op i til glæde for dansk landbrug.

Dejligt, at nogen vil trække læsset.

Sådan har vi mange tilkendegivelser.

De varmer – selvom det gør ondt, at mange af dem, der skriver, er drevet ud af erhvervet af økonomiske årsager.

På den baggrund kan vi også leve med, at enkelte meldte sig ud, da vi i årets løb udfordrede andelsselskaberne.

Det er nødvendigt en gang imellem at udfordre dem, der sidder på magten, som skal varetage landmandens interesser og ikke husker på landmanden.

Nu står vi så her – efter 9 års arbejde – i den historisk værste økonomiske krise for erhvervet –

Det kan godt være, Bæredygtigt Landbrug ikke har formået at afværge den økonomiske krise –

Men hvis Bæredygtigt Landbrug ikke havde været her:

Havde vi ikke fået mere gødning.

Kan I huske dengang, vi kun måtte give 130 kg N?

Ingen andre har stillet spørgsmål ved implementeringen af de danske vandplaner –

Ingen beklager så meget som jeg, at arbejdet tager meget længere tid, end forudset.

Modstand mod at få sandheden og virkeligheden frem i lyset har været helt kolossal.

Modstanden er stadig hård.

Men Bæredygtigt Landbrug giver ikke op.

Vi har fået ændret meget – vi har reddet nogen, fordi vi fik bedre muligheder –

og vi har skabt lys for enden af tunnelen, fordi vi har trådt op og sagt: Nu er det nok.

Vi har sat fokus på fagligheden.

Vi har bevist, at erhvervet er udsat for politisk manipulation.

Vi har sat oprøret mod autoriteterne i gang.

Bæredygtigt Landbrug har givet dansk landbrug en iltmaske. Nu skal vi have så meget frisk luft til erhvervet, at erhvervet kan klare sig uden iltmaske.

Vi giver håb, stolthed og sammenhold tilbage til landbruget.

Vi landmænd retter igen ryggen.

Vi ved, at vi ikke er miljøsvin.

Vi er fremtidens landmænd og fremtidens klimahelte.

Det skal lykkes at bevare dansk landbrug.

Alle skal jo have noget at spise – vi skal have øl, brød og mælk – vi skal have kvalitetsfødevarer – vi skal have fødevaresikkerhed – vi skal have råvarer og brændsel – vi skal have masser af natur, godt miljø og orden i klimaregnskabet – vi skal have eksportvarer.

Og vigtigst: Vi skal have et produktivt, bæredygtigt landbrug.

Bæredygtigt Landbrug vil blive ved med at kæmpe for landbrugets rimelige vilkår – så Danmark har det stolte og produktionsdygtige landbrug, vores land fortjener.

Tak for ordet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen