Af Knud Jeppesen, moderne landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Tørringvej 30, Jelling
Jeg vil her prøve at besvare nogle af de ensidige og meget negative indlæg, der af og til kommer i forskellige medier om os, der driver moderne landbrug i Danmark.
Det er egentlig meget sigende, at det er stort set de samme usandheder, fordrejelser og floskler, der gang på gang bruges af de såkaldt grønne NGO-organisationer, politikere m.fl. En nylig undersøgelse viser, at kun 10 % af befolkningen er meget negativt indstillet over for måden, vi driver landbrug på i Danmark, men at disse til gengæld fylder meget i medier, debatter m.m. Derfor vil jeg prøve at beskrive, hvordan og hvorfor landmænd driver deres fødevareproduktion, som vi gør.
Bevidst negativt værdiladede ord
I kritikkernes kamp for at overgå hinanden bruges mange selvopfundne og meget negativt værdiladede ord. ”Burgrise” er forkert – grise går i stier i stalde. Man siger da heller ikke ”burbørn” om børn, der sidder i et klasselokale en hel dag. Men en kanariefugl sidder i bur. ”Industristalde og industrilandbrug” er også mærkværdige ord.
Små skoler, der er lagt sammen til store, kaldes da ikke ”industriskoler” – nej, de sammenlægges, fordi det er billigere i drift, og fordi børnene får fagligt dygtigere lærere. Små sygehuse nedlægges, og der laves ikke ”industrisygehuse”, men SUPER-sygehuse, så lægerne kan specialisere sig, og vi får den bedste behandling der. Nøjagtig det samme med mindre landbrug, der samles til SUPER-landbrug, flere stalde ved siden af hinanden med dygtige ansatte til at passe hver enkelt gris lige netop i den afdeling, som de er specialister i.
For øvrigt er det meget nedværdigende for en rigtig masse unge grisepassere, der har taget en lang uddannelse, når de gang på gang skal læse om, at ”grisene udsættes for tortur og mishandling”. Tænk nu over, næste gang der er behov for at højne sig selv over andre menneskers arbejde, at der er arbejdsomme mennesker, som bruger hele deres dag på, at grisene får et så værdigt og godt liv som muligt.
Høj pattegrise-dødelighed?
Der skrives også tit om, at der dør 25.000 smågrise om dagen. Igen usagligt for at skræmme og nedgøre. Hvis hele produktionen var økologisk, som der så ivrigt anbefales, ville det tal være over 35.000 – er det mere dyrevelfærd? Og hvorfor kritiseres det aldrig, at der dør så mange flere i den udendørs produktion? Der fødes over 110.000 smågrise om dagen, og deraf er de 11.000 altså dødfødte – jeg synes, det er mærkværdigt, at de, som dagligt kæmper for, at så mange smågrise som muligt overlever, skal bebrejdes for de dødfødte grise. Hvis familiens hund får et par dødfødte hvalpe, vil man så også brokke sig over, at de ikke har passet hunden ordentligt? Ja, så reelt dør godt 13.000 om dagen, vel at mærke af de grise der er fra 0 til 30 dage gamle, hvilket er godt 10 %. Et af de laveste tal i verden og langt mindre end i naturens egen verden, hvor kun ¼ af grisene overlever!
Og så al snakken om at kastrere hangrise og kupere grisehaler. Grise kastreres altså for forbrugernes skyld, fordi der kan forekomme grim ornelugt/smag i ca. 5 -10 % af kødet (økologisk ca. to til tre gange så højt), og det vil forbrugerne ikke acceptere. Så hvem er lige de onde mod grisene? Der er forsket rigtig meget i mange år for, at grisene kan slippe for indgrebet, og landmændene kan slippe for dette trælse job. Dette arbejde intensiveres, og en dag lykkes det forhåbentlig at finde en løsning uden kastration, som forbrugerne kan acceptere og vil betale for. Men indtil da er landbruget gået frivilligt foran, så fra 2019 lokalbedøves alle grise inden kastration. I øvrigt en belastende omkostning, der også dækkes af landmanden selv.
Så jeg håber, at alle organisationerne får teksten rettet på jeres meget landbrugskritiske hjemmesider – nu ved I det altså. For øvrigt: Hvilke af disse foreninger går først ud og siger: ”Vi vil godt anbefale danskerne at spise u-kastrerede grise af hensyn til dyrevelfærden, pyt med at en enkelt flæskesteg lugter fælt”.
Halerne og den politiske korrekthed
Det samme med kupering af haler – træls indgreb og arbejde. Men så længe de ”politisk korrekte” langhalede grise med masser af plads og halm har tre til fire gange så mange halebid end de andre, hjælper det ikke at lade være. Det er veldokumenteret, at der opstår langt færre halebid, hvis man kuperer det yderste af halen, når de små grise er nyfødte. Grisen er født med, at det yderste af halen er næsten følelsesløs, ligesom vi heller ikke kan mærke, hvis nogen napper eller bider i vores hår. Her forskes også i meget – avl – plads – halm – foder m.m., og lige så snart der er en brugbar løsning til fordel for grisene, stoppes kupering.
Vi arbejder under de strengeste regler
Så kære forbrugere: Husk nu, at landmænd og deres ansatte har dyrene opstaldet efter meget stramme regler og krav, som er udformet af forskere, dyrlæger, embedsfolk, politikere og landbruget, og heldigvis meget af det på europæisk plan, så vi har lige vilkår at arbejde under i alle lande. Alle besætninger har besøg af dygtige og ansvarsfulde dyrlæger og konsulenter næsten hver måned. Dette for at tilse, at dyrene har det godt, og så man kan viderebringe den sidste nye viden, så den kan bruges hurtigst muligt for dyrenes skyld. Derudover kommer der uanmeldt kontrol af statens dyrlæger og embedsfolk. Og ja, det giver en bemærkning en gang imellem, men det er jo med til at sikre, at alt holdes på et højt niveau.
Jeg har selv oplevet at få en bemærkning for, at der var en gris for meget i en sti, og der var en so, der var fejlbehandlet med for lidt medicin. Det er, som når en bil skal synes – de er jo heller ikke alle fejlfrie. En bil kan komme til syn med så dårlige bremser, at den bliver kasseret, men den er lige kommet ude fra trafikken, hvor den kunne have været skyld i en alvorlig ulykke. Men det gør da ikke generelt alle bilister til nogen, der kører rundt i ulykkesbiler.
Lad os arbejde sammen om løsningerne
Det kan da godt være, at der ikke skal fødes over 30 millioner grise i Danmark. Det kan godt være, at grisene skal have mere plads i stierne. Det kan godt være, de skal have hele haler – mere halm osv. Men det kræver, at vi sammen finder en rimelig løsning på, hvordan vi kommer hen til de nye krav, og hvor meget forbrugerne vil betale. Min erfaring siger mig bare, at vi skal have en aftale om det økonomiske på plads først, hver gang vi ændrer på de nuværende krav. De seneste mange forbedringer af stalde og dyrevelfærd er kun honoreret med nye krav og mere kritik, så derfor har vi gang på gang været nødt til at udvide produktionen for at kunne få en årsløn til os selv. Vi er nødt til at lave endnu flere grise, fordi der er mindre fortjeneste pr. gris. Beviset er, at kun 2 % køber grisekød, der er dyrere grundet høje dyrevelfærdskrav, og som endda er statsstøttet i forvejen. Hvor mange hundrede tilbud har der ikke været på flæskesteg til ingen penge op til julen 2018 (en stor del udenlandsk) – det er simpelt hen usmageligt. Det er ikke så mærkeligt, der bliver så få penge til landmændene.
Så lad nu være med at skyde på landmændene, hver gang der skal snakkes ellers skrives om dyrevelfærd. Vi følger samfundets regler, og forbrugerne får det, I betaler for. I skolerne ved alle, at det var meget bedre for børnenes indlæring og trivsel, hvis der kun var 18 elever i hver klasse. Alligevel fylder vi ”stierne” med op til 30 i hver klasse – for det er økonomisk optimalt. Men det er da heller ikke lærernes skyld – det er da også noget, samfundet har bestemt. Det samme, som når der kun er én pædagog til at tage imod vore guldklumper om morgenen i institutionerne, så har vi samfundsmæssigt prioriteret, at vi hellere vil have en ny bil, ny bolig, skiferie osv. Der skrives da heldigvis heller ikke indlæg om, hvor dårligt pædagogerne driver institutionerne, mishandler børnene osv. For de kæmper det bedste, de har lært for børnene, ligesom landmændene knokler for, at dyrene har det godt. Og på sygehusene og i ældreplejen – der er steder nok, hvor personalet kæmper mod de bedrevidende teoretikeres manglende indsigt og økonomiske krav.
Tit kommer denne også: ”Der importeres store mængder soja som ekstra protein til dyrene, og derved fældes regnskov i Brasilien. ” Vrøvl igen, for det, vi importerer, er sojaskrå – dvs. at dyrene udnytter det, der er tilbage, når det proteinrige olie er presset ud af sojabønnerne. Så her udnyttes et affaldsprodukt, der i øvrigt dyrkes på ganske almindelige marker i både Sydamerika og USA, ligesom vi dyrker korn herhjemme. For øvrigt er en del af den plantebaserede kost på samme måde tilsat soja for at proteinberige den. Bl.a. sojadrik, så når du drikker den, er du på samme hold som grisene i klimakampen mod importerede fødevarer! Så velkommen i klubben. Vel at mærke de rigtige sojabønner, så kan grisene få affaldsproduktet derfra også.
Ordnede forhold i dyretransporterne
Dyretransporter nævnes også tit. Dyrene skal flyttes rundt, og da tyskerne og polakkerne har noget mindre økonomisk belastende samfundskrav til det at drive landbrug, end vi har i Danmark, kan de betale mere for f.eks. smågrisene, og de vil også gerne give en højere pris for at få de sunde danske grise. Grisene transporteres i godkendte lastbiler med frisk drikkevand i alle rum til alle grise, og hver enkelt gris dyrlæge-kontrolleres inden læsning til eksport. De vognmænd, der har kamera i ladet, fortæller, at grisene ligger stille og roligt og sover det meste af tiden. Men hvad, det er jo heller ikke noget problem, når børnefamilien skal sydpå i sommerferien – så spændes op til tre børn fast i bagsædet, og så køres en 10-15 timer på motorvej i høj hastighed, med en eller to trætte førere, og så håber alle, at de kommer godt derned. Husk: Grisene skal kun den ene vej – familien skal jo samme vej hjem igen!
Naturfredere er skyld i belastning af miljøet
Danmarks Naturfredningsforening har nok bidraget til en af de største miljøbelastninger. I mange år har man råbt op om, at grundvandet er så meget forurenet af pesticider, at mange folk er blevet så forskrækkede for at drikke vand fra hanen. I Danmark køber vi nu over 120 millioner liter vand i plastikflasker. Tænk at købe gammelt lunkent vand (op til 1,5 år gammelt), der ikke engang opfylder kravene til grundvand evt. med bakterier i og så fyldt på plastikflasker. Og til samme pris som mælk – mindst. Og 90 % af plastikflaskerne afgiver mikroplast, som er en af de største trusler på kloden – lige ned i halsen. Og al vandet var jo koldt, da det blev pumpet op af jorden. Nu skal der så bruges ressourcer til at pumpe, til emballage, transportere vand i store lastbiler (ca. 5000 stk.) ind i byerne og hjem til brugerne og køle vandet ned igen. CO2-belastning så det basker! Tillykke, DN – I har virkelig gjort naturen en bjørnetjeneste. Husk, at ingen bliver syge af at drikke vores grundvand. Moderne planteværnsmidler godkendes i Danmark efter de strengeste godkendelsesprocedurer i verden – og er i øvrigt designet til at blive opløst i de øvre jordlag, så de aldrig ender i vores grundvand! Men til gengæld dør der dagligt mange personer af at (mis)bruge andre af livets goder.
”Så hvis du miljøet og livet redde vil – drik vand fra vandhanen til”.
Til alle de kommunikationsrådgivere og meningsdannere og medlemskort-baserede foreninger, politikere der gang på gang kritiserer landbruget for alverdens negative ting: Husk nu, at landmænd arbejder efter de ”spilleregler”, vi som samfund har vedtaget, så I er selv en del af det.
Vi er afhængige af hinanden
Jeg og andre landmænd tåler gerne kritik og vil meget gerne deltage i debatten om, hvilken vej dansk landbrug skal følge fremover, men vi vil ikke gentagne gange svines til med usandheder, fordrejelser og floskler i jeres forsøg på at fremme jer selv eller sælge flere medlemskort i en eller anden medlemsdrevet forening.
Lad os hellere sammen finde forståelse og løsninger på de meget forskellige tilgange, som landbruget og det øvrige samfund har til, hvad der er normalt og naturligt. Vi er afhængige af hinanden, så lad os udnytte vores forskellige kompetencer til at få det bedste ud af fremtidens fødevareproduktion.
(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Politiken – dén version kan du læse HER, hvilket dog kræver abonnement på avisen. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
